Kommunale samarbejder

Gevinster ved Guidet Fælleslæsning

Der er adskillige gevinster for alle parter:

• Guidet Fælleslæsning har en signifikant sundhedsfremmende effekt. Deltagelse i en læsegruppe kan reducere stress, angst og depression og modvirker ensomhed. Læs mere om de sundhedsfremmende effekter i rapporten Tid til læsning, som blev udført i samarbejde mellem Læseforeningen, Region Midtjylland og Aarhus Universitet.
  
• Ved at bruge Guidet Fælleslæsning til at indgå samarbejder med fx hjemmeplejen, psykiatrien, socialområdet eller jobcentret kan biblioteket byde ind på sundhedsdagsorden og synliggøre kulturen som en væsentlig sammenhængskraft i samfundet.
  
• Fagforvaltningerne får et omkostningsfrit tilbud til borgerne, som kan hjælpe med at løfte borgernes sundhed på en måde, som forvaltningerne ikke selv har kompetence til.
  
• Samarbejde med kommunale forvaltninger og civilsamfund skaber mulighed for endnu flere samarbejder, hvor viden og ressourcer flyder friere mellem parterne.

Vigtigste pointer

Vanskeligt arbejde over faggrænser
Selv om der er mange gevinster at hente for alle parter, kan det være vanskeligt at skabe et succesfuldt og langtidsholdbart samarbejde på tværs af faggrænser. Den vigtigste forudsætning for at lykkes med at skabe et godt samarbejde er, at man giver samarbejdet tid til at udvikle sig.

Vi anbefaler derfor, at I bygger jeres samarbejde op om denne viden: Måske lykkes det ikke at finde eller fastholde deltagere til læsegruppen i første omgang, men hvis I bliver ved med at evaluere og tilpasse indsatsen, så den både passer ind i fagmedarbejdernes og borgernes hverdag, skal det nok lykkes.

Stærke relationer bærer arbejdet
Når en læsegruppe er kommet op at stå, er det ofte, fordi I har fundet en stærk ankerperson hos jeres samarbejdspartner. Måske har I fundet den mellemleder, som forstår konceptet og bærer det foran sig ind i organisationen, eller I har fundet den medarbejder, som tænder på konceptet, brænder for borgernes velfærd og altid vil gå en ekstra halv mil for at få tingene til at lykkes. Når I lykkes med at finde en medarbejder hos jeres samarbejdspartner, som vil følge læsegruppen til dørs, er I halvvejs i mål. Men det kan tage tid at finde den medarbejder, og nogle gange skal der flere forsøg til.

Meningsfuld indsats for alle parter
Biblioteket og kommunen skaber et sundhedsfremmende tilbud, der kan hjælpe borgere i udsatte livspositioner videre. Samarbejdspartnerne når ved fælles indsats deres mål for borgerne, og kan ofte høste andre værdier ved at være blevet synlige for hinanden, fx gennem læring, deling af ressourcer eller nye samarbejder.

Kontakt og samarbejde i faser

Aftalens indhold

Når biblioteket indleder et samarbejde med en forvaltning om at oprette læsegrupper for udvalgte borgere, anbefaler vi, at I udarbejder en formel samarbejdsaftale. I bør fra starten være skarpe på, hvem der gør hvad, fx:

Forvaltningen rekrutterer borgere til læsegruppen, herunder

• Giver biblioteksmedarbejderen adgang til medarbejderne, fx præsentation eller fælleslæsning på et personalemøde
• Præsenterer tilbuddet til valgte målgruppe af borgere
• Skaber kontakt mellem borger og læseguide/bibliotek
• Følger borgerne til læsegruppen hvis nødvendigt
• Lægger lokaler til hvis nødvendigt
• Deltager i evaluering af indsatsen

Biblioteket står for planlægning og udførsel af læsegruppen, herunder

• Koordinerer kontakten mellem forvaltning og bibliotek, herunder møder og kommunikation
• Stiller læseguide, lokaler, forplejning og øvrige materialer til rådighed
• Udarbejder formidlingsmateriale, fx flyers og videoer. Find eksempler her.
• I kan med fordel planlægge læsegruppen i fællesskab, herunder hyppighed, lokation og tidspunkt. Disse elementer anbefaler vi, at I tilpasser undervejs efter behov.

Indgå aftalen

Overordnet set kan biblioteket og den kommunale samarbejdspartner indgå aftale på to forskellige måder. Hver tilgang har sine fordele og ulemper, og vi anbefaler en kombination af de to:

Top-down: Aftalen indgås på lederniveau
Fordelen ved at indgå aftalen top-down er, at medarbejderne får et klart mandat til at samarbejde om en læsegruppe. De kan altså prioritere realisering af læsegruppen i deres daglige arbejde.

