Dit spæde barn
Det er vigtigt for dit barn at bevæge sig så meget som muligt. At lege sammen på gulvet er godt for både kroppen og for jeres måde at kommunikere på. Du kommer i øjenhøjde med barnet, og du kan reagere på, hvad barnet gør.
Læg mærke til og lyt til, hvad barnet er optaget af. Det er barnets leg, vi som voksne går ind i. Du skal være aktiv medspiller – men ikke overtage legen.
Det kan være en bold, en lyd eller en bamse, som dit barn er interesseret i. Måske kan du bevæge legetøjet lidt og se, hvad der sker. Giv tid til barnets udspil og samspil - prøv at tælle til 10 indeni så dit barn kan nå at reagere.
Det kan også være en kildeleg eller ’borte-borte-tit-tit’, hvor du gemmer dit ansigt og kigger frem igen. Hold samtalen i gang. Selvom dit barn ikke bruger ord, vil det svare dig med blik, lyde eller bevægelser. I skal helst svare hinanden på skift mindst 5 gange, for at dit barn kan lære, hvordan man fører en samtale. Når dit barn svarer med fagter, kan du sætte ord på. ”Ja, du griner – det er sjovt”.
Som forælder kan du hjælpe barnet ved at
- sætte fælles lege i gang,
- starte med helt enkle lege som ride-ranke eller lign.,
- trille bold og vælte et tårn,
- skiftes til at komme med udspil og tale.
Dit lidt større barn
Store maskiner samt vilde opfindelser og opdagelser
Hvem har ikke stået foran en byggeplads barnet og set på en kran eller en gravko? Eller har holdt bilen ind til siden, fordi en mejetærsker høstede på marken? Skraldebilen har også fået mange børn hen i vinduet for at vinke.
Der er meget at tale om, når I kigger på store maskiner som fx hvad laver maskinerne, hvilken farve har de, hvad siger de og hvem kører dem?
Store maskiner har til alle tider tiltrukket børn og heldigvis har biblioteket mange bøger om dem.
Læseforslag
Store maskiner i bøger for børn i alderen 0-3 år
Min lille bog om store maskiner
Store maskiner i bøger for børn i alderen 3-6 år
Du er måske kommet på dybt vand, når dit barn spørger: Hvordan bygger man en rumraket, hvad er der i jordens midte eller andre videnskabelige spørgsmål?
Det har biblioteket også bøger om, hvor både du og dit barn kan blive klogere sammen.
Bøger om opdagelser og opfindelser for børn fra 3-6 år
Aktivitetsforslag
Rim med maskiner
Rim og remser er gode til at sætte fokus på sproget, så dit barn bliver opmærksom på sprogets rytme og lyde. I kan fx synge Oles nye autobil eller gå på biblioteket og låne bøger på rim om store maskiner
Byg det selv
I kan også lave jeres egen regnbue eller vulkan. Få tips og ideer på Eksperimentarium.dk.