Menu

Nøj, det' for børn til biblioteker

Med programserien 'Nøj, det' for børn' præsenterer DR, hvad der har været gennemgribende og tilbagevendende trends og tendenser i danskproduceret børneindhold i løbet af de seneste 50 år. Som bibliotek kan I gribe denne fine mulighed for både at præsentere nogle af børnelitteraturens klassikere og samtidig vise noget af alt det nye – hvis man selv var vild med Bertram-serien, kan man for eksempel prøve at læse Iqbal Farooq-serien for sine børn eller børnebørn. Og var du i virkeligheden allermest til Bamses Billedbog? Ja, så er det selvfølgelig vores alle sammens BØRSTE, du skal læse om i dag! Nederst på siden finder I materiale til print og brug i biblioteksrummet til formidling af 'Nøj, det' for børn' og et udvalg af de nye bogtitler.

1965-1980

Sidste del af tresserne og op gennem halvfjerdserne var en periode med ungdomsoprør og nye boformer. Thy-lejren og Christiania blev etableret, og i opgøret med normerne kom der fokus på individ og rettigheder. Det kom også til udtryk i et nyt syn på børnene, og i 1967 udkom der fem bøger, som revolutionerede dansk børnelitteratur ved at være på børnenes side:

Lille Virgil Cykelmyggen Egon Halfdans abc Snøvsen Silas og den sorte hoppe

Læs noget af det nye

Kom nu, Sille Møgmis Racercyklen Tommy Byen ved siden af Villads fra Valby er indbrudstyv Jeg passer hunden Lasse-Leif syn's der kommer en drage Den fantastiske bus Mira Klovn 3 Banan Mørkemusen

Der blev i det hele taget produceret mange nye kulturprodukter til børn - både musik, bøger og film/TV. DRs B&U-afdeling blev etableret med Mogens Vemmer i spidsen, og bl.a. blev Kaj og Andrea-karaktererne (1971-) og flere af de elskede dukkejulekalendere skabt i denne periode, ligesom dukkeserien Anna og Lotte (1979-2006) så dagens lys. Det samme blev den animerede serie om Cirkeline (1967-1971).

Cirkeline

Cirkeline Kaj og Andrea rejser ud i verden Anna og Lottes godnatbog!

Mens de fleste børn i dag stadig kender Cirkeline, vil de færreste nok kende TV-serien om Sonja fra Saxogade (1968-). Vil I se en mere nutidig serie om børn, der må klare ærterne selv, så kan I fx prøve Kanonkongen Freja (2016). Begge serier er eksempler på, at DR B&U gennem alle årene har vovet at tage tunge emner op og altid ud fra børnenes perspektiv. Det er aldrig barnet, der er forkert.

Læs og se noget nyt, der minder om Cirkeline

Læs bøgerne og se programmerne om både Lili, Hunden Ib, Rita og Krokodille, Lille Tut, Børste, Sandkassen og Vilddyr på Minisjang.

Lili er ikke for lille Hunden Ib Rita & Krokodille - snevejr Lille Tut og søhestene Sandkassen - Bror er ikke lille Børste kan kun lide spaghetti Vilddyr - forår : Vilddyr - sommer

Ole Lund Kirkegaard (1940-1979) nåede i løbet af sit korte liv at skrive mange bøger, som stadig læses og filmatiseres til stor glæde også for moderne børn. Humoren og tempoet i fortællingerne appellerer stadig til barnlige sjæle i alle aldre og er derfor også stadig populær højtlæsning.