Ulempen ved top-down kan være, at ledelsen ikke kender medarbejdernes og borgernes hverdag godt nok, og at aftalen fra starten sættes skævt sammen ift. medarbejderens og borgerens behov. En anden væsentlig ulempe kan være, at medarbejderne på begge sider ikke får tilstrækkeligt ejerskab over samarbejdet til at kunne tilpasse læsegruppen efter behov.

Buttom-up: Aftalen indgås på medarbejderniveau
Fordelen ved buttom-up er, at samarbejdet er plantet hos en medarbejder, der vil indsatsen og har den nødvendige energi og engagement, og når indsatsen skal godkendes på lederniveau, er det allerede ”clearet” at læsegruppen vil have grobund hos målgruppen. Buttom-up sikrer også, at en fagperson med kendskab til målgruppen er med til at udforme læsegruppen, så læsegruppen kommer bedst muligt fra start.

Ulemperne ved buttom-up er, at medarbejderne kan have svært ved at indgå en aftale, som er bygget på en gensidig forståelse af kontinuerlig tilpasning og evaluering af indsatsen. Hvis samarbejdet fx ikke lykkes i første omgang, kan det være vanskeligt at overbevise lederen eller hinanden om, at man skal give læsegruppen en chance til.

Anbefaling

Det er vigtigt, at I har delt ejerskab over læsegruppen, og at I har klare aftaler om jeres indbyrdes roller. Det gør det meget lettere at tilpasse indsatsen undervejs. Uanset hvordan den indledende kontakt foregår, anbefaler vi:

• At ledelsen hos begge samarbejdspartnere indgår en aftale om læsegruppen, som indeholder oversigt over hvem-gør-hvad samt mulighed for tilpasning undervejs.
  
• At samarbejdet aktivt italesætter, hvorfor læsegruppen har værdi for fagforvaltningen, og hvor i hvilke sammenhænge læsegruppen kan hjælpe forvaltningen med at opnå dennes egne målsætninger.
  
• At bibliotekets medarbejder får adgang til medarbejderne i forvaltningen mhp. at finde den rigtige medarbejder.
  
• At biblioteket får mulighed for at lave en læsning for medarbejderne fx på et personalemøde, så medarbejderne ved selvsyn oplever, hvordan Guidet Fælleslæsning fungerer. Dette er den bedste garanti for, at medarbejderne forstår og husker konceptet og kan formidle det videre til de rette personer.

Opmærksomhedspunkter i samarbejdet

Når biblioteket og forvaltningen har indgået en aftale, er der en række forhold, som biblioteket bør være opmærksom på:

• Medarbejderne har mange andre opgaver og mange andre mål for borgerne end læsegruppen.
  
• Med mindre medarbejderne selv har oplevet en fælleslæsning, vil de have en begrænset forståelse af konceptet, hvilket kan gøre det svært at formidle fælleslæsningen til borgerne på en meningsfuld måde.
  
• Hvis der er lav tilslutning til læsegruppen fra borgerne og måske også lav begejstring blandt kollegaerne/ledelsen, kan de medarbejdere, I samarbejder mest med, miste motivationen.

Proaktiv indstilling

Vi anbefaler, at biblioteket tager en proaktiv indstilling for at komme på forkant med disse forhold. Medarbejderne er jeres primære målgruppe. Hvis medarbejderne ikke formidler læsegruppen til borgerne, er der ingen læsegruppe.

• Indtænk og tilpas læsegruppen i medarbejdernes eksisterende opgaver og mål. Hvor, hvornår og under hvilke omstændigheder mødes medarbejderen med borgeren? I hvilken situation vil medarbejderen have størst succes med at fortælle borgeren om læsegruppen?
  
• Undersøg nøje, hvilke forhindringer og friktioner medarbejderne kan have ift. at formidle læsegruppen til borgerne. Forstår de konceptet godt nok? Har de den nødvendige information? Er der omstændigheder, som vanskeliggør formidlingen? Tilpas formidlingen og fremgangsmetoden, så I kan komme rundt om forhindringerne og friktionen.
  
• Del sejren med medarbejderne, når det går godt. Besøg medarbejderne, når læseforløbet er afsluttet, og fortæl dem, hvordan det er gået. Medbring konkrete, anonymiserede eksempler på samtaler og situationer. Lad medarbejderne vide, at borgernes velbefindende og læsegruppens succes er deres fortjeneste.

