Frivillige

Brugen af frivillige i et sprogtræningstilbud er en afgørende faktor for succes. Hvor biblioteket har den rammesættende, faciliterende og koordinerende rolle, vil det ofte være de frivillige, der leverer indholdet.

Et godt samarbejde er derfor afgørende, men også udfordrende. Som offentlig institution arbejder biblioteket forpligtende med strategiske principper og kulturpolitiske krav. Omvendt arbejder de frivillige mere uforpligtende og på baggrund af lyst, mening og selvrealisering. Denne disharmoni kræver et passende og balanceret samarbejde, der er defineret og aftalt af begge parter.

Roller og funktion

Hvis man ønsker at være frivillig sprogtræner kan man have forskellige opfattelser af, hvad ens rolle er, ligesom ens bevæggrunde kan variere. Nogle gør det fordi de ønsker at undervise, andre fordi, at de har god tid til at engagere sig i frivilligt arbejde. Derfor kan det være godt at I som bibliotek giver dem en realistisk ide om, hvad deres rolle er, før de starter. Det kan eksempelvis være at:

• Yde sproglig støtte gennem autentisk kommunikation. Hverdagsdialoger der gror ud fra fælles interesser eller erfaringer, fremmer indlæringen. Borgeren bliver mere motiveret til at arbejde med sproget, når det er med udgangspunkt i oprigtig interesse og "et fælles tredje", altså emner begge parter synes er spændende.
• Hjælpe med udtale. Dansk fonetik er forbundet med mange vanskeligheder for udlændinge. Sprogtrænerne har en rolle i at øve og "afmystificere" det danske sprogs vokaler, visse konsonanter og stød. Dette ved ganske enkelt at være bevidst om at sætte dem i spil så meget som muligt i sprogtræningen.
• Give feedback og rette. Mange danskere finder det ubehageligt at rette udlændinge, når de taler forkert. Imidlertid vil mange gerne rettes og føler ofte en lille undren over vores manglende rette-lyst. Men det handler også om at finde en balancegang mellem det konstruktive og kritiske.
• Fungere som kulturformidler. Sproget er ofte det første led i borgernes tilknytning til Danmark. Man skal dog ikke underkende, at dansk kulturforståelse og ikke mindst vores uskrevne regler og værdier, spiller en væsentlig rolle heri. Særligt ikke hvis borgeren har målrettede planer omkring arbejde eller anden form for aktiv samfundsdeltagelse, hvor kulturel forståelse er en forudsætning. Eksempelvis bliver der inden for sundhedssektoren stillet store krav til, udover deres sproglighed, indsigt i- og efterlevelse af den arbejdskultur, der findes på det pågældende sted.

Samarbejdet med frivillige

Frivillige repræsenterer biblioteket. Derfor kan det være godt at have nogle klare ideer om, hvordan samarbejdet skal foregå. Selvom de bidrager med gratis arbejdskraft, kan I godt stille krav til dem. Det handler om at finde et balanceret niveau, hvor de har medindflydelse samtidig med, at I som bibliotek er "øverste myndighed". Ofte vil det være dem der er i kontakt med borgerne og kender til de ønsker og behov, der kan opstå. Vær derfor ikke bange for at give dem ansvar og beslutningskompetence. Er de motiverede og engagerede, så gør hvad de siger - inden for bibliotekets rammer. Husk at deres arbejde bygger på lyst og meningsfuldhed, og det næres af ansvar og medbestemmelse.

Både biblioteket og de frivillige skal kunne se sig selv i samarbejdet. Nogle frivillige ønsker ikke ansvar og medindflydelse, hvilket naturligvis skal respekteres. Under alle omstændigheder kan det være en fordel at definere roller og ansvar. På den måde er man med til at sætte nogle faste rammer hvor overskud, trivsel og engagement bedre kan gro. I sidste ende kommer det borgerne til gode.

Mange af principperne i Sådan rammesætter man et bibliotekstilbud kan også bruges til at overveje de frivilliges roller.

