Menu

Nyhedsbrev: Februar 2025

Bliv tilmeldt det månedlige nyhedsbrev

Vores behandling af personoplysninger

Se tidligere måneders nyhedsbreve

Forælder Bibliotekar Fagperson

0-6 år 6-16 år

Min Sprogverden - et dialogværktøj udviklet af pædagoger

På baggrund af deres praksiserfaringer og et uddannelsesforløb til sprogvejleder har to pædagoger fra Herning Kommune udviklet et nyt dialogværktøj, som fremover vil være at finde på sprogsporet.dk.

Min Sprogverden kan bruges til at facilitere den vigtige samtale med forældre om barnets sproglige udvikling. Formålet med dialogværktøjet er at få forældrene til at tage mere medansvar og samtidig understøtte, at fagpersonen udviser en åben og nysgerrig tilgang til familiens og barnets sprogverden.

De to pædagoger Sebrina Vestager Würtz og Pernille Nytoft Sørensen fortæller om deres værktøj: ”Vi ville gerne hjælpe både forældrene og os selv som fagpersoner til at komme godt omkring under samtaler om børns sproglige udvikling. Det er vigtigt for samarbejdet, at vi sammen får skabt et fælles billede af barnets sprog, behov og hjemmelæringsmiljø og ser et fælles mål for os.”

For at skabe de bedste vilkår for et givende forældresamarbejde, skal Min Sprogverden udfyldes i samarbejde med forældrene, så der i fællesskab findes muligheder for at forbedre sprogmiljøet i hjemmet. Hos Børnehuset Brændgård, hvor de to pædagoger er ansat, har de allerede stor gavn af at bruge værktøjet – også til børn og familier, hvor sproget er en udfordring eller kræver en ekstra indsats.

Dialogværktøjet kan suppleres med en plakat med 5 forenklede og illustrerede understøttende sprogstrategier, som pædagogerne har gode erfaringer med at dele med forældrene.

Find begge dele her:

Barnets sprog
Film og oversigter over barnets sproglige udvikling, samt materialer om hvordan du kan understøtte børns sprog

Vinterlæsning

Vinteren er stadig over os og kan give anledning til nye erfaringer og sprog for årstidens særlige kendetegn som knirkende sne, fnug, frost og fugleneg.

Vi har samlet en håndfuld vinterbøger til både de yngste og børnehavens børn.

Læseforslag

For børn i alderen 0-3 år

Se natten Vinter Den lille sne Noa og vinteren Anna fodrer fuglene Vinter med Mille og Mulle

For børn i alderen 3-6 år

Den lille sne Hvem har sat spor i sneen? Vitello bygger en afskyelig snemand En vidunderlig ting kaldet sne Hvad gemmer sig under sneen? Donna finder hjem