Workshops

Tegneworkshop (2024)
Vi maler på net med tekstiltusser, maler på sten og tegner lige hvad, lyst til.
Workshop – Brodér dit eget bogmærke (2024)
Tag et kreativt afbræk fra dagens program og brodér dit eget bogmærke. Workshoppen er for alle, uanset om du er nybegynder eller har erfaring med broderi. Du får en introduktion til broderisting, så du nemt kan følge med og skabe noget personligt.
Kan AI snyde dig? (2024) 0g (2023)
Kom til en hyggelig workshop og vær med til at vurdere, om de viste fotos er AI-generede eller ægte fotos fra den virkelige verden. Del dine tricks, hvis du er god til at se om et billede er ægte eller ej, så vi alle kan blive bedre til at skelne.
Feministisk selvforsvar
Lær at sætte grænser og sige fra ved hjælp af feministisk selvforsvar. Mød Asta-Maja Njor Boisen, der er en af kvinderne bag bogen ’Feministisk selvforsvar’, og vær med på holdet, når Asta-Maja lærer os konkrete øvelser, som kan bruges til at forsvare sig selv.
Hvad siger din mulepose om dig? (2023)
Om du er til slagkraftige slogans, stærke statements eller spirende illustrationer, så kom forbi Bibliotekernes telt hvor du kan designe din helt egen mulepose til at transportere fremtidens mange bibliotekslån hjem i. Alle kan være med.
Gør op med "køb og smid væk"-kulturen og brodér det væk! (2022)
Har du fået gul budding på nederdelen, grøn alpeost på pudevåret eller et lille hul i dine speedos, så bare tag det roligt. Lad være med at smide ud, det kan nemlig broderes væk. Stop tøjspild med Broderist Trine Runge Jessen der kommer med sin bedste tips og tricks til, hvordan du med korssting både kan reparere og dekorere i samme hug, og bliv samtidig klog på skyggesiderne af "køb og smid væk"-kulturen.