FN's Internationale Læsedag
Læsedagen blev fejret første gang i 1966 og markeres verden over for at synliggøre vigtigheden af læsning. Den store betydning, som læsefærdigheder har for enkeltpersoner, fællesskaber og i samfundet som helhed, fremhæves på FN's Internationale Læsedag. Dagen er samtidig med til at sætte fokus på de massive udfordringer, der fortsat er med analfabetisme og lige adgang til uddannelse i store dele af verden. Tænk et privilegie det er, at have fri og lige adgang til eksempelvis skolegang og biblioteker.
Også i år fejres Read Hour på læsedagen. Ideen til Read Hour opstod i Finland tilbage i 2001 og har efterhånden vokset sig ret stort. De store aviser stiller avissider til rådighed for kampagnen, og premierministeren støtter op om konceptet. Tanken bag Read Hour er at fejre læseglæden hos børn, unge og voksne – og det støtter bibliotekerne i Danmark naturligvis op om.
Read Hour 2024 - aktiviteter 6-16 år
Find ideer og inspiration til Read Hour 2024
International ordblindeuge - uge 40
Det er ikke alle, der har lige nemt ved det der læsning. Men fordi det ikke er nemt, behøver det ikke betyde, at børn og voksne ikke kan få masser af gode oplevelser med litteratur! I uge 40 sættes der landet over spot på ordblindhed. Rundt omkring på landets biblioteker vil der være forskellige arrangementer eller et andet fokus på børn med ordblindhed.
Alle læseoplevelser tæller! Uanset om det er som lydbog, en voksen, der læser højt, en tegneserie med få eller ingen ord eller andet. Hvor og hvordan skelner I mellem læsetræning og den gode, eksperimenterende eller overraskende læseoplevelse?
Inspiration til dit arbejde med ordblinde
Arbejder du med ordblinde? Så finder du her en række tips, materialer og gode steder på nettet, som kan gøre det lettere at understøtte ordblinde i at holde fast i læseglæden.
Ordblinde - for fagprofessionelle og biblioteker
Inspiration til dit arbejde med ordblinde