Menu

Nyhedsbrev: Januar 2024

Bliv tilmeldt det månedlige nyhedsbrev

Vores behandling af personoplysninger

Se tidligere måneders nyhedsbreve

Forælder Bibliotekar Fagperson

0-6 år 6-16 år

Velkommen til 2024!

Vi fra Læsesporet ønsker jer alle et år fyldt med bøger og gode læsestunder i familien.

Den gode læsestund opstår ikke nødvendigvis af sig selv. Den kræver tid, nærvær og ikke mindst gode bøger. Derfor har vi samlet en række boganbefalinger fra året, der er gået. Find listen nederst i nyhedsbrevet og skynd dig på biblioteket eller eReolen efter bøgerne!

Læseråd med glimt i øjet

Hvis læsningen ikke altid falder helt nemt, så er der hjælp at hente ved at lytte til Johannes' læseråd til forældre.

Ved at klikke på videoen accepterer du YouTubes vilkår for brug

Årets bøger

Hvert år udkommer der stakkevis af fantastiske børnebøger af både danske og udlandske forfattere. Her har vi fokuseret på de danske og præsenterer et lille udvalg af 2023 must reads.

6-9 år

Mine første kager
Mine første kager: nemme opskrifter - trin for trin
Tre, to, en - bag! Gå i køkkenet sammen med Mille, der vandt Juniorbagedysten i 2022, og bag de lækreste og hyggeligste kager og søde sager.

Hekseskolen - den sorte gryde Hekseskolen - det magiske kort
Hekseskolen
Asta er heks og skal begynde i 3. klasse på Hekseskolen. Det er svært at følge alle de nye regler, og snart forsvinder nogle af eleverne. Er de fanget af de mørke hekse eller blot faldet i den sorte gryde? Fantasy for 8-10-årige. Bind 1 og 2 udkom i 2023 og bind 3 er lige på trapperne.

Monsterspillet - den grå dreng Monsterspillet - kold død Monsterspillet
Min bror er blevet indlagt på den lukkede afdeling. De siger, det er spillets skyld. Monsterspillet. Og ikke nok med det. En ny dreng er startet i min klasse. Han er helt grå. Ingen andre kan se, at der er noget galt, men jeg skal nok komme til bunds i det her. Monsterspillet er en serie om mystik, monstre og fremmede verdner.

Kristian på sporet af - havets hemmeligheder
Kristian på sporet af - havets hemmeligheder
Tag med Kristian på opdagelse under vandets overflade og lær om forskellige dyr, skibsvrag og andre spændende ting i havet. I kan også tage med på sporet af rummet, krigere og meget mere i de andre bøger i samme serie. Til højtlæsning fra 7 år, og selvlæsning fra 10 år.

9-12 år

Myrepatter - i Kina spiser de børn Myrepatter - sølvsyg Myrepatter - grønlandske genfærd
Myrepatter
Leo har en rigtig god fantasi, og når hans far fortæller uhyggelige historier, kan det være svært at sove roligt om natten. Uhygge og gys for alle pengene i tre bind. Bind 1 udkom i 2022, og bind 2 og 3 udkom i 2023.

A.S.P.E. - lav dit eget eventyr - rottekongen
A.S.P.E. - lav dit eget eventyr - rottekongen
Troldmandslærlingen Silvius skal til et bryllup, som skal sikre fred mellem to baroner - men ikke alle ønsker fred. Hjælp Silvius med at træffe de rigtige valg i den nye type A.S.P.E.-bog, hvor du selv vælger handlingen.

Anas Hashim - sikke et liv
Anas hashim - sikke et liv
Anas Hashim aka Young Morder går i 6.A. Han drømmer om at blive rapper og score Clarissa fra klassen, men er han villig til at satse alt, da han får muligheden for at komme på scenen med sit store idol M:ALI?

Møgmis Møgmis - romkugler i mosen og en total kattestrofe Møgmis - en rædsom rolling og en kattepine af dimensioner
Møgmis

Alle bør læse serien om Møgmis. Livet bliver ikke det samme efterfølgende!

Jette Holmgaard Greibe, littteratursiden.dk

Holly - hviskeleg, bomber og en hundedyr misforståelse Holly - supernørder, cykelstyrt og en psykosjælden tiger Holly - økuller, natløb og en lille hvid løgn
Holly
Endnu en bog er udkommet i serien og Holly! I Holly - supernørder, cykelstyrt og en psykosjælden tiger forsvinder en sjælden og kostbar tiger-figur fra superheltebutikken Hidden Heroes. Men Jose, Magnus og Holly kan helt sikkert finde tyven, især når Hollys høreapparater kan indstilles til superhørelse.

Jas & Mika - kærlighed ved første klik
Jas og Mika - kærlighed ved første klik
De to youtubere, Jasmin og Mika, møder hinanden under optagelserne til programmet, "Rekordjægerne", og det er kærlighed ved første blik. Men hvordan finder man ud af, om den anden føler det samme, og om man kan stole på hinanden?

13 - 16 år

Milo & Molly er ikke kærester
Molly og Milo er ikke kærester
Molly og Milo er bedste venner. Da Milo springer ud som nonbinær og begynder at date piger, må Molly spørge sig selv, om de nu også kun er venner. Smuk historie om kærlighed og venskab til unge.

Umas bog Kayas bog
Salsa
Kom med bag om personerne fra DR's ungdomsserie SALSA. I bøgerne kan du læse mere om Uma, Victoria og de andre fra SALSA-universet. Det handler om venskaber, usikkerhed, liderlighed og ikke mindst sex - som både kan være akavet og dejligt, kompliceret og grænseoverskridende, men for det meste er skønt, sjovt og ufarligt, bare man gør det på sin egen måde.

Første gang - jeg brænder mennesker op Første gang jeg bliver afvist Første gang - Ana ikke kommer Første gang - jeg tager tørklædet på
Første gang
Serien "Første gang" består af fire historier i novellelængde, der alle kredser om anspændte og konfliktfyldte situationer i unge menneskers liv i 2020'erne. Historierne tematiserer på hver deres helt forskellige måder nogle af de problemer, som tidens unge må kæmpe med som fx tvivl, selvopfattelser, fordomme og sexliv.