Formidlingens fem faser

For at skabe det bedst mulige afsæt for formidlingen af læsegruppen til borgerne, anbefaler vi, at I tager afsæt i formidlingens fem faser, når I præsenterer læsegruppen for medarbejdergruppen. I skal regne med at afsætte 30 minutter til præsentationen.
OBS: Formidlingens fem faser forudsætter, at I mødes direkte med medarbejderne. Det kan være afgørende for, om læsegruppen kan realiseres.

Fase 1

Indled med at fortælle medarbejderne, hvad borgerne får ud af at deltage i en læsegruppe. Spil evt. en video, hvor en tidligere deltager fortæller om sine oplevelser. På denne måde gør du læsegruppen relatérbar for medarbejderne, og du tager udgangspunkt i jeres fælles mål for borgerne.

Fase 2

Fortæl nu, hvad Guidet Fælleslæsning går ud på. Hvordan konceptet fungerer i praksis. Afspil evt. en video og spørg, om der er nogle spørgsmål til metoden. Medarbejderne begynder nu at stille afklarende spørgsmål, som hvornår og hvor foregår læsegruppen samt hvem kan deltage. Svar efter bedste evne og lyt nøje efter, om de kommer med input, som ændrer din opfattelse af, hvordan læsegruppen vil forløbe i dette samarbejde.

Fase 3

Spørg nu medarbejderne, om de kan komme i tanke om borgere, som læsegruppen vil være relevant for. Medarbejderne vil begynde at foreslå navne, og de vil stille endnu mere specifikke afklarende spørgsmål, fx om tilgængelighed, handicap, kørselsordning, sproglige færdigheder, sociale forudsætninger osv. Det er på dette tidspunkt, du får mulighed for at tilpasse læsegruppen efter målgruppens behov. Lyt godt efter, spørg ind, hvis du bliver usikker på, hvad de taler om, og ændr rammerne for læsegruppen på stedet, hvis det er nødvendigt.

Fase 4

Spørg nu medarbejderne, hvornår de vil fortælle deres borgere om læsegruppen. Medarbejderne vil nu efterspørge en tidsplan, og denne kan I i fællesskab indgå på stedet.

Fase 5

Spørg nu medarbejderne, hvordan de vil samle navnene på deltagerne. Medarbejderne vil nu efterspørge en plan, og denne kan I i fællesskab indgå på stedet. Vi anbefaler, at hvis det er muligt, skal medarbejderne bede borgerne om tilladelse til at give deres telefonnummer/mailadresse til dig. Forudsat at borgeren gerne vil deltage eller bare gerne vil høre mere. Hvis kontakten ikke overdrages til biblioteket, er der en stor sandsynlighed for, at borgeren aldrig selv vil kontakte jer.

Skab stærke relationer

Få fat i den rigtige medarbejder

Det er ofte essentielt, at I finder en frem til en kontaktperson, som kan formidle kontakt mellem biblioteket og medarbejdere/ledere fra de forskellige afdelinger i forvaltningen. Disse personer kan fx findes i tværgående netværk mellem forvaltningerne eller i forskellige projekter på tværs af afdelingerne. Det er en stor fordel, hvis kontaktpersonen kender Guidet Fælleslæsning i forvejen eller holder af skønlitteratur.

Vær opmærksom på, at hvis samarbejdet er opstået på bibliotekets initiativ, er det bibliotekets opgave at ”bringe energien ind” i samarbejdet.

Understøt medarbejderne

Tilbyd medarbejderne et gennemarbejdet informationsmateriale om Guidet Fælleslæsning som metode og om læsegruppen. Det er en fordel, hvis informationsmateriale rettes specifikt til modtagerne, da der kan være stor forskel på medarbejdernes hverdag og arbejdsopgaver.

Tilbyd medarbejderne at opleve en læsning, så bliver det lettere at forstå og formidle læsegruppen. Hav løbende kontakt med de medarbejdere, der rekrutterer borgere til læsegruppen. Det giver bl.a. mulighed for at ændre rekrutteringsstrategien undervejs.

Skab dyb forankring

Tilbyd udvalgt personale at blive uddannet som læseguide, hvis det er muligt. Det er vigtigt, at disse læseguider bliver del af et læseguidenetværk i kommunen, så de hele tiden har mulighed for udvikling og sparring med andre læseguider.

Udbred kendskabet til fælleslæsning

Præsentér Guidet Fælleslæsning i mødesammenhænge. Tilbyd det fx som en aktivitet i forskellige tværfaglige netværk, ved personalemøder i forskellige afdelinger, for alle kulturledere i kommunen, for byrådet og byrådsudvalgene, for frivilligcentret.

Eksempel på en præsentation

Præsentation: Hvorfor er Guidet fælleslæsning en god metode?