Menu

Nyhedsbrev: Oktober 2023

Bliv tilmeldt det månedlige nyhedsbrev

Vores behandling af personoplysninger

Se tidligere måneders nyhedsbreve

Forælder Bibliotekar Fagperson

0-6 år 6-16 år

Velkommen til Læsesporets nyhedsbrev!

Efterårsferien er lige om hjørnet og i oktober måneds nyhedsbrev vil du blive præsenteret for en række forskellige spil og lege, som I kan kaste jer over hjemme hos jer. Efterårsferie eller ej!

På læsesporet.dk finder du som forælder til børn i alderen 6-16 år masser af ideer og inspiration til, hvordan I kan gøre læsning til en leg hjemme hos jer! Her har folkebibliotekerne i Danmark samlet viden om børn og unges læsning og læsekultur og ideer og inspiration til, hvordan I kan gribe læsningen an derhjemme. Og hvordan bruger I det, så, læsesporet.dk? Den første anbefaling herfra er at gå på opdagelse på sitet under fanen forældre. Det er nemlig her, du finder alt det, der retter sig til dig med børn og unge 6-16 år.

Vitello

Tag dit tøj omvendt på eller spis cornflakes med juice! Sådan lyder én af udfordringerne, som du kan udfordre dit 6-9-årige barn i - efter I har læst en bog om Vitello. Vidste du, at der i 2023 er udgivet endnu en Vitellobog? Den hedder Vitello er stort set storebror. Du finder udfordringerne her: Tag dit tøj omvendt på eller spis cornflakes med juice
Et udfordringsark med udgangspunkt i Vitello.

Har du børn på mellemtrinnet? Så er Læsespillet måske noget for jer? Læsespillet er et brætspil, som hele familien kan samles om. Spillet giver viden og inspiration, og så udfordrer det jer på litteratur og bøger. Du finder alt det, du skal bruge lige her: Skriv titlen på din yndlingsbog med lukkede øjne
Med Læsespillet kan du udfordre familien med sjove bogudfordringer.

Orlaprisen

Kender I Orlaprisen? Børnejuryen har talt og de nominerede bøger til Orlaprisen 2023 er fundet! Fra d. 5. oktober til d. 5. november kan børn afgive deres stemme og dermed være med til at bestemme, hvilke af de nominerede bøger, der skal vinde. Læs eller lyt bøgerne på e-Reolen Go! eller lån dem på dit lokale bibliotek. Herunder er fem bøger, som alle er nomineret i hver deres kategori. Du finder alle de øvrige nominerede titler her: Orlaprisen
Børnenes helt egen bogpris!

Bookopoly

Har du børn i udskolingen, som trænger til en læseudfordring? Så skal I måske have fat i spillet Bookopoly, hvor antallet af øjne på terningerne fortæller jer, hvad I skal læse hjemme hos jer! Du finder spillet lige her: Lad terningerne afgøre hvad I skal læse
Bookopoly. Spillet, hvor antallet af øjne på terningerne bestemmer, hvad I skal læse!

Venlig hilsen Bibliotekernes Læsespor

På sporet af læseglæde!

Vitello er stort set storebror De glemte vogtere Happy Happy Min kat er gangster Møgmis - romkugler i mosen og en total kattestrofe Et prik, der ændrede verden