Menu

Nyhedsbrev: Oktober 2023

Bliv tilmeldt det månedlige nyhedsbrev

Vores behandling af personoplysninger

Se tidligere måneders nyhedsbreve

Forælder Bibliotekar Fagperson

0-6 år 6-16 år

Dit spæde barn

Leg

Det er vigtigt for dit barn at bevæge sig så meget som muligt. At lege sammen på gulvet er godt for både kroppen og for jeres måde at kommunikere på. Du kommer i øjenhøjde med barnet, og du kan reagere på, hvad barnet gør.

Læg mærke til og lyt til, hvad barnet er optaget af. Det er barnets leg, vi som voksne går ind i. Du skal være aktiv medspiller – men ikke overtage legen.

Det kan være en bold, en lyd eller en bamse, som dit barn er interesseret i. Måske kan du bevæge legetøjet lidt og se, hvad der sker. Giv tid til barnets udspil og samspil - prøv at tælle til 10 indeni så dit barn kan nå at reagere.

Det kan også være en kildeleg eller ’borte-borte-tit-tit’, hvor du gemmer dit ansigt og kigger frem igen. Hold samtalen i gang. Selvom dit barn ikke bruger ord, vil det svare dig med blik, lyde eller bevægelser. I skal helst svare hinanden på skift mindst 5 gange, for at dit barn kan lære, hvordan man fører en samtale. Når dit barn svarer med fagter, kan du sætte ord på. ”Ja, du griner – det er sjovt”.

Som forældre kan du hjælpe barnet ved at

  • sætte fælles lege i gang
  • starte med helt enkle lege som ride-ranke el.lign.
  • trille bold og vælte et tårn
  • skiftes til at komme med udspil og tale

Dit lidt større barn

Vand

Vand fascinerer både børn og voksne. Vand er en del af alle børns liv, og mange bøger for både små og større børn handler om vand på forskellig måde: Der er bøger om naturen og vejret, om at gå i bad, om vand som legeelement - og endelig er der bøger om vand som en del af klimaet.

Vejret

Små børn oplever verden stærkt gennem deres sanser, og vejret opleves hver dag gennem sanserne i form af varme, kulde og at blive våd. I bøger om vejr får barnet sat ord på, hvad sne, regn og solskin er, og hvordan man skal klæde sig på i forskellig slags vejr. Vejrbøger gør barnets forståelse af verden større.

At gå i bad

Små børns verden består primært af små nære hverdagssituationer. En bog om at gå i bad er en hverdagssituation, hvor barnet lærer ord, som udvider sproget. Ordene kan være sæbe, svamp og badedyr. Udover at lære ord og sætninger kan barnet rent praktisk lære at gå i bad.

At gå i bad er for nogle børn en ubehagelig oplevelse. Barnet kan fx være bange for at få sæbe i øjnene. Her kan bøger om at gå i bad hjælpe med at sætte ord på og gøre børn trygge ved badet. Skridt for skridt viser bøgerne til de mindste børn, hvad der sker, når man bader.

At lege med vand

Leg er vigtigt i børns liv. Og mange børn elsker at lege med vand, fordi vand kan sanses på mange måder: Vand kan føles (på huden), høres og ses. Vand bevæger sig uforudsigeligt, plasker og man kan blive våd.

Man kan lege med vand på rigtig mange måder. At hoppe i en vandpyt er til stor fornøjelse for de fleste børn. Man kan også lege, når man bader i svømmehallen, i swimmingpools og i havet. At bade er en sanselig oplevelse, og det er dejligt at blive kølet af i vand, når det er varmt. Børn får bevæget sig meget, når de bader, fordi de leger, svømmer og måske hopper ud fra en vippe. Der er bøger, der viser hvor sjovt det er at bade, og dem kan man læse før, i og efter en ferie. Barnet og den voksne får en hyggestund sammen, når de læser om at bade. Barnet kan glæde sig til at holde ferie eller det mindes en ferie. Vand giver gode og sjove oplevelser!

I bøger om at lege med vand kan barnet få inspiration til egne lege.

Miljø og klima

Rent vand findes ikke i uendelige mængder på kloden. Allerede i børnehavealderen kan man tale med børn om, hvorfor man skal spare på vandet og ikke forurene. Børn både oplever og hører om, hvordan der nogle gamle kommer for meget vand i form af oversvømmelser og skybrud. Bøger om disse emner er forklaret, så barnet forstår. Den voksne og barnet kan tale sammen, når de læser, så barnet også kan få svar på spørgsmål om et svært emne.

Bøger om vand

For børn i alderen 0-3 år

Sandkassen - Bror finder en vandpyt Skal vi lege, Lille Kanin? Jeg er i bad Emil i sol og regn Magnus har nye støvler Noa i svømmehallen

For børn i alderen 3-6 år

Vand Sjov med vand Skybrud Hvorfor skal jeg spare på vandet? De tre Bukke Bruse i Badeland Poul og far i svømmehallen