Målgruppen

Mennesker der er kommet til et nyt land og skal lære et nyt sprog og en ny kultur, kan ikke sættes i kasser eller defineres som sådan. Der er betydelige variationer i deres ønsker, behov og læringsmotivation afhængigt af deres oprindelse, baggrund, alder og hvor længe de har været i landet. Alligevel kan de have nogle fællestræk, der er gode at være opmærksomme på, så deres møde med nye rammer i Danmark bliver en god oplevelse. Udover nogle sproglige kendetegn (se næste afsnit) er der især to psykologiske og sociale forhold man bør kende og imødekomme på passende måder:

• Sprogligt selvværd. Mange borgere kan føle sig hæmmet i at udfolde sig sprogligt med de fejl og mangler, der helt naturligt vil være i starten. Ofte bunder det i en personlig forventning om, at de skal være væsentligt bedre end de selv føler, at de er. Forklaringen er ofte kulturelle variationer. Mange kommer fra lande med en kultur, hvor fejl og mangler i mindre grad accepteres end hvad de vil opleve her i Danmark. Det kan være godt at formidle. Tidlig oplysning om, at de her i Danmark vil opleve en større tålmodighed i den brede offentlighed i forhold til deres sproglige evner, giver en nødvendig ro i en ofte overvældende livssituation. Dertil vil en anerkendelse af deres læringsindsatser fremfor et perfekt og fejlfrit sprog kun fremme roen og det sproglige selvværd.
• Kulturel forståelse. Det er overvældende ikke bare at møde, men også at forstå og efterleve danske kulturelle referencer og sociale normer. Misforståelser, følelse af isolation eller slet og ret forvirring over, at værdier, holdninger eller samfundsindretning er anderledes, kan fylde meget. Men borgere der bliver mødt med tålmodighed og forståelse vil have bedre forudsætninger for at absorbere og tilegne sig nye kulturelle indtryk og forståelse. Sprogtilegnelse er nemlig betinget af god social integration, hvor borgeren deltager aktivt i samfundet og øver sproget i den virkelighed, hvor det bruges.

Målgruppens sproglige udfordringer

Hvert sprog har sine unikke udtryk og talemåder, der udspringer fra den kultur, det tales i. Der er væsentlige grammatiske og fonetiske forskelle mellem dansk og især mellemøstlige sproggrupperinger.

Forskellene ses i de forskellige sprogfamilier. Dansk tilhører de germanske, mens mange mellemøstlige sprog tilhører de semitiske. Germanske sprog har ofte en fast ordrækkefølge mens semitiske sprog adskiller sig ved at tre konsonanter kan ændre ords betydninger, bøjninger og sætningsrækkefølge.

De fonetiske forskelle handler om, at lydene i semitiske sprog ofte er meget specifikke og inkluderer lyde, som ikke findes i germanske sprog. Det danske sprog indeholder omvendt stød, særlige vokallyde og ikke mindst accent, som ikke findes i mellemøstlige sprog.

For mange borgere betyder ovenstående et møde med det danske sprog som et, der er radikalt anderledes end deres modersmål. Den sproglige struktur og selve udtalen vil derfor ofte være de områder, hvor behovet for hjælp er størst, og som også kan imødekommes i en uformel sprogtræning. Til trods for at det også læres på sprogskolerne, er det nogle faktorer der ikke kun læres teoretisk, men også kræver øvelse og praktisk brug - ofte i lang tid. Igen er forståelse, tålmodighed og motivation derfor vigtige i en sprogtræningssituation, også selvom resultaterne synes begrænsede eller langsommelige.

Hvem kan deltage i et sprogtræningstilbud?

Borgere der deltager i sprogtræningen bør være kommet ud over et basalt, sprogligt begynderniveau. Det vil bl.a. sige at de kan diskutere forskellige emner, forstå enkle sammenhængende tekster og kan fortælle om oplevelser og begivenheder. Det svarer til niveauet på danskuddannelse 2 og 3. Disse to uddannelsestrin er henvendt til borgere der har en kort, mellemlang eller lang uddannelsesbaggrund fra deres hjemland.

Som bibliotek med sprogtræningstilbud vil I blive mødt af borgere på mange forskellige sproglige niveauer, også helt lave. Det kan være fristende at ville hjælpe alle, men I bør vurdere hvilket niveau, I ønsker at yde hjælp til. Det er sjældent at biblioteket eller frivillige har kompetencer til at løfte borgerne fra et begynderniveau. Det kræver undervisning, men sprogtræning er ikke undervisning. Det er en mulighed for at øve sit sprog under forudsætning af, at der er et sprog at øve.

I tilfælde af, at en borger ikke har et passende sprogligt niveau, eller på anden måde ikke passer ind i tilbuddet, bør I som bibliotek vejlede om andre muligheder. Få inspiration til det her.

Til forsiden