Gode råd:

• Vær åben for en demokratisk medindflydelse. Afhold frivilligmøder et par gange om året hvor ideer eller forslag til ændringer kan fremlægges og evt. vedtages. I kan også overveje FUS (Frivillig UdviklingsSamtale).
• Udarbejd evt. en rammebeskrivelse for tilbuddet (sammen med de frivillige) hvor jeres indbyrdes roller og funktioner nedfældes.
• Vær enig om den overordnede rollefordeling. Tænk som udgangspunkt at biblioteket sætter rammerne og de frivillige leverer indholdet.

Teaming

En frivilliggruppe er aldrig en fast størrelse. Den er ofte ustabil, og det er ikke unormalt med hyppigt skiftende medlemmer, særligt i en uforudsigelig arbejdssituation, som et sprogtræningstilbud kan være. Fuldstændig stabilitet i en gruppe kan selvfølgelig være godt. Det bidrager til en faglig og social orden hvor viden, kompetencer og fællesskaber opretholdes. Men man kan også hurtigt blive låst i sine egne værdier, opfattelser og måder at gøre ting på, fordi man ikke løbende forholder sig til den mangfoldighed, der altid vil omringe en i et miljø af multikulturalisme og autoritetskrav fra de frivillige.

Teaming er ideen om at skabe en kultur i et team med god tilpasningsevne til nye situationer. Man spiller hinanden gode på trods af forskelle for hurtigere at skabe gode resultater sammen. Det handler om hele tiden at forholde sig til den kultur der er, og tilpasse samarbejdet til den.

Som bibliotek kan I være med til at fremme teaming ved at skabe et inkluderende miljø der fremmer åbenhed, nysgerrighed og ydmyghed overfor forskelle. Selvom stabilitet og faste måder at drive et bibliotekstilbud på kan være godt (og måske mindre ressourcekrævende), så erkend og omfavn en mangfoldighedskultur hvor der f.eks. findes forskellige opfattelser af, hvad uformel sprogtræning betyder. Som bibliotek skal I skabe rammer for at inspiration, ideer og forskelle kan leve frit, og tilsammen skabe en effektiv teamkultur, der hurtigt kan tilpasse sig opgavens art.

Vær heller ikke bange for at rekruttere frivillige med forskellige baggrunde eller kompetencer. Der er mange måder at lære sprog på, og en passioneret musiker kan tale lige så engageret om musik, som en gymnasielærer kan tale om danske samfundsforhold. Sprogtræningen fungerer bedst, hvis den er knyttet op på begejstring.

Husk følgende:

• Der findes ikke én ideel teamkultur. Forskellige situationer kræver forskellige kulturer og forskellige typer af sammenspil.
• Alle teammedlemmer påvirker kulturen. Det er ikke kun en leders ansvar at skabe den.
• Kultur er ikke en fast størrelse, men kan løbende formes.

Motivation

Motivering af de frivillige er en del af bibliotekets facilitatorrolle. Det er ofte små greb der virker bedst, såsom anerkendelse, ansvar, personlig udvikling og meningsfyldt arbejde. De to sidste greb kommer ofte af sig selv i kraft af selve arbejdet, men næres af de to første.

Som bibliotek er det også motiverende at I er en god "rollemodel". Det vil sige at det er jer der tager ansvaret og knubsene på jer, er proaktive, synlige og i det hele taget "sælger" tilbuddet bedst muligt.

Endelig handler motivation om frivilligpleje. Det kan gøres på mange måder og bør afstemmes med teamet, men sørg under alle omstændigheder for på en eller anden måde at tage jer godt af dem. Husk dog at det ofte koster penge, så sæt lidt penge af til formålet. F.eks. 250 kr. årligt pr. frivillig. Ros og anerkendelse er i øvrigt gratis.

Det formelle

Det er en god ide at formalisere jeres samarbejde med de frivillige i kraft af en samarbejdsaftale. En samarbejdsaftale skaber klarhed for både jer som bibliotek og de frivillige. Den definerer roller, ansvar og forventninger der hjælper med at minimere misforståelser og konflikter senere. En samarbejdsaftale kan også hjælpe begge parter rent juridisk. I kan vælge at den skal indeholde klausuler om forsikring, ansvar og fortrolighed. Derudover er det også lettere at rekruttere og fastholde frivillige, når der er en professionel ramme for arbejdet.

