Menu

Nyhedsbrev: Februar 2025

Bliv tilmeldt det månedlige nyhedsbrev

Vores behandling af personoplysninger

Se tidligere måneders nyhedsbreve

Forælder Bibliotekar Fagperson

0-6 år 6-16 år

Dit spæde barn

Allerede i 20. graviditetsuge er et barns hørelse færdigudviklet. Gennem det første leveår bliver barnet mere og mere bevidst om at lytte og drejer efterhånden hovedet i lydens retning. Barnet begynder at koble kendte lyde med aktiviteter. For eksempel at lyden af en ske på en tallerken betyder mad.

Barnet begynder at kunne skelne lyde og ord fra hinanden, og fra omkring 1-årsalderen begynder det at kunne efterligne sproglyde.

Som forælder kan du hjælpe dit barn ved at

  • gentage det lille barns lyde,
  • gøre opmærksom på lyde omkring barnet som for eksempel fuglesang, en dør der smækker, én der siger ”hej”,
  • lægge mærke til barnets reaktion på lyd og fortælle barnet, hvad det har hørt,
  • Sluk for fjernsyn, opvaskemaskine, emhætte og andre lydkilder - støj gør det sværere at lære sprog.

Dit lidt større barn

Lyt til en historie sammen

Vinteren er stadig over os med mørke og kulde. Så er det hyggeligt at sidde inden døre og lytte til en historie. Samtidig er det en god øvelse for børn at lytte – lytning er en vigtig del af både samtale, sproglig udvikling og læring i det hele taget. Det er dejligt at høre sin mor eller fars stemme læse og fortælle, og nedenfor finder I masser af forslag til billedbøger om vinter. Men måske er det svært for dig at læse selv, eller stemmen driller. Så er der heldigvis hjælp at hente.

For mange voksne er det populært at lytte til lydbøger, og der er også lydbøger for børn. Se mere på eReolen.dk, hvis du vil vide, hvilke lydbøger dit bibliotek giver adgang til online.

Især for mindre børn er det en stor hjælp at kunne se billeder, samtidig med at de lytter til en historie. Lige nu kan I på DR Minisjang finde masser af afsnit fra Læs med Orm, hvor en række kendte danskere læser højt fra forskellige billedbøger.

Læs med Orm
Få forslag til bøger der minder om dem, I kan møde i programserien 'Læs med Orm' på Minisjang, hvor forskellige kendte læser billedbøger højt i selskab med Børstes ven Orm

Kender I ikke allerede Baldrians Børnefortællinger, kan I også glæde jer til at besøge universet her for børn i alderen 2-6 år. I en række videoer læser bibliotekarer fra Ringsted Bibliotek højt fra billedbøger, som de har udvalgt til målgruppen. Der kommer løbende nye videoer til.

Baldrians BørnefortællingerBaldrians Børnefortællinger er et oplæsningsunivers for børn i alderen 2-6 år, som børnene kan opleve på egen hånd – eller som de kan besøge sammen med deres søskende, forældre eller pædagoger. I hver video får I læst højt af et udvalg af gode billedbøger fra forfattere, som du kan købe i din boghandel eller låne på dit folkebibliotek. Alle bøger er nøje udvalgt af bibliotekarer fra Ringsted Bibliotek, som står bag Baldrians Børnefortællinger.

Både Læs med Orm og Baldrians Børnefortællinger kan med fordel nydes sammen, så I kan tale om historierne bagefter og måske forklare nye ord.

Læseforslag

Her finder I en masse billedbøger om vinter, som I kan kigge og læse i sammen.

For børn i alderen 0-3 år

Se natten Vinter Den lille sne Noa og vinteren Anna fodrer fuglene Vinter med Mille og Mulle Vintervrimmel

For børn i alderen 3-6 år

Den lille sne Hvem har sat spor i sneen? Vitello bygger en afskyelig snemand En vidunderlig ting kaldet sne Hvad gemmer sig under sneen? Donna finder hjem Vintervrimmel