Ny artikel på læsesporet ”Læsekultur - et begreb i flertal”
Begrebet læsekultur optræder her, der og alle vegne. De senere år har skoler, biblioteker og forskellige læseforeninger gennemført projekter og tiltag, der har haft til formål at styrke børn og unges læsekultur. Nationalt Videncenter for Læsning er også optagede af læsekultur. Det har ført til etableringen af en særlig satsning om læselyst og læsekultur, som præsenteres i artiklen.
Klods Hans-prisen
Hvert år uddeler Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark 'Klods Hans-prisen' til en person, institution eller gruppe, der med entusiasme og nytænkning har gjort en særlig indsats for børne- og ungdomslitteraturen.
De tre nominerede er Lisbeth Vestergaard, Marianne Eskebæk Larsen og Litteraturfestivalen HerLitt for børn – Herning bibliotekerne.
Vinderen af årets Klods Hans-pris udnævnes lørdag d. 2. november under årets Bogforum i BellaCenter.
Læs mere om de nominerede og Klods Hans-prisen her
Forældremøder – slå et slag for læsningen
Forældres rolle i deres barns læsning har stor betydning for barnets læsekompetencer og litteraturglæde. Forældre fungerer som læseforbilleder og kan skabe en positiv ramme omkring læsning, der motiverer barnet til at udforske bøger og udvikle gode læsevaner.
Forældremøder i indskolingen
Brug animationsfilmen 'Den vigtige læsestund' til jeres næste forældremøde til at få en god samtale om vigtigheden af læsningen i de tidligste skoleår. Filmen er beregnet til at blive sat i spil af fagprofessionelle, f.eks. i forbindelse med forældremøder.
Forældremøder på mellemtrinet
Er du lærer i en 5. klasse? Skal du snart holde forældremøde, og vil du gerne bruge anledningen til at minde forældrene om, hvordan vi sammen styrker børns læsevaner? Her på siden får du nemlig masser af god inspiration til mere læsning og læselyst, som du kan formidle videre til forældrene i din klasse.
Forældremøde i 5. klasse
Sådan styrker vi 5. klassernes gode læsevaner
Booktalk for bogdroppere, læseheste, gyserfreaks, kærlighedsnarkomaner og fantasyelskere!
Til denne slags booktalk er eleverne er en aktiv del af processen - de bevæger sig fysisk efter hvilken bog, de gerne vil høre mere om - og det kan være en vældig god motivationsfaktor for både elever og lærere. Samtidig er det en lille demokratiøvelse: Det er nemlig flertallet, det bestemmer!