Sprogmiljøer

Indretning af et godt sprogmiljø - og læringsmiljøer i det hele taget - kræver nogle overvejelser omkring både processer som relationer, samarbejde, dagsrytme, planlægning af aktiviteter m.m. og de såkaldt strukturelle faktorer som lokaler, redskaber, gruppestørrelser m.m.

Sagt enkelt: Hvad skal der foregå, hvornår, med hvem og hvordan skal omgivelserne være indrettet til det? Særligt når vi ser på det sproglige læringsmiljø, kan det også være vigtigt at huske, at de små børn ikke skal placeres i et stillesiddende, skolelignende miljø.

…det giver rigtig god mening, også i forhold til at støtte barnets sproglige udvikling, at opmuntre og give barnet gode betingelser for at udforske sine kropslige muligheder og derigennem fortsat udvikle sin motorik gennem mangfoldige bevægelser og sanseoplevelser i hverdagen. Børnene skal ned på gulvet og sno sig frem i imødekommende, opmuntrende og fristende omgivelser.

Lektor Lone Wiegaard

Se hele artiklen Sprog, krop og bevægelse, er der en sammenhæng? i Sundhedsplejersken (1/2013), s. 30-33.

Siden her vil inspirere til at indrette gode fysiske sprogmiljøer for børn, hvor det er sjovt at undersøge og lære sammen.

Tre principper

I guidebogen Fysiske Sprogmiljøer af Justin Markussen-Brown et al. (2019) opstilles tre principper, som er vigtige at holde sig for øje, når man gennemgår det fysiske sprogmiljø:

1. Synlighed: Eksempler på skrift og andet skal placeres, så det er synligt for børnene selv.
2. Tilgængelighed: Skriftsproglige materialer skal være tilgængelige for børnene på egen hånd.
3. Intentionalitet: Gør klart for jer selv, hvad hensigten med indretningen er i forhold til børnenes læring.

Se også Børne- og undervisningsministeriet om læringsmiljøer og EVAs inspiration til organisering af gode læringsmiljøer i dagtilbud.

Indendørs sprogmiljøer

Der er meget, som skal gå op i en højere enhed, når man indretter indendørs læringsmiljøer. Der skal være plads til mange typer af aktiviteter med børnene. Fleksibilitet er et nøgleord, og der kan være gevinster at hente ved at se på, hvordan børnegruppens rytme hen over dagen kan udnyttes bedst muligt. Se her en række forslag til initiativer, som kan fremme det indendørs sprogmiljø.

• Opmærksomhed på støjniveau: Hvis sprogarbejdet skal have effekt, nytter det ikke, at lydene drukner i støj. Overvej, om der er steder eller tidspunkter, som egner sig bedre end andre til de aktiviteter, hvor børnene skal kunne skelne sproglydene. Det kan også være, at der skal gøres en indsats for at forbedre akustikken i rummet.
• Synlige skrifttegn i børnehøjde: Gør bogstaver og andre tegn synlige hos jer - og gerne flere end dem, som vi bruger på dansk. I mange dagtilbud er der en rigdom af sprog og skrifttegn at hente i børnenes hjem. Brug denne ressource ved at gøre de mange sprog og tegn synlige i dagtilbuddet. Det kan være i præsentationen af børnene i garderoben, et velkomstskilt ved indgangen, ordkort på forskellige sprog, flere alfabeter end det latinske på væggene og lign. Se fx temaet Flersprogede børn her på siden for mere inspiration til at fremme biliteracy hos de flersprogede børn.
• Tilgængelige skriveredskaber og papir: Giv børnene mulighed for at øve deres motoriske skrivefærdigheder og opnå en erfaring med kommunikation via tegn og billeder. Det kan være i form af en stor papirrulle på gulvet eller måske et lille "kontor", hvor børnene kan lave skilte, ønskesedler, huskesedler, arbejdstegninger eller andet, der giver mening i deres dagligdag. Det vigtige er ikke, at de frembringer genkendelige bogstaver, men at de får en forståelse for skrift som en måde til at udtrykke sig og fastholde tanker eller ideer.
• Skriftsprogligt legetøj: Integrer skrift i hverdagens lege. Man kan købe mange typer af gulvmåtter, klodser og lign. legeredskaber med bogstaver. Men I kan også fremstille legetøj selv i form af fx menukort, hvis børnene leger restaurant, eller I kan måske ligefrem bygge en lille butik op, hvor børnene kan være med til at fremstille prissedler, skilte m.m.
• Adgang til bøger: Lær børnene glæde ved læsning ved at sætte alderssvarende bøger i gulvkasser eller på lave hylder, så børnene selv kan tage dem frem, når de har lyst. Hvis I er bekymrede for at få bøgerne ødelagt, så tag en snak med børnene om at bladre i hjørnerne, sætte bøgerne på plads efter brug og ikke lade dem flyde på gulvet. Vis, at bøgerne har værdi. Måske har én af jeres flersprogede familier nogle bøger på modersmålet tilovers derhjemme, som I må få. Det kan give mulighed for at vise børnene, at bøger kan se anderledes ud på andre sprog. Hæng fx plakaterne fra Slots- og Kulturstyrelsens BOGglad-projekt op til læseinspiration for både børn og voksne. Alle inspirationsmaterialerne er frit tilgængelige på sprogsporet.dk/bogglad.
• Læsehjørne: Indret en rar læseplads med godt læselys, hvor man kan søge hen med en bog. Overvej placeringen i forhold til de mest højlydte tumlepladser hos jer. Måske kan en ny krog skabes ved at flytte en lav reol, så den står vinkelret på væggen i stedet for at stå op ad den. Puder og tæpper kan gøre pladsen endnu mere hyggelig.

