Sprogstunder

For at rammesætte aktiviteten for børnene og skabe fokus anbefales det at lægge et lille - gerne rundt - tæppe frem, som børnene kan samles om i en mindre gruppe. Her på kan lægges de valgte materialer. Så ved alle, hvor det foregår. Sørg for så vidt muligt at kunne få øjenkontakt med alle børn. Brug evt. en let berøring til at skabe kontakt til et barn, som er ved at tabe koncentrationen. Måske kan du kun holde børnenes opmærksomhed et kvarter – måske en halv time. Det er lang tid for de mindste børn.

Brug bøgerne som udgangspunkt for en samtale og involver børnene ved at lade dem røre ved konkreterne og lege med i forløbet. Følg altid børnenes interesse og tag udgangspunkt i deres dagligdag. Tilpas dit sprog til barnet, men sørg for at bruge et varieret sprog. Gentag og udvid det, som børnene siger.

”Ja, det er en lille hest. Måske er det et føl?”

I samtale med børn er der nogle redskaber, som kan være gode at have i baghovedet. Først og fremmest de 10 understøttende sprogstrategier fra Sprogpakken.

I samvær med flere børn på forskellige sproglige udviklingstrin kan ’gør det lettere – gør det sværere’-strategierne fra læringsstigen desuden være gode greb.

Alle strategier findes også under Hurtige sprogtips her på sprogsporet.dk.

Årstider (1-3 år)

Dagtilbuddene arbejder ofte med årstider og højtider inden for rammerne af den styrkede læreplan. Da emnet samtidig rummer masser af muligheder for gode samtaler med børn, som netop har været ude i vind og vejr, er det også et oplagt omdrejningspunkt for en aktivitet på biblioteket. Indled gerne med en snak om dagens vejr og overtøj.

I forslaget her er der en muldvarp, som børnene kan putte i vinterhi om efteråret og vække igen om foråret. Men mange andre konkreter og dyr kan bruges til at lægge ord som snefnug, kulde, kastanjer, blæst, vinterhi og sandstrand til børnenes ordforråd.

Jens Hansens Bondegård (3-6 år)

Afhængigt af børnenes alder og sproglige niveau kan temaet bruges til at sætte ord på landbrugsdyr og -maskiner eller til for eksempel at tale om, hvor vores fødevarer kommer fra. Brug lejligheden til at forøge det ordforråd, som børnene har i forvejen.

"Ja, hesten har hove – men hvad er en klov så? Hvad har I selv på tæerne – hove, negle eller kløer?"

Et forløb for de 3 til 4-årige kunne starte med at lade børnene tage kasketter på som rigtige landmænd. Herefter kan man lade børnene vælge et dyr at sidde med i hånden og bruge dem til at illustrere sangen om Jens Hansens bondegård. Snakken kan for eksempel suppleres med emballage fra mejeriprodukter, så man får talt om mælkens forbindelse til koen. Det vil naturligt kunne efterfølges af sangen om Jens Petersens Ko, som børnene kan lave fagter til.

Ældre og sprogligt mere velfunderede børn vil måske være mere optagede af fødevareproduktion, og hvad der mon står på mælkekartonerne. Hvor mange kartoner med fløde skal der egentlig til for at fylde en mælkekarton?