”Vi binder sløjfer” - når pædagoger og børn vækker bogens univers til live

Af Sara Dørken Christiansen og Torkil Østerbye

Kort om projektet

I projektet 'Billedbogspraksisser i børnehaven', som blev gennemført i 2023, deltog Irene Salling Kristensen, Sara Dørken Christiansen og Torkil Østerbye fra Sprog og Literacy - Forskningscenter for Pædagogik og Dannelse, VIA University College. I projektet afdækkede vi billedbogspraksis i børnehaven. Vi undersøgte bl.a. hvordan, hvornår og hvorfor der blev læst for og med børnene og vi spurgte børnene, til yndlingsbøger og læseoplevelser. Datamaterialet blev indsamlet gennem online spørgeskemaer til pædagoger og interview med pædagoger og børnehavebørn i tre udvalgte børnehaver.

Hvad så vi i praksis?

Gennemgående for vores indsamlede empiri er det tidligere nævnte begreb ”at binde sløjfer”. Vi blev optagede af, hvordan pædagogerne arbejdede med bøgerne og evnede at binde sløjfer på mange måder. Lad os se på nogle eksempler fra vores interview:

• I Mariegården har et barn bedt om at få læst Bogen om dyr højt. Pædagogen følger barnets interesse og læser den højt for hele gruppen under spisning. Efterfølgende arbejder pædagoger og børn i fællesskab videre med det, de blev optaget af. Hvor lang er en giraf? Målebåndet tages frem og der tegnes op, hvor meget det ville fylde på børnehavestuens gulv, hvis man kunne lægge giraffen ned herinde. Hvor meget vejer chimpansen? Sandsække bliver fyldt op og børnene prøver, om de kan løfte sækken. Hvordan føles 60 kg mon? Hvor mange skal vi være for at løfte sækken? Bogens indhold tages med videre i hverdagen gennem samtaler, illustrationer og undersøgelser. Der bindes sløjfer.  

• I Spiren bliver der i denne uge læst Lasse-Leif i supermarkedet. Pædagogen fortæller hvordan børn og voksne efterfølgende er blevet optagede af at lege supermarked. De samler varer, laver penge, agerer kunder og ekspedienter og så videre. Pædagogen beskriver, at de i institutionen for tiden har et særligt fokus på børnenes rollelege og de synes derfor det er oplagt at koble bogens indhold til børnenes lege. Der bindes sløjfer. 

• I den tredje institution Blæksprutten, fortæller Katrine, hvordan hun vælger bøger ud fra emner, der kan understøtte et fokus, der for øjeblikket er brug for i gruppen. Hun giver et eksempel; i storebørnsgruppen er der nogle problemer i relationerne, nogle børn har svært ved at komme med i lege og relationer med de andre børn. Katrine ser et behov for at sætte fokus på, hvordan man kan lege og være kammerater på trods af forskellighed. Derfor vælges en bog, som handler om at være anderledes. Bogen og arbejdet med børnenes sociale fællesskab kobles sammen. Der bindes sløjfer.

Refleksioner

Når pædagogerne binder sløjfer fra bogen til sammenhænge i børnenes hverdagsliv, er det eksempler på god sprogpædagogik. Børn tilegner sig sprog, når det bruges i meningsfulde sammenhænge, for børn lærer netop sproget, når de er interesserede og ikke mindst motiverede. Når den voksne følger børnenes interesse og de sammen går på opdagelse og undersøger mere om de dyr, som bogen præsenterede dem for, opstår fælles opmærksomhed (Tomasello, 2008). Det gælder også, når børnene leger videre med supermarkedets forskellige roller og får mulighed for at konsolidere og eksperimentere med det sprog, de har mødt (Thomsen, 2018), eller når de spejler sig i bogens personers følelser og tanker: Hvordan mon jeg ville have det, hvis det var mig? Har jeg mon prøvet noget lignende? Det er alt sammen eksempler på sprogpædagogik af høj kvalitet, som sætter turbo på sprogtilegnelsen. Som sidegevinst giver udvidelsen af læsesituationen øgede deltagelsesmuligheder i legen – de har lige har fået fælles legeindhold præsenteret, som nu kan føres ud i livet (Svinth, 2023).

Ifølge den traditionelle litteratur (Whitehurst et al.,1988) har dialogisk læsning fokus på specielt tre ting: 1. Opmuntr til samtale og giv positiv feedback, 2. Giv maksimalt informativt feedback under læsning og 3. Støt eller match barnets udviklingstrin. Set i forhold til vores interview er det interessant, at begrebet ser ud til at have forskubbet sig: Pædagogerne virker nu til at forbinde dialogisk læsning med at gå fra med en mindre gruppe børn, at læse ud fra nogle regler, hvor man fx skal huske at tale om forside, bagside og lignende og i det hele taget gennemføre en mere regelbundet og struktureret læsning.

Vores pointe er, at når vi ser på eksemplerne i vores interview, så laver pædagogerne jo netop dialogisk læsning i og med at de åbner op for dialog og engagerer børnene i det som børnene er optaget af med udgangspunkt i bogen.