I kan overveje følgende elementer i en frivilligaftale:

• Beskrivelse af opgaver og ansvar. Hvad forventes den frivillige at gøre?
• Forventet tid og ressourcer. Hvor mange timer forventes den frivillige at skulle bruge? I hvilket tidsrum?
• Rettigheder og pligter. Hvad kan den frivillige forvente af jer, og omvendt?
• Fortrolighed og tavshedspligt.
• Regler for modtagere af offentlige ydelser og frivilligt arbejde. Hav jeres på det tørre og oplys kort om reglerne, eller opfordre den frivillige til selv at søge oplysningerne.
• Forsikring og sikkerhed. Indgår de frivillige i nogle af bibliotekets forsikringsordninger, f.eks. Ulykkesforsikringen?

Kvalifikationer og tilgange

At være frivillig sprogtræner handler først og fremmest om at skabe trygge, tillidsfulde og empatiske relationer til andre mennesker. Derfor bør I lægge vægt på personlige egenskaber fremfor faglige kvalifikationer, når I rekrutterer dem. Kig efter følgende:

• Varme og empati. Det kan være stressende at komme til et nyt land og være på bar bund i forhold til sprog, kultur, arbejde og relationer. Og ofte uden noget økonomisk sikkerhedsnet. Stress kan hindre indlæring fordi man bliver mindre tilbøjelig til at bevæge sig ud af sin komfortzone og arbejde udviklende med sproget. Et enkelt svar på dette er at være så venlig og empatisk som muligt.
• Stabilitet. Det tager tid at opbygge gode og sunde relationer til borgerne. En stabil frivillig viser seriøsitet og villighed. For sårbare borgere er det essentielt med regelmæssighed og kontinuitet i fremmødet. Det er med til at give borgeren en fast struktur i deres hverdag.
• Respekt. Selvom borgerne ikke taler godt dansk, så husk at sproglig begynder ikke er lig med intellektuel begynder. De kommer med alt deres livserfaring, visdom, viden og færdigheder. Respekt handler om at anerkende dette og tænke på sprogtræning som gensidig læreproces. De frivillige har nogle sprogfærdigheder at tilbyde, mens borgeren kan bidrage med andre værdier og perspektiver på verden. Med den indstilling opstår der et varmt og inkluderende læringsmiljø, hvor borgerens følelse af utilstrækkelighed minimeres.
• Selverkendelse og indsigt. Det er vigtigt at de frivillige kender deres egne privilegier og evt. fordomme. Bevidsthed om ens blinde vinkler skaber mere opmærksomhed på, at man ikke lader dem komme til udtryk i rollen som frivillig. Viden om - og kritisk stillingtagen til socio-økonomiske aspekter af migration og racisme hjælper også.
• Evnen til at lytte. Måske en af de vigtigste kvalifikationer. Ved at lytte mere end man taler, skaber man rum for at borgeren kan overveje ord, sætninger og formuleringer. Tavshed føles måske akavet, men den bør ikke udfyldes med tom snak kun for at gøre situationen mindre pinlig. Borgernes selvtillid vokser når de føler sig forstået, og det kræver at sprogtræneren lytter mere og taler mindre.
• Evnen til at spørge. Det motiverer borgerne til at tale og giver mere at lytte til for sprogtrænere. Stil hv-spørgsmål, så der svares i sætninger.
• Tale omhyggeligt. Det handler om at tilpasse sproget til borgerens niveau. Langsom, men ikke unaturlig tale foretrækkes af de fleste uanset sprogligt niveau. Komplekse strukturer, usædvanlige ord, slang og dialekt skal undgås medmindre det efterspørges eller passer til borgerens niveau. Gentagelser eller forklaringer kan med fordel bruges. Det er ofte med til at folde sproget ud og øge ordforrådet.

