Den faciliterende tilgang - Kom godt i gang med jeres egen sprogcafe eller mentorforløb

Den faciliterende tilgang handler om at biblioteket i højere grad involverer sig i tilbuddet og sætter rammerne for det. Bibliotekets rolle er at være facilitator mens en gruppe af frivillige varetager selve driften. Man kan iværksætte flere forskellige tilbud. Her beskrives ideen om en sprogcafe og individuelle mentorforløb.

Sprogcafe

En sprogcafe er et socialt fællesskab hvor borgere kan øve sig i at lytte til- og tale dansk i et uformelt og afslappende miljø. En sprogcafe er et åbent og fleksibelt sted, hvor man blot kan møde op uden at tilmelde sig, ligesom der heller ikke er mødepligt eller andre faste rammer for det. Normalvis vil man afvikle en sprogcafe én gang om ugen på et fast tidspunkt.

Den sociale ramme gør, at sprogcafeen er velegnet til at træne borgernes sproglige selvtillid. I et fællesskab af ligesindede er det motiverende at bruge sproget aktivt trods fejl og mangler, og dermed også opbygge mod til at bruge det ude i samfundet. Hav derfor fokus på at skabe et miljø hvor borgernes udvikling ikke bliver målt eller vurderet ud fra formelle kriterier. Læs om uformel og deltagerstyret sprogtræning her.

Husk, at selvom borgerne primært kommer for at lære sproget og kulturelle normer i Danmark, skal man ikke underkende betydningen af hygge. Det er det der gør, at de kommer fast. Hav fokus på at skabe en afslappet atmosfære hvor der knyttes nysgerrige, inkluderende og tillidsfulde relationer, og skab fagligt indhold der er relevant og interessant for borgerne.

Strukturen i en sprogcafe

Det kan være en god ide at have nogenlunde fast struktur i en sprogcafe. På den måde kan man lave en dagsorden der bedst muligt favner forskellige faglige og sociale behov, som borgerne kommer med. Mange finder også ro i den genkendelighed, der vil være.

Forslag til struktur kan være, at man starter med at mødes i plenum, derefter gruppearbejde og samling igen til sidst.

• Samling i plenum. Det er her I kan markere jer som bibliotek og vært. Vær mødeleder og brug det til at skabe rum for lette snakke og kulturformidling. Fortæl kort om særlige begivenheder, højtider eller personer, der måtte have betydning for dagen i dag. Og spørg ind til deres. Orienter hvis I har planlagt bestemte aktiviteter, eller spørg hvad de synes om den, I havde i sidste uge. Lav en præsentationsrunde, stil opfølgningende spørgsmål og vær i det hele taget nysgerrig på borgerne. "Hvad har I oplevet siden sidst" fungerer altid godt, men vær heller ikke bange for at stille mere "krøllede" spørgsmål. F.eks. "Hvis du var en bil, hvilken bil var du så?". Sådanne lidt gakkede abstraktionsniveauer skaber finurlig undren og befordrer hyggelige fællesskaber. Det er også en øvelse i både at tænke, tale og forstå i periferien af deres evner i en dansk kontekst, og det virker stimulerende på deres engagement og kognition. Respekter dog altid hvis nogen ikke ønsker at sige mere, end de allerede har gjort.
• Gruppearbejde. Gruppearbejdet er de frivilliges domæne, og der hvor den egentlige sprogtræning foregår. Stræb efter at sammensætte grupper af ikke mere end fire borgere og én frivillig. Dermed sikres det alle bliver hørt og får taletid. Den åbne, nysgerrige og inkluderende dialog er vigtig i grupperne. Parterne bør finde samtaleemner de deler interesse for. På den måde udveksles der ikke kun sproglige færdigheder, men også viden, erfaringer og oplevelser der alle bidrager til relationsdannelser.
• Samling i plenum. Det fungerer ofte godt at alle samles igen, inden der siges tak for i dag. I forbindelse med samlingen kan biblioteket igen være vært og måske afholde korte oplæg, udtaleøvelser, sproglege etc. F.eks. præsentation af en digital ressource, rundvisning i biblioteksrummet eller lignende. Få inspiration længere nede på siden.