Vores pointe er, at når vi ser på eksemplerne i vores interview, så laver pædagogerne jo netop dialogisk læsning i og med at de åbner op for dialog og engagerer børnene i det som børnene er optaget af med udgangspunkt i bogen. Det ser vi f.eks. når pædagogen følger barnets interesse og læser Bogen om dyr højt i det første eksempel ovenfor eller når pædagogen vælger en bog, der matcher børnenes udviklingstrin til emnet om sociale fællesskaber i det tredje eksempel. Når der bindes sløjfer, ses der stor overensstemmelse med flere af de oprindelige tanker bag dialogisk læsning.

Samtidig stemmer den observerede praksis også godt overens med nyere forskningsresultater (fx Toub et al., 2018), som netop peger på, at det at møde bogens indhold mange gange i dagens aktiviteter styrker sprogudviklingen fx ved at lege med ord og genstande fra bogen.

Ud fra vores undersøgelse kan vi konstatere, at den sprogstimulerende boglæsning lever på fineste vis blandt de adspurgte pædagoger. Pædagogernes brug af bøger er i høj grad bundet op på øjeblikkets muligheder samtidig med at bogen hurtigt får liv i andre pædagogiske aktiviteter og altså ikke kun i læsningen. Der bindes sløjfer.

Men har guidende læsemanualer til dialogisk læsning så ingen gang på jord? Materialer til dialogisk læsning er ikke ubrugelige og kan give god inspiration til både den nyansatte og den erfarne pædagog. Fx kan det være hjælpsomt at blive mindet om at bruge og undersøge nye ords betydning fra bogen. Samtidig kan det at arbejde systematisk med en bog give et øget fokus og læringsudbytte. Blot skal man holde sig for øje at sådanne guidende materialer skal ses som inspiration til at blive bedre til at binde sløjfer og ikke som manualer i sig selv.

Vi vil opfordre til, at du som fagperson i dagtilbud stoler på din faglighed og læser ud fra de muligheder, der opstår i det sociale samspil mellem børn og voksne og samtidig overvejer, hvilke fysiske rammer og materialer, der er tilgængelige. Hvordan kan de blive en del af en fantastisk læseoplevelse og åbne nye universer for børnene?

Konklusion

Opsummerende har vi fået øje på, hvordan pædagoger på fornemste vis binder sløjfer i arbejdet med læsning. Med andre ord er den dialogiske læsning til stede som et frit læseformat og lever fint i praksis. Det er gode nyheder, da sprogtilegnelsen sker i det levende samspil, der opstår fx i læsningen af en bog. Samtidig har vi fået øje på, at der eksisterer en adskillelse mellem ”det at læse frit” og ”dialogisk læsning”. Det indebærer, at man som praktiker bør overveje at reflektere over, hvilken italesættelse af læsning, der eksisterer blandt kollegerne og at man samtidig husker at følge sin faglighed. Denne artikel kan bruges til at se på egen praksis og måske få øje på nye muligheder for dejlige læseoplevelser og læseglæde for børn og voksne i dagtilbud.

Litteraturliste

Svinth, L. (2023). LæseLegs betydning for børns deltagelsesmuligheder og fællesskaber – En analyse af inspirerende pædagogisk praksis. Fra: www.læseleg.dk.

Thomsen, P. (2018). Skal vi lege? Om legens og venskabets betydning for børns sprogudvikling. I: T. B. Fisker (red.). (2018). Det store blandt de små. Om små børns venskaber (s. 85-108). Dafolo.

Tomasello, M. (2008). Origins of human communication. Cambridge, Massachusetts: The MIT Press.

Toub, T. S., Hassinger-Das, B., Turner Nesbitt, K., Ilgaz, H., Skolnick Weisberg, D., & Hirsh-Pasek, K (2018). The language of play: developing preschool vocabulary through play following shared book-reading. Early Childhood Research Quarterly, 45, 1–17.

Whitehurst, G. J., Arnold, D. S., Epstein, J. N., Angell, A. L., Smith, M., & Fischel, J. E. (1988). Accelerating language development through picture book reading. Developmental Psychology, 24(4), 552-559.

Artiklens forfattere

Sara Dørken Christiansen. Adjunkt v. VIA Efter- og videreuddannelsen, tilknyttet Program for sprog og literacy ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse, VIA University College Aarhus. Primære arbejdsområder: Sara har mange års erfaring fra pædagogisk praksis især med fokus på sprogpædagogik og interkulturel pædagogik samt inklusionsarbejde. Teoretisk har Sara særligt beskæftiget sig med sprogpædagogik fra et socialt og psykologisk perspektiv.

Torkil Østerbye. Lektor, ph.d. tilknyttet Program for sprog og literacy ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse, VIA University College Aarhus. Primære arbejdsområder: Sprogtilegnelse, sprogvurdering, tidlig læsning/skrivning, sprog og støj. Forfatter og medforfatter til en lang række publikationer og artikler om børns sprogtilegnelse. Har undervist i regi af Bibliotekernes Sprogspor siden 2018.