Refleksionsforløb: Sådan udvikler I et fælles sprog om læseglæde
I forbindelse med National indsats for børn og unges læseglæde har lektor Marianne Eskebæk Larsen udarbejdet et konkret refleksionsforløb, der kan bruges til at opnå et fælles sprog om læseglæde på tværs af fagligheder. Brug forløbet som en måde til at sætte gang i samarbejdet på tværs af skoler og folkebiblioteker.
Sådan udvikler I et fælles sprog om læseglæde
Når man skal samarbejde om børn og unges læseglæde på tværs af professioner, er det hensigtsmæssigt at udvikle et fælles sprog om læsning. Det kræver, at man løbende kommunikerer med hinanden og har viden om og er nysgerrige på, hvad hinanden laver.
I skal derfor gennem et forløb, hvor I reflekterer over og besøger hinandens praksis og mødes for at diskutere samarbejdsflader i en faciliteret form. Det handler om at blive bevidst om, hvad der kendetegner ens egen praksis og hvordan man opfatter andre professioners praksis. Forløbet giver især mening at gennemføre, hvis I gør det sideløbende med de tiltag, som I udvikler sammen.
Det er en fordel hvis I har mulighed for at etablere en fast kommunikationskanal, f.eks. Aula. Benyt også gerne flere måde at kommunikere på, både via mail, telefon, online og fysisk.
I vil blive præsenteret for 3 skemaer til refleksion og observation, en mødeguide plus en guide til praksisfortællinger samt nogle samtalekort. Udfyld skemaerne undervejs eller brug jeres egen notesblok. Det bestemmer I selv.
Forløbet består af 4 faser
1. Individuel forberedelse | 2 timer
Forud for det første fælles tværprofessionelle møde skal alle mødedeltagere udfylde skema A og skema B. Det vil også være en god idé at orientere sig i lovgrundlaget for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre/skolebiblioteker.
2. Opstartsmøde: Forforståelse | 1,5 timer
En ansvarlig inviterer til tværprofessionelt møde og præsenterer forløbet og formålet. Indled med at bruge Samtalekortene, som er 6 kort, der afdækker forskellige og/eller identiske forståelser af begreber relateret til læseglæde. Samtalekortene kan samtidig fungere som overgang til at diskutere de udfyldte skemaer. Hvad kendetegner egen praksis (skema A) og forforståelsen af modpartens praksis (skema B)?
3. Feltbesøg: Forbløffelse | 1 time i hver institution (individuelt)
Feltobservationer hos hinanden: biblioteksmedarbejder tager på besøg hos PLC-medarbejder og omvendt (skema C). Formålet er at lære om hinandens praksis og få en bedre forståelse af rammevilkårene. Feltobservationerne kan med fordel lægges sideløbende med de læseglædeaktiviteter I skal afvikle sammen.
4. Erfaringsdeling: Fælles sprog | 1 time
En ansvarlig indkalder til møde, som bliver styret af en mødefacilitator (skema D). Facilitator sørger for, at parterne deler deres observationer fra besøgene (skema C) og på konstruktiv vis får formuleret samarbejdsflader og de første ansatser til et fælles, lokalt sprog for børn og unges læseglæde.
På mødet er det en god ide at tage mødenotater, sådan at erfaringer og viden fastholdes. Noterne kan dernæst omdannes til praksisfortællinger, som kan inspirere det videre udviklingsarbejde, idet fælles fortællinger er gode drivkræfter i samarbejdet (se Guide til praksisfortællinger, skema E). Husk at erfaringsdeling og refleksion er en kontinuerlig proces, uanset hvor etableret et samarbejde man har til en start.
Samtalekort
Som en del af forløbet finder I også 6 samtalekort, der har det formål at afdække forskellige og/eller identiske forståelser af begreber relateret til læseglæde.
Kortene lægges på bordet, og den person med det første forbogstav i alfabetet udvælger et kort, som vedkommende giver til en modpart fra en anden profession, hvorpå denne fortæller hvordan vedkommende forstår begrebet. Derefter fortæller man, hvordan man selv forstår begrebet. Modpart trækker et nyt kort og udvælger en modtager etc. Når I har været igennem alle begreberne, er I færdige.