Fejl og feedback

Evnen til at rette fejl og give feedback er ikke en kvalifikation som sådan. Det kræver dog nogle overvejelser, så sker på en balanceret måde. Det er aldrig en god ide at rette hver enkelt lille "fejl". Det vil underminere borgernes selvtillid, og ingen kan alligevel huske alle rettelser. Det vigtigste er at skabe en atmosfære af opmuntring, der ikke bør modarbejdes af nul-tolerance.

Men det er også værd at huske på, at mange faktisk gerne vil rettes, særligt når det gælder grammatiske eller udtalemæssige færdigheder. Imidlertid kræver også det forsigtighed. Det kan være demotiverende hvis man retter for mange fejl i områder af sproget, som borgeren evt. endnu ikke har lært endnu. I så fald får det blot den modsatte effekt. Det handler om at finde en balance der minimerer unødvendige forstyrrelser samtidig med, at man forholder sig oplysende på en ikke-belærende måde. Husk at det som udgangspunkt er godt at lave fejl, da det viser at borgeren prøver sproget af uden for sin komfortzone.

Men når der rettes, kan der overvejes forskellige måder at gøre det på. En subtil, mimisk og ikke-indgribende måde (løfte øjenbrynene, se spørgende ud etc.) er den "bløde" feedback. Her sendes der et signal om, at noget er forkert, og borgeren vil ofte prøve at rette sig selv. Sprogtrænerens omformuleringer, brug af stikord eller en direkte feedback er også meget brugbare så længe de ikke virker forstyrrende eller indtrængende. I sidste ende afhænger det meget af kemi og tolerancetærskel mellem den frivillige og borgeren.

Et trygt miljø

Biblioteket bærer et stort ansvar for at skabe et trygt miljø, men det gør de frivillige også. Hvis begge parter er opmærksomme på det, er der større sandsynlighed for, at borgerne føler sig respekteret og værdsat. De frivilliges tryghedsskabende rolle er vigtig, da det er dem, der er i tættest kontakt med borgerne. Derfor skal de også kunne håndtere eventuelle vanskeligheder og balancere mellem respekt for personlige grænser og sympati i mødet med svære følelser.

Som udgangspunkt bør man aldrig gå ud fra, at man kender tanker, følelser eller behov hos nogen, man ikke har en tæt relation til. Alle kan have traumer der er ukendte for andre, og derfor er der heller ikke "sikre" samtaleemner. Kæledyr, yndlingsfarver eller vejret kan hos nogle fremkalde svære minder. Opstår der situationer hvor borgeren reagerer følelsesmæssigt på et emne, så stop op og snak om det. Hvad er borgerens behov herfra? Vil vedkommende fortsætte med at snakke om det? Anerkend at der er følelser på spil og lyt indfølende. Ingen bør tale om noget, de ikke ønsker.

Også frivillige kan blive følelsespåvirkede. Traumatiske historier fra den virkelige verden påvirker alle, og derfor skal de være opmærksom på hvordan og hvornår, de reagerer. Mange går ind i arbejdet som frivillig sprogtræner for også at yde støtte og sympati til mennesker, der har brug for det. Det er prisværdigt og anerkendende, men det kan også eskalere på en uhensigtsmæssig måde. Det er ikke ualmindeligt at der opstår venskaber eller private tjenester i fritiden mellem borgere og sprogtrænere. Ofte er en stor sympati udslagsgivende, men det er uhensigtsmæssigt at danne private relationer, der kun bygger på sympati. På et tidspunkt ophører den, men borgerens behov og forventninger kan være intakt, og det kan derfor være ubehageligt for begge parter, når relationen ophæves.

At danne private relationer parallelt med- eller efter en sprogtræning i biblioteksregi, skaber også uklarhed om tilknytningen til biblioteket og dets tilbud. Det er meget flydende grænser, og I skal som bibliotek naturligvis ikke diktere hvad hverken borgere eller frivillige laver i deres fritid. Men i lyset af, at sprogtræningen er et decideret bibliotekstilbud, kan I godt stille visse rammer og krav op, som I forventer bliver overholdt, hvis det skal betragtes som et tilbud i biblioteksregi. Og her er vi tilbage til vigtigheden af rammesætning.

Til forsiden