Foto: Bebe (2018)

Udendørs sprogmiljøer

De senere år er der både i forskningen og i praksis kommet fokus på de mange læringsmuligheder udendørs, også hvad angår den sproglige udvikling. Læs fx artiklen Børn bruger sproget mest i legen fra BUPL (2018).

Se her en række forslag til initiativer, som kan fremme det udendørs sprogmiljø. Både ved at udvikle på jeres egen legeplads og ved at udnytte det potentiale naturen i sig selv har i form af sanseoplevelser og muligheder for bevægelse, leg og udforskning. Her kan "indretningen" fx bestå i at udstyre en god trækvogn med kort, forstørrelsesglas, laminerede bestemmelsesnøgler, fiskenet, opbevaringsbøtter med låg og hvad I ellers kan have brug for i uderummet.

På legepladsen

• Leg med lyd: Man kan både købe og selv lave udendørs musikinstrumenter. Brug fx tomme malebøtter eller nedløbsrør i forskellige længder til at slå på. I kan også lave jeres egne vindspil af grene, muslingeskaller eller lign. til at hænge i træerne og afprøve, hvad materialet betyder for lyden. Der er også digitale muligheder for at eksperimentere med lyd. Lad fx børnene indsamle lydoptagelser og lave interviews på Easi Speak-mikrofoner eller lign. Optagelser kan hænge fremme sammen med anden dokumentation af dagen, så forældrene kan høre det ved afhentning.
• Symboler og skrifttegn: Legepladsen har rige muligheder for meningsfuld brug af symboler og skrifttegn. Der kan være trafikskilte ved go-kart-banen, vejvisning, laminerede ordkort, navne på udegrupper, vejvisning og lign.
• Skriftsprogligt legetøj: Mal fx hinkeruder med tal og lav legehuset om til en butik med priser og skilte. I kan etablere en tavle med jeres egen vejrstation, hvor børnene kan være med til at fastslå dagens vejr og temperaturer. Tegn med kridt på fliserne og skriv i sandet med en pind.
• Tumleplads: Hav et åbent stykke med blødt underlag, fx græs, hvor det er godt at tumle sig frit. Hent også ideer til struktureret bevægeleg på hjemmesiden Kroppen på Toppen, som består af en samling bevægelseslege inddelt i kategorier. Se blandt andet kategorien Sprog og Sang. Fysioterapeuter ved Aalborg Kommune står bag siden, som kan bruges af både familier og dagtilbud.
• Læsehule: Brug fx pil, presenning eller brædder til at lave en udendørs læsehule, hvor man kan tage bøger eller tablets med ind for at læse eller lytte til en historie.

I fri natur

• Brug sanserne: Brug lyde, dufte og strukturer til at gætte og sætte ord på genstande fra naturen, mens I skiftes til at have bind for øjnene. I kan også gå på jagt efter særlige former og farver. Brug fx ideen her med æggebakker til at indsamle forskellige genstande. På låget kan I klistre de farver, farver eller naturgenstande, som I skal finde. I kan lave jeres egne naturbingoplader eller hente dem online, fx på naturlaboratoriet.dk.
• Landkort og vejfinding: Tegn jeres egne kort over området eller aflæs området på et eksisterende kort - analogt eller digitalt. Planlæg ruter og følg dem. Tal om de skilte og logoer, som I eventuelt ser på turen.
• Artsbestemmelse: Brug bestemmelsesnøgler, håndbøger eller hjemmesider på en tablet til at udforske omgivelserne og artsbestemme de dyr og planter, I ser. På naturporten.dk kan du finde alle danske dyr og planter med beskrivelse og billede. Gå ind under 'Temaer' via emnestrukturen på siden. Vælg planter eller dyr, vælg gruppe/klasse og levested – og så kan I gå ind alfabetisk eller bladre gennem billederne.
• Stedsspecifik højtlæsning: Tag en bog med på tur, som passer til stedet, I skal besøge. Det kan både være faglitteratur og historier. Flere steder i landet er der via QR-koder eller apps mulighed for at lytte til en fortælling, som handler om specifikke steder. Se fx app'en Natureventyr.
• Inspirationskataloger: Der er mange steder, hvor man kan hente konkrete ideer til udendørs aktiviteter - også på farten. Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening har i samarbejde med Grønne Spirer og med støtte fra Nordea-fonden udgivet hæftet Bevægelse i naturen : Inspirationshæfte om børn, bevægelse, natur og udeliv. Se også de mange gode ideer på Grønne Spirers egen hjemmeside groennespirer.dk, hvor I blandt andet finder 75 aktivitetskort lige til at printe. Vil I lege med digitale muligheder i det fri, er der masser af ideer på Medierådets side deførstedigitaleskridt.dk.

Lån på biblioteket

Biblioteket har mange bøger om sprog og læring, ude såvel som inde. Se et udvalg nedenfor.

Se også BørnehaveReolens tema Efterår, hvor du kan finde ebøger om natur og udeliv - lige til at tage med udenfor på en tablet.

Spring ud i naturen Biliteracy i børnehaven At udvikle et sprog