Dit spæde barn
Sproget skal opleves med alle sanser. Et ord forstås bedre, når vi har oplevet det, mærket det, leget det. Barnet forstår for eksempel ordet ’gynge’ bedre, når det har mærket suset i maven og vinden i håret på en gyngetur. Når du gynger barnet, kan du sige: ”Nu gynger du”. ”Ih det er dejligt – det kilder i maven”. ”Vil du have en tur mere på gyngen?”. Så bliver ordet ’gynge’ lagret som en oplevelse og en kropslig fornemmelse. Så vil barnet bedre være i stand til at huske og forstå dette ord.
For at give en god kropsbevidsthed kan man synge sanglege på gulvet med barnet, hvor kroppen bevæges igennem. Sæt ord på det I gør sammen. Jo yngre dit barn er, og jo færre ord, det kender, des mere er der brug for, at nye ord støttes med oplevelser, sanser og billeder.
Som forælder kan du hjælpe dit barn ved at
- give barnet oplevelser, hvor sanserne kommer i brug – for eksempel føle på sand eller vand,
- sætte ord på kroppen, når I leger, eller du pusler barnet. At smøre solcreme på kroppen er alletiders anledning til at sætte ord på arme, ben, numse, mave osv.,
- lege fysiske lege. For eksempel ride ranke, svingture eller at blive prustet på maven,
- bruge fagtesange, som kan findes på YouTube og andre steder. Se vores tema Sang og musik for mere inspiration.
Dit lidt større barn
Der var engang… Børn lærer hurtigt, at når disse tre ord er sagt, så kommer der en spændende fortælling. Vi skal ind i en fortryllende verden, hvor vi skal møde ildspyende drager, fine prinsesser, onde stedsøstre og trolde under broer!
Det er ikke uden grund, at eventyr bliver ved med at være populær højtlæsning. Eventyr følger altid en fast struktur med magiske tal, symboler og gentagelser. Gentagelserne giver børnene en bedre forståelse for, hvordan sproget hænger sammen.
Derfor er remseeventyrerne gode til de mindste børn, da det er helt korte fortællinger med mange gentagelser. Det gælder fx Lille kyllerylle eller Gedekiddet, som talte til ti. Barnet kan gennem gentagelserne være medfortæller, når først remsen er gennemskuet. De mange gentagelser gør eventyret lettere at huske, og sproget bliver noget sjovt, som man kan lege med.
Til de lidt større børn er der mange eventyr, som er dramatiske og faktisk også en lille smule uhyggelige. Fx Rødhætte, hvor vi møder den store stygge ulv, eller Hans og Grete, som er tæt på at blive spist. Heldigvis ved vi, at eventyr altid ender lykkeligt. Derfor kan vi uden fare leve os ind i den spændende fortælling, selvom vi møder farlige kæmper på vores vej. Det gør det også lidt mere ufarligt for barnet at spejle sig i de følelser, som eventyret rummer.
Bliver det alligevel lidt voldsomt, kan børnene vende opmærksomheden mod noget andet i fortællingen. Det er også vigtigt, at de voksne taler med dem om historien – og måske leger videre med eventyret derhjemme?
Snip snap snude ... og de levede lykkeligt til deres dages ende.
Læseforslag
For børn i alderen 0-3 år
For børn i alderen 3-6 år
