Menu

Børnenes Nytårstale - Inspirationen, event 1

Voksne lader som om, de lytter til børn. Men i virkeligheden tager de os ikke alvorligt” (Maria Højsgaard-Lauridsen, Børnenes Nytårstale 2024)

Event 1 giver eleverne lyst til at skrive den tale, der er vigtig for dem! Her bliver eleverne inspireret, motiveret - og måske provokeret - til at skrive en tale individuelt eller i mindre grupper.

Aldersgruppe:
4-6. klasse

Antal:
En skoleklasse

Varighed:
2 timer

Kom i gang

Inspirationen, event 1

Event 1 foregår på biblioteket og er en optakt til elevernes taleskrivningsproces hjemme på klassen. Målet er, at give eleverne ild og inspiration til at skrive deres tale - enten alene eller i mindre grupper. Ved at invitere klassen ind til event 1, er der mulighed for at gøre eleverne trygge ved rummet og biblioteksværterne, inden de skal præsentere deres taler på event 2.

På event 1 får eleverne desuden mulighed for at give input til scenografien af rummet til event 2.

Klassen har gennemgået forløb 1 i UNICEFs undervisningsmateriale, inden de kommer til event 1. På den måde er eleverne klædt på til at snakke ud fra FN’s Børnekonvention. Gå til UNICEFs undervisningsmateriale.

Dato for event 1 besluttes imellem det enkelte bibliotek og skoleklasse i passende tid, så klassen har tid nok til at skrive taler og gennemgå de andre forløb i UNICEFs undervisningsmateriale.

Før klassen kommer til event 1 på biblioteket

  • Find en eller flere skoleklasser, som har lyst til at deltage i forløbet
  • Aftal at eleverne gennemgår forløb 1 i UNICEFs undervisningsmateriale på klassen, inden første besøg på biblioteket
  • Find en dato for afholdelse af event 1
  • Find evt. en person (gerne ung) i lokalområdet, som har fået voksne til at lytte og få tilført noget helt konkret fx fokus på en usikker skolevej eller lignende. Inviter vedkommende ind til event1 for at fortælle, hvad de har gjort, hvordan og hvorfor

Det praktiske

Gennemgå procesdesignet for event 1 og beslut hvilke konkrete eksempler I vil bruge til de enkelte nedslag.

Under event 1

  • Følg procesdesign til event 1 - eller lad dig inspirere af det

Efter event 1

Lav en aftale med læreren om, hvem der gør hvad efter event 1

Læreren sørger for, at der bliver taget stilling til, hvem og hvor mange, der vil holde taler. Sæt evt. tid på, så læreren og eleverne ved, at de i alt har 20 minutter til at afholde taler

  • Hvem hjælper evt. med at få en tale indsendt til den nationale konkurrence?
  • Hvem inviterer f.eks. gæster ind til event 2?
  • Efter event 1 er det bibliotekets opgave at finde møbler og dekoration som eleverne har udtrykt ønske om til event 2, selvfølgelig med forbehold for ressourcer og muligheder
  • Det er bibliotekets opgave at følge op mellem de to events. Hold derfor kontakten til skolen undervejs - enten ved at ringe eller skrive

Boganbefalinger

Vi ændrer verden Verdens vildeste børn Godnathistorier for rebelske piger Godnathistorier for rebelske piger 2

Godnathistorier for rebelske piger Anne Franks historie Børneavisen Menneskerettigheder

Malalas magiske blyant Influencere

Materialer og grafik

Invitation til skoler (Word-dokument til print)

Procesdesign til EVENT 1 - Inspiration (Word-dokument til print)

Power Point-præsentation med dagens program (med mulighed for at redigere)

Plakat (PDF til print)

Bogmærker (PDF til print)

Plakat (Til tryk)

Bogmærker (Til tryk)

Hvem kan du kontakte?

Har du spørgsmål til de to events, som er udviklet i et samarbejde mellem UNICEF, bibliotekerne og e-Reolen GO?

Kontakt projektleder Lonnie Molin Lund fra Aalborg Bibliotekerne: lonnie.lund@aalborg.dk

Baggrund for konceptet

Om Børnenes Nytårstale

UNICEF Danmark har udviklet undervisningsforløb 'Børnenes Nytårstale – ordet er dit' til mellemtrin og udskoling om taleskrivning, formidling og børns ret til at sige deres mening.

Børnenes Nytårstale blev vist på tv første gang den 1. januar 2024, og tv-udsendelsen er et samarbejde mellem TV 2 og UNICEF Danmark. Du kan finde undervisningsmaterialet og læse mere om Børnenes Nytårstale her: www.unicef.dk/nytatarstale