Uanset hvor i strukturen I er, kan I, og de frivillige, måske opleve, at det er svært at komme i gang med en samtale. Prøv at tage udgangspunkt i forskellige materialer, f.eks. tekster, samtalekort eller billedbøger. Se forslag her. De fungerer alle som gode samtalestartere. Du kan også have en liste af samtaleemner klar, så du aldrig løber tør. Overvej f.eks. nogle af disse emner:

• Lær hinanden at kende. Snak om hobbyer, aktiviteter, betydningen af jeres navne, familier osv.
• Daglige rutiner. Hvad I hver især laver til hverdag og i weekenderne.
• Arbejde.
• Bolig.
• Skole og uddannelse.
• Mad og indkøb.
• Aftaler/invitationer/afbud.
• Lokalområdet.
• Venskab.
• Osv.

Aktiviteter

Det kan være en fordel at arrangere forskellige aktiviteter eller arrangementer i en sprogcafe. Det tilføjer nye måder at lære sproget på, og hvis de samtidig er oplevelsesorienteret skaber de nysgerrighed, glæde og måske en lille undren der blot gør sprogtilegnelsen mere interessant. Vær derfor ikke bange for det humoristiske, skæve eller at der måske ikke er en umiddelbart sproglig relevans i det, I laver. Borgerne vil som regel sætte oplevelser ind i en sproglig kontekst af sig selv, så længe nysgerrigheden er intakt. Husk at den uformelle sprogtræning bør være lyst- og ikke pligtbetonet.

Aktiviteter i en sprogcafe kan enten erstatte den almindelige struktur, eller blot dele af den. Her er lidt inspiration til hvad I kan lave:

• Temadage/workshops. I kanover flere dagearbejde specifikt med et bestemt emne, som f.eks. det danske arbejdsmarked, ansøgninger og CV. Fagforeninger eller a-kasser kan inviteres ind for at holde relevante oplæg.
• Besøg på andre kulturinstitutioner. Vis deltagerne byen og hvad den har at byde på. Flet elementer af sprogtræning ind, hvor det er muligt. Arbejd evt. videre med det I oplevede de efterfølgende mødegange.
• Aktiviteter omkring poetryslam, digtoplæsninger eller rim og remser. Heri fremhæves den sproglige rytme der er vigtigt for sprogtilegnelsen. Eksempelvis indebærer rim og remser udpræget brug af svære vokaler, men skildrer også nært beslægtede ords forskelligheder. Selve rytmen i sproget styrker hukommelsen af ord og formuleringer.
• Udtaleværksted. Hyr en talepædagog til at lave en workshop med deltagerne, hvor der arbejdes med svære vokaler og konsonanter. Det er meget relevant i en sprogtræningssammenhæng, da netop udtale volder mange problemer. Udtale kan opøves, da det handler om fysiologiske forhold i taleorganet, men det kræver den rette undervisning.
• Filosofisk dialog. Nogle universiteter laver ”filosofi for børn” i skoler og på daginstitutioner. Filosofiske diskussioner er også meget relevante i en sprogtræningssammenhæng. De stimulerer borgernes kritiske refleksioner, meningsdannelse og åbenhed overfor nye perspektiver. Elementer der alle er vigtige i en dansk og demokratisk kontekst, hvor borgerne forventes at være aktive samfundsdeltagere. Samtidig tvinges de ud i periferien af deres sproglighed hvor nye ord, formuleringer og fortolkningsmuligheder afprøves og udvikles.
• Biblioteksoplæg. Endelig kan biblioteket også holde korte oplæg eller foredrag om aktuelle emner inden for kultur, samfundsforhold eller nyheder. I kan eksempelvis lade jer inspirere af bibliotekernes temasamarbejde. I kan også arrangere rundvisninger på biblioteket, formidle relevante netbaser eller introducere til informationssøgning.

Udfordringer

Der kan være flere ting at være opmærksom på, når man afvikler en sprogcafe.

