Menu

Slå og tegn - spillet

En undersøgelse af børns holdninger til læsning og biblioteket.

Aldersgruppe:
4-6. klasse

Det skal I bruge

  • Udprintede spil  
  • Terninger 
  • Kuglepenne 
  • Timer  

Slå og tegn spil.pdf

Slå og tegn spil - Udfyld selv.pdf

Sådan gør I 

  • Inddel børnene i grupper af 2-3. Begynd med at introducere spillet til børnene:
  • I skal spille 'Slå og tegn'. Det handler om biblioteket og læsning. Der er 4 trin som I skal følge, og der står ved hvert trin, hvad I skal gøre.

1. Slå med terningen.

2. Find på 6 eksempler omkring det udsagn, I har fået.

3. Slå igen med terningen.

4. Tegn det - f.eks. en situation omkring det eksempel, der nu er blevet udvalgt til jer. 

  • I har maks. 5 min. til første side.
  • Derefter har I maks. 5 min. til side 2. 
  • Efter introduktionen deles spil, terninger og kuglepenne ud. 

  • Afklar, om børnene har spørgsmål, inden aktiviteten sættes i gang. 

Sæt i gang:

  • Sæt timer til 5 min.
  • Gå rundt blandt grupperne til evt. spørgsmål.
  • Efter 5 min. Siges det højt: Nu skal I vende papiret

Sæt timer til 5 min.

  • Gå rundt og hjælp.
  • Når tiden er gået, siges det højt.

Sådan samler I op på resultaterne

Spørg, om der er nogle af grupperne, der vil dele, hvad de er kommet frem til. Efter snak i plenum, samles de udfyldte spil ind og bruges til at blive klogere på børnenes holdning til læsning og biblioteket.

Variationer

Spillet kan bruges til at undersøge børnenes holdninger/ønsker/idéer til andet end læsning.

Ønsker man et andet undersøgelsesfelt ændrer man blot de seks udsagn på side 1.

Hvor kommer metoden fra?

Udviklet af Slagelse Bibliotekerne i forbindelse med projekt Det starter med børnene