Gummi-Tarzan Orla Frø-Snapper Hodja fra Pjort Otto er et næsehorn

Prøv noget nyt, der minder om Kirkegaards fortællinger

Virtus og Lille Lorteunge Antboy - tissemyrens bid Rokkearm De ubetydelige

1980-1990

Firserne var en periode præget af økonomisk krise og ungdomsarbejdsløshed, hvilket bl.a. resulterede i en BZ-bevægelse blandt unge i hovedstaden for at skabe væresteder og gøre opmærksom på boligmanglen. Solidariteten med de arbejdsløse og andre dårligt stillede slog igennem i børnefilm og -serier som Nana (1988), Tarzan Mama Mia (1989) og Bjarne Reuters (1950-) filmatiserede bogserie om Bertram og hans familie, som bl.a. tæller den småkriminelle, men afholdte onkel Georg, der altid ender med at få skabt ballade. Ligesom Reuters roman om drengen Buster Oregon Mortensen (1979) bliver bøgerne stadig filmatiseret og udgivet i nye udgaver.

Bertram - Kidnapning Bertram - tre engle og fem løver Busters verden Buster Oregon Mortensen

Prøv noget nyt, der minder om Bertram-serien

Iqbal Farooq vender tilbage Frida og Fætter - scooter, splatbanan og solbriller Mig & Mille - ud i det blå Børnene fra Sølvgade slår rødder Vitello får en nuttet lillesøster Herman Anton & farmor rejser til jordens indre YouTube-detektiverne - de gule aber Død over Tandfeen En monstervild ide Ninja Mille og morfar - robotben på afveje Festlige farmor

En række lidt skæve eksistenser befolker også universet omkring den store gule Bamse, som har været kendt og elsket, siden han første gang dukkede op i TV-serien Døren går op (1982). Bamse har optrådt i skiftende universer siden, men mest kendt er nok Bamses Billedbog (1983-2008), hvor Bamse har en hule i skoven.

Bamse

Prøv noget nyt, der minder om Bamse

Børstes rim og remser Hunden Ib Ruth-Viola med bindestreg Eddie hjælper til

I firserne satte flere tegnere også deres aftryk på børnekulturen. Gunnar Wille (1946-) udsendte sin serie om Skrumpen fra det ydre rum (1982), Jørgen Clevin (1920-1993) tegnede løs i DR-programmer for børn og Peter Madsen (1958-) udgav Valhalla-serien, som også udkom som film i 1986.

Skrumpen fra det ydre rum Tegn dyr med Clevin Tegn alt mellem himmel og jord med Clevin Valhalla. Bind 1

Prøv noget nyt inden for krea og billedlitteratur

Kurt Komet & Rex - Monsterplaneten Miras kreabog Hvidbjørn Ragnarok - Fenrisulven Naturkrea for børn Ørn Ivalu Ella og mindet om mormors have

1990-2005

Efter flere årtier med krisestemning og dårlig økonomi vendte udviklingen og stemningen efter Murens fald (1989), som markerede afslutningen på Den Kolde Krig. I løbet af halvfemserne og starten af nullerne var det optimisme, der prægede samfundet og kulturen. Danskerne jublede kollektivt over den danske EM-sejr i fodbold (1992), store som små sang med på ubekymrede sange som Barbie Girl (1997) og kastede sig med stor interesse over de nye mobiltelefoner med enkle spil som Snake og de muligheder, som i løbet af årtiet opstod med adgangen til World Wide Web.

Terkel i knibe Mustafas kiosk Harry Potter og De Vises Sten Skammerens datter

Tonen var præget af humor med ironisk distance, som bl.a. i Anders Matthesens (1975-) film Terkel i knibe (2004) baseret på radioprogrammerne Hva' Snakker Du Om - Arne fortæller. For de mindre børn kom bøger som Jakob Martins Strids (1972-) Mustafas Kiosk (1999). Sidste halvdel af perioden blev stærkt præget af J.K. Rowlings (1965-) Harry Potter-serie, som udkom fra 1997 og frem (på dansk fra 1998). Blandt de danske fantasyforfattere i perioden er bl.a. Lene Kaaberbøl (1960-) med serien Skammerens Datter (2000-).

