Menu

Skattekortet

Med et skattekort over biblioteket bevæger børnene sig rundt i biblioteket og vurderer indretningen.

Aldersgruppe:
4-6. klasse

Det skal I bruge

  • Lav på forhånd et oversigtskort over børnebiblioteket. Det skal være let at afkode.
  • Blyanter

Sådan gør I

  • Børnene inddeles i mindre grupper og får til opgave at gå en tur i børnebiblioteket. Undervejs skal børnene sætte kryds ved de sjoveste / kedeligste / etc. steder i biblioteket. Børnene kan også skrive noter eller tegne på skattekortet.  
  • En voksen følges med gruppen rundt og observerer / noterer. Et sted i biblioteksrummet placeres en fremtidscirkel, når børnene går ind i den, skal de fortælle, hvad de godt kunne tænke sig på biblioteket i fremtiden. 

Sådan samler I op på resultaterne

Observér og notér børnenes rute gennem biblioteket og deres kommentarer til indretningen

Variationer

I stedet for at medbringe et kort over børneafdelingen kan børnene sendes på tur i biblioteket sammen to og to. Den ene er kamera og den anden er fotograf. Børnene bliver bedt om f.eks. at tage 'billeder' af tre gode steder i rummet. Fotografen fører sit kamera rundt og tager billeder ved at indstille kameraet (forme den andens krop i den rigtige vinkel) og trykke på selvudløseren – hovedet. Kameraet tæller ned 3,2,1 og mimer så, at der bliver taget et billede.   

Hvor kommer metoden fra?

Udviklet på workshop i forbindelse med projekt Det starter med børnene.