Tværprofessionelt samarbejde
Når en dagplejer og en bibliotekar skal samarbejde, er det to professionsidentiteter, som mødes. Samtidig er det godt at have for øje, at samarbejde kan være mange ting. Er det et samarbejde, når I som bibliotek inviterer dagplejen ind til et arrangement? Er det et samarbejde at invitere repræsentanter fra dagplejen med til et møde i forarbejdet til et nyt tilbud – eller skal I udvikle noget nyt sammen? Det kommer helt an på formål og ressourcer, men det kan være nyttigt at reflektere over begrebet.
Professionsidentitet
Udviklingen af en professionsidentitet kan anskues fra to synsvinkler. Ud fra et skolastisk synspunkt opstår den professionelle identitet gennem uddannelse, mens identiteten ud fra en forståelse om situeret læring skabes inden for et praksisfællesskab (Moring & Hedman, 2006). Ud fra den sidste forståelse har bl.a. disse tre elementer betydning for dannelsen af en professionsidentitet (Ibid. s. 115f.):
- Spørgekultur (problemdefintion og -løsning)
- Nøglefortællinger (historier til in- og eksklusion i fællesskabet)
- Sprogkultur (fagterminologi og udtryksevne)
Spørgekultur vil typisk hænge sammen med uddannelsesniveau, men uanset uddannelsesmæssig baggrund indgår såvel bibliotekarer, som pædagoger og dagplejere i en social sammenhæng, et praksisfællesskab, med en særlig kultur og sprogbrug, som er med til at bekræfte deres faglige identitet.
Eksempler på bibliotekarers nøglefortællinger kunne handle om lyst, fri og lige adgang, mens dagplejens kunne kredse om tryghed, nærhed og omsorg. Man kan ”teste” ved at sætte omvendt fortegn – forestil dig en bibliotekar udtale: ”Fri adgang til bøger er skadeligt for børn.” Derfor handler det om at være lydhør og kunne sætte sig i den andens sted, når man fx står overfor en dagplejer, som måske ikke bryder sig om at tage sine dagplejebørn med på biblioteket, fordi hun synes, der er for mange trapper, man kan falde på, eller hun er bekymret for at få en stor regning, hvis dagplejebørnene river en hjemlånt bog i stykker.
Når flere professioner eller praksisfællesskaber er i kontakt med hinanden, lærer man i et vist omfang hinandens sprogbrug at kende. Med indførelsen af de pædagogiske læreplaner i dagtilbuddene i 2004 blev der skabt grobund for udvikling af et fællesfagligt sprog, både inden for det enkelte fagområde og på tværs af faggrænser (Nielsen & Thorgård et al., 2008). Et godt sted at starte, hvis man vil etablere et samarbejde med dagplejen og andre dagtilbud, kan derfor være at sætte sig ind i den styrkede pædagogiske læreplan fra 2018.
Samarbejde mellem professioner
Lektor Andy Højholdt definerer samarbejde som et begreb, vi bruger til at beskrive aktiviteter, som vi udfører i fællesskab med andre rettet mod et fælles mål. Koordination er ligesom fælles mål en uomgængelig del af samarbejdet. Men herudover kan samarbejde ske på flere niveauer. Højholdt har opstillet en model med tre niveauer af faglig integration og samarbejde (Højholdt, 2016, s. 81):
Flerfagligt samarbejde: To eller flere fag arbejder parallelt med fælles udfordring, men arbejder separat på alle niveauer.
Ex: Murer, tømrer og elektriker skal bygge et hus og arbejder koordineret, men uafhængigt af hinanden.
Tværfagligt samarbejde: Professionelle udveksler viden og beslutninger, men disse implementeres med brug af forskellige fag, som ikke overlapper hinanden.
Ex: Murer, tømrer og elektriker deltager på byggemøder og deler deres viden.
Tværprofessionelt samarbejde: Samarbejde, som overskrider den enkelte professions forståelse, og fag, som arbejder sammen mod fælles mål uanset fag og profession.
Ex: Murer, tømrer og elektriker er i hele processen i dialog og udvikler sammen metoder til at bygge huset med helt nye typer af løsninger.
Hvis vi som bibliotekarer gerne vil række ud efter dagplejen og opnå et samarbejde, må vi være bevidste om vores eget professionelle ståsted og faglige selvfølgeligheder. Vi må være enige om de fælles mål – affødt af lovgivning, lokale behov, puljer eller andet – og vi må som minimum koordinere indsatsen. Vil vi skabe nye tilbud, som udnytter viden på tværs af professioner, og give den bedste forudsætning for ejerskab, må vi stile efter et egentligt, tværprofessionelt samarbejde.
Kilder
Børne- og Socialministeriet (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan : Rammer og indhold (pdf). [Kbh.]: Børne- og Socialministeriet. Lokaliseret den 18.11.2022 på https://emu.dk/dagtilbud/forskning-og-viden/den-styrkede-paedagogiske-laereplan-rammer-og-indhold
Højholdt, Andy (2016). Tværprofessionelt samarbejde - i teori og praksis. [Kbh.]: Hans Reitzels.
Moring, Camilla & Hedman, Jenny (2006). At blive bibliotekar – om læring og udvikling af professionsidentitet i uddannelse og praksis. I: Schreiber, Trine & Elbeshausen, Hans (red.), Bibliotekarerne : En profession i et felt af viden, kommunikation og teknologi (s. 97-118). Frederiksberg C: Forlaget Samfundslitteratur.
Nielsen, Hanne & Thorgård, Thomas et al. (2008). Arbejdet med pædagogiske læreplaner - kort gennemgang af den landsdækkende evaluering. København: AKF, NIRAS Konsulenterne, UdviklingsForum og EVA.