Prøv noget af det nye fantasy

De glemte vogtere I den mørke skov Skyggehøj - de udvalgte En episk fortælling om kaos og kyssefester Jernbjerget & Måneøen Spektrum - ursiderne Jeg er Saga Flænger i tiden

Prøv noget af det nye sjove

Møgmis - hold på kat & briller - en spacy kidnapning! Femlingerne - kagedej ude af kontrol Mugge & vejfesten Mig & Mille - helt i kage Ternet Ninja 3 Nelsons seje psykofætter (og den sygt kedelige konfirmation) Guldfisken Glimmer Bamser, bomber og brødristere Drengen der fik ting i hovedet - "de mystiske øjne" Anas Hashim - scenen er min Orlas ordbog Kurt i en kano

2005-2024

Med mærkbare klimaforandringer, IT-boblens brist og finanskrisen (2007-2009) er forbrugsfesten forbi. Samtidig er der stigende opmærksomhed på sexisme, racisme og andre former for diskrimination. Den svenske teenager og klimaaktivist Greta Thunberg (2003-) får både børn og voksne med i klimakampen. En bølge af kulturprodukter kommer til at omhandle køn, seksualitet og bæredygtighed - også for børn. Blandt andet ses et enormt udbud af bøger om piger og kvinder, som har markeret sig med mod og intellektuelle bedrifter gennem historien.

Klodeklubben - de sorte svaner Fugl Fønix Vitello redder verden Jeg fortæller en krig Kenneth Bøgh Andersens Antboy - Tissemyrens bid Anna redder en natsværmer Børnene fra Sølvgade Godnathistorier for rebelske piger Marie Hammer og mosmiderne Nedtælling Den rustne verden - ukrudt Vi ændrer verden

I 2009 blev den nye børnekanal DR Ramasjang lanceret og en lang række karakterer som Onkel Reje, Hr. Skæg og Motor Mille m.fl. kom til at sætte deres tydelige aftryk på børnekulturen. Ikke bare på skærmen, men også i bogform. DR er stadig på børnenes side, og frisindet er jævnligt en kilde til debat i offentligheden, både i Danmark og udlandet. Senest omkring Onkel Reje og den nyere karakter John Dillermand, som både vækker opmærksomhed og forargelse.

Onkel Reje

Motor Mille på maskintur John Dillermand - John lufter hunde Onkel Rejes sørøverhistorier Hr. Skægs ABC Karlas fantalastiske følelsesstafet Rosas spionkagebog Børste har fødselsdag Kristian på sporet af - opdagelsesrejsende

Gensyn - for børn

DR har samlet masser af de gode, gamle TV-programmer på deres hjemmeside under overskriften 'Gensyn'. På siden 'Gensyn : Børn' kan I se et væld af populære klassikere som Sonja fra Saxogade og Se Hundested og gø.

Find det hele ved at følge linket her.

Vil du vide mere?

Træt at af høre "aj far, ikke den bog igen": Få bibliotekarernes guide til nyere bogvalg her

Nostalgiske voksne vil have børn til at læse deres 'gode gamle' yndlingsbøger

Her finder du nogle bøger, som kan gøre dig klogere på dansk børnekultur.

Børnekultur i Danmark 1945-2020 Hvis du siger missetand - Fjernsyn for dig Thomas Winding - en stemme i tiden Brug dit hjerte som telefon Vores børn skal have det bedste Computerspil De pokkers unger Dansk tegnefilm gennem 100 år Børnenes litteraturhistorie På sporet af børn og bøger Værker i børnelitteraturen

Materialer og grafik

Folder med boganbefalinger (PDF til print)

Plakat i A3-format (PDF til print)

Hjemmesidenyhed - må kopieres af alle landets biblioteker

Til SoMe

Om Alle ord tæller

Alle ord tæller er DRs 3-årige læseindsats, der vil skabe bedre forudsætninger for gode læseoplevelser ​og derigennem styrke læselysten og læsekulturen for danske børn i alderen 1-14 år. Projektet er støttet af TrygFonden og produceret i samarbejde med Syddansk Universitet, TrygFondens Børneforskningscenter, Center for Undervisningsmidler, Enact:Lab og Centralbibliotekerne.

Alle ord tæller | DR