Formidling af Guidet Fælleslæsning
Når du skal formidle et tilbud om Guidet Fælleslæsning er det vigtigt at vide, hvem modtageren er, og om der er et kendskab til konceptet i forvejen. Modtageren kan være en sårbar borger, en hjemmehjælper, en konsulent i kommunen, en ledelse eller kollega - og hver især har de brug for en formidling de forstår, som giver mening, og som taler ’deres’ sprog.
Formidling af Guidet Fælleslæsning
Du kan formidle Guidet Fælleslæsning gennem pressemeddelelser i lokalavisen, SoMe-opslag, pjecer til uddeling osv. Kun fantasien sætter grænser. Uanset mediet er der nogle ting, som du bør være opmærksom på.
Kend din målgruppe
Tilpas din formidling til målgruppen hver gang. Det er især vigtigt, hvis du arbejder med udsatte grupper som sårbare unge, veteraner eller andre mennesker, som har særlige behov. Hvis du arbejder med en udsat målgruppe, anbefaler vi, at du vender kommunikationen med en faglig medarbejder på forhånd.
- Er der særlige ord, du skal undgå?
- Har målgruppen særlige behov?
- Kræver konceptet tilpasning til målgruppen fx læsested, varighed, kompleksitet?
Hvor færdes målgruppen?
Hvis læsegruppen er rettet mod det almene bibliotekspublikum, er bibliotekets gængse formidlingskanaler tilstrækkelige.
Hvis I forsøger at ramme en særlig målgruppe, kan I udforske, hvor målgruppen orienterer sig.
- Hvem er i dialog med målgruppen? Fx støttekontaktpersoner, hjemmehjælpere eller andre fagpersoner?
- Kan I nå målgruppen gennem foreninger eller andre netværk?
Opmærksomhedspunkter
Hvad er Guidet Fælleslæsning?
Guidet Fælleslæsning handler ikke om tekstanalyser og litteraturformidling, men om at blive en del af et fællesskab, hvor samtalen ikke handler om at få ret, men om at udforske, hvad litteraturen vækker i os.
Hvad forventes af deltagerne?
Guidet Fælleslæsning bør som udgangspunkt være kravfrit, men målgrupper kan have særlige forhold, fx sprogligt niveau (indvandrere), kognitive forudsætninger (demensramte), sociale forudsætninger (personer med autisme) etc.
Hvad kan deltagerne forvente?
- Hold fx fokus på det sociale: Samværet, samtalen, hyggen, det kravløse rum, et frirum fra hverdagen
- Giv en kort introduktion til læseguiden, gerne med billede
- Rammerne: Hvor, hvor ofte og hvornår mødes læsegruppen?
- Hvis du skriver om litteraturen, så vær opmærksom på, om beskrivelsen kan virke ekskluderende
Eksempler på formidling
Folder til borger og flyer til personaletCase fra Hillerød: Til det udekørende sundhedspersonale lavede vi en lille A6-flyer, som var nem at have med i tasken. På den ene side stod ganske kort, hvilke kriterier borgerne skulle opfylde for at kunne deltage i en
læsegruppe. Den anden side var en lille fortælling fra en tidligere deltager, som personalet kunne læse højt for borgeren. Derudover kunne personalet give borgeren en lille A6-folder, som på kort og enkel vis forklarede om læseforløbene. Se materialer herunder.
Eksempel på brev til borger.pdf / Folder til borger.pdf / Flyer side1.jpg / Flyer side2.jpg
Formidling til ikke-læsere
Litteratur, bibliotek, fælleslæsning, noveller, digte... alle ord, som faste biblioteksgæster er trygge ved og som læseguider ofte bruger, når vi taler om Guidet Fælleslæsning. Men er du ikke-læser og har du måske ikke sat dine ben på et bibliotek, siden du blev tvunget i skolen, kan netop disse ord føles fjerne og udenfor ens komfort-zone. Men hvordan skal man så forklare Guidet Fælleslæsning?I Hillerød lavede vi en lille ordleg. Læseguider skulle parvis forklare hinanden, hvad Guidet Fælleslæsning går ud på - men uden at bruge ’de forbudte ord’. Det var ikke så ligetil - men øvelsen gjorde, at vi fik en alternativ ’ordbog’ - at vi stopper op, når vi skal formidle og overvejer, hvad der er vigtigst i fortællingen om Guidet Fælleslæsning. Er det litteraturen, vi læser, der er vigtigst eller er det samtalen rundt om bordet? Er det vigtigt, at vi kalder det en novelle i stedet for en historie? Er et digt ikke ofte et vers, der ikke rimer, og er ordet ”fællesskab” ikke vigtigere end ”fælleslæsning”?
Guidet Fælleslæsning rummer de fleste mennesker - det er op til os at forklare det så godt, at de fleste mennesker også rummer Guidet Fælleslæsning.
Videospots
Et videoklip med en gruppe mennesker, som taler om den historie, de lige har fået læst op. Nogle små interviews med deltagerne, der fortæller, hvad de fik ud af at være med. Et par ord fra læseguiden. 3 minutter. Det tager ikke længere tid at vise, hvad Guidet Fælleslæsning går ud på. En video kan gøre formidling meget lettere for fagforvaltningernes personale, der ikke har Guidet Fælleslæsning ’helt inde under huden’, på samme vis som læseguiderne på bibliotekerne har.
At lade tidligere eller nuværende deltagere sætte ord på deres oplevelse, tror vi har en stærk effekt, når det gælder formidling til udsatte borgere. Det mest optimale er selvfølgelig at lave optagelser med forskellige målgrupper. Det er svært for unge at relatere sig til en gruppe ældre ensomme mænd og vice versa. Videospottet kan laves af professionelle, eller man kan lave en mere håndholdt optagelse med sin telefon.
Eksempel på video:
Tydeliggør udbyttet
Når fagpersonale, forvaltninger og udvalg skal introduceres til Guidet Fælleslæsning, kan det være en god ide at tydeliggøre både borgernes og medarbejdernes udbytte samt eventuelle aftaler.Fakta om effekter
Hvad får borgerne ud af at deltage i Guidet Fælleslæsning? Opstil de sundhedsfremmende og sociale effekter.
What's in it for me
I et flowdiagram kan man give et overblik over, hvem der gør hvad i det givne samarbejde, og ikke mindst hvad de involverede parter får ud af det.
Se eksempler herunder.