Den uformelle og deltagerstyret metode

Uformel sprogtræning som metode

Sprogtilegnelse kan for mange hæmmes af forventninger til, at sprog er noget der skal fremføres korrekt. Uformel sprogtræning er et frirum hvor borgerne støttes og motiveres til at tale på deres niveau, og med (en accept af) de fejl og mangler, der vil være. I modsætning til formel undervisning bør sprogtræning på biblioteket derfor ikke være forbundet med mål eller forventninger om tilegnelse af et bestemt sprogligt niveau. I stedet for handler det om at møde borgeren fordomsfrit, i øjenhøjde og uden krav eller forventninger til deres kunnen. Man opbygger deres sproglige selvtillid og øger de kommunikative færdigheder uden at deres fremskridt bliver målt ud fra formelle kriterier. Undgå derfor fagligt fastlagte rammer eller skemaer, men stræb efter en tilgang, der tager udgangspunkt i deres ønsker og behov.

Vær opmærksom på, at I som bibliotek vil blive mødt af mange forskellige borgere på forskellige sproglige niveauer, eller borgere med læringsbehov, der hurtigt kan ændre sig. I kan vælge at være åbne for den bredde og prøve at tilgodese den bedst muligt, eller på forhånd begrænse jer til at fokusere på udvalgte sproglige områder, der gives hjælp til. Under alle omstændigheder kræver det, at I er tydelig om indholdet i sprogtræningen og det forventede udbytte, deltagerne kan få. Samtidig er det vigtigt at I har en vedvarende tilstedeværelse og styring af tilbuddet, så hjælpen holdes inden for de mulighedsrammer, der er. Typisk vil de sproglige områder der kan hjælpes med være samtaletræning, udtale og ordforråd.

Deltagerstyret sprogtræning og motivation

Uformel sprogtræning drives af motivation og engagement, men næres af medbestemmelse. Når borgerne er med til at beslutte indholdet vil det føles mere relevant og vigtigt for dem.

Deltagerstyret sprogtræning handler om at gøre indlæringsprocessen mere demokratisk og give deltagerne mere ejerskab over, hvordan det skal foregå. F.eks. ved at bestemme hvilke emner, der skal diskuteres. Ideen bag det er, at borgerne bør respekteres som "eksperterne" i forhold til de individuelle interesser og sproglige behov, de hver især kommer med. Sprogtilegnelsen opstår ud af denne meningsfulde og oprigtige dialog, fordi borgerne får lov til at bruge sproget på deres egne præmisser. Der er en større indlæring forbundet med at bidrage og ”producere” sproget selv.

I den forbindelse har sprogtræneren en overordnet, men vigtig rolle:

1. Motivere borgeren til at snakke.
2. Lytte!

Sprogtrænere der er gode til at holde sig lidt i baggrunden, lægge øre til, men også være samtalestartere, vil være gode til at understøtte deltagerstyret sprogtræning. Se mere i afsnittet "kvalifikationer og egenskaber" her.

Til forsiden