• Forskellige sproglige niveauer. En sprogcafes åbne og forudsætningsfrie organisering gør, at man uundgåeligt vil blive mødt af borgere på flere forskellige sproglige niveauer. At prøve og imødekomme det er naturligvis sympatisk, men i realiteten begrænser det indlæringen hos både de sprogligt stærke og svage deltagere, når niveauet udstrækkes for meget. Hold i stedet for fast på et bestemt niveau I overordnet set gerne vil have, og lad borgergruppen tilpasse sig hertil over tid.
• Uenigheder og konflikter. Nogle diskussioner kan udvikle sig på en mere eller mindre uheldig måde, særligt inden for "følsomme" områder som politik eller religion. Husk, at måden man kommunikerer på også er kulturelt betinget, og at man i nogle kulturer diskuterer mere højlydt, end hvad vi er vant til her i Danmark. Det er således ikke nødvendigvis udtryk for en konfliktoptrapning, men derimod en norm der endnu ikke er tilpasset danske forhold. En sprogcafe bør altid bygge på gensidig respekt, og man bør altid være klar til at hindre en diskussion hvis den bliver personlig eller følsom. Gør det gerne med en forklaring på dansk kommunikationskultur.
• Deltagere der taler et fremmedsprog. Dette er ikke nødvendigvis et problem. At deltagerne oversætter begreber eller formuleringer for hinanden, er i de fleste tilfælde blot en ressource. Men som udgangspunkt er alt snak i en sprogcafe på dansk. Snakkes der på et andet sprog, er det ofte blot et ønske om at føre en personlig samtale med en ven. Husk at det sociale aspekt i en sprogcafe gør, at der let dannes relationer, og det kan være lettere at dyrke disse på modersmålet, end et dansk som man endnu ikke føler sig tryg ved.
• Ustabil deltagelse. Det er heller ikke nødvendigvis et problem, og heller ikke noget man skal gøre noget ved. Accepter det som et vilkår. Sørg i stedet for at byde velkommen tilbage, når deltagerne dukker op igen. Er deltagertilslutningen lav over længere tid, kan I undersøge om jeres sprogtræning konflikter med andre tilbud i byen, f.eks. sprogskolerne eller måske kulturelt betinget hverdagsrytmer i udenlandske familier.

Individuel sprogtræning

Hvor sprogcafe bygger på fællesskab er den individuelle sprogtræning 1-1. Her mødes borgeren og en frivillige sprogtræner en gang om ugen i en aftalt periode, eksempelvis 3 måneder, og arbejder med de sproglige udfordringer, som borgeren har. Indhold og tilgang er den samme som i en sprogcafe, men er mere koncentreret og målrettet den enkelte borgers behov. Det giver borgeren mulighed for at træne sproget i rolige og trygge omgivelser og foretrækkes af dem, der endnu ikke trives i sproglige fællesskaber, eller som ikke har mulighed for at komme en bestemt dag om ugen.

Biblioteket har rollen som frivilligkoordinator der matcher den frivillige og borgeren ud fra kriterier som kemi, ønsker og kompetencer. Det kræver kendskab til begge parter. Derfor kan det også her være en fordel at I strukturer indsatsen, f.eks. hvor I starter med at møde borgeren, og derefter matcher vedkommende med en frivillig.

• Hold et indledende møde med borgeren. Her har I mulighed for at lære borgeren bedre at kende og vurdere vedkommendes sproglig niveau. Fortæl om rammer og metoder for forløbet (den uformelle tilgang), de praktiske omstændigheder (mødedage og tidspunkter) og spørg ind til deres ønsker og behov (er de realistiske?).
• Matchmaking: På baggrund af ovenstående finder og kontakter biblioteket en egnet og interesseret frivillig. Der arrangeres et opstartsmøde mellem den frivillige og borgeren, hvor de forskellige forhold kan afstemmes endeligt mellem parterne.
• Mentorforløbet afvikles: I overensstemmelse med det aftalte på opstartsmødet afvikles mentorforløbet. Biblioteket kan være behjælpelig med materialer, lokaler eller generel sparring i løbet af forløbet, men deltager normalvis ikke aktivt i det.

I hele processen er det vigtigt at borgeren er opmærksom på, at overholde mødetider og aftaler. Et gratis tilbud kan godt gøre det mindre uforpligtende at møde op, og aftaler der ikke bliver holdt, er drænende for de frivilliges motivation.

Det er også vigtigt at de frivillige markerer deres egne personlige grænser i forbindelse med misligholdelse af aftaler. Selvom det næppe kan undgås, bidrager den frivillige med en gratis indsats, der i vid udstrækning skal respekteres af borgeren. På den anden side skyldes misligholdelse ofte sociale udfordringer, hvilket til en vis grænse bør accepteres af både frivillige og bibliotek som et vilkår. Omvendt er det også en del af kulturformidlingen, at vi her i Danmark så vidt muligt overholder tider og aftaler. Find en passende balance, der imødekommer alle.

Den frivillige og borgeren kan udveksle hinandens kontaktoplysninger, hvis begge parter er trygge ved det. Det skaber tillid samtidig med, at det også gør mødekoordineringen bedre. Alternativt kan biblioteket stå for denne opgave, hvis parterne ikke ønsker at dele kontaktoplysninger.

Læs her hvordan du rammesætter og faciliterer et sprogtræningstilbud.

Til forsiden