Pippis 80-års fødselsdag i børnebiblioteket
Nu skal der festes, så hele Villa Villekulla ryster! Her finder I ideer og inspiration til at fejre verdens stærkeste pige, når hun har fødselsdag i maj måned. Inviter børnefamilier, børnehavebørn og 0. klasser til fest i børnebiblioteket og giv Pippi verdens bedste fødselsdagsfest!
Aldersgruppe:
3-6 år, 0-3. klasse

Når Pippi Langstrømpe fylder 80 år, ja så må der synges fødselsdagssang på både dansk og svensk! Fødselsdagssaft og -frugt eller en ægte fødselsdagskage med flag og det hele kan også blive nødvendig, når vi skal fejre verdens stærkeste pige d. 21. maj 2025 - eller deromkring. Tjulahop Tjulahej!
Fødselsdagsaktiviteter
Indendørs tingfinderjagt
Find en tom garntrisse, en lille håndfuld guldmønter, en fødselsdagsgave, en gammel og tom dåse, en muslingeskal og en notesbog. Gem de 6 forskellige ting rundt omkring i børnebiblioteket og slip børn og voksne fri på tingfinderjagt i børnebiblioteket. (Dokumenter er på vej)
Udendørs tingfinderjagt
(Er på vej)
Kæphesteløft og -løb
Inviter en flok kæpheste og deres ryttere med til fødselsdagsfest og lav en forhindringsbane i børnebiblioteket. En forhindringsbane med bogstakke, der skal springes over, liner der skal passeres og naturligvis... heste der skal løftes højt op i luften.
Invitér en 'rigtig' Pippi
Det kan være en kollega, der får paryk og fregner - eller et barn fra mellemtrinnet, der har tid og lyst til at være selveste Pippi til jeres fejring af fødselaren.
Jagten på Pippi
Inviter familier til et GPS-løb, hvor der skal quizzes! Hvad ved børn og deres voksne om Pippi Langstrømpe? 'Jagten på Pippi' er udviklet af Esbjerg Bibliotekerne
Idéer fra Gyldendal
Bingo
Her er bingopladen, som børn og deres voksne kan muntre sig med! Der skal findes på nye ord, rides på prikkede heste og vendes pandekager i luften for at få fuld plade.
Bingo
Quiz
Print quizzen og lad børn og deres voksne finde ud af, hvor meget de egentlig ved om Pippi Langstrømpe.
Quiz
Quiz svarark
Aktivitetshæfte
Print "find fem fejl" ,maleark og prik-til-prikopgaver her.
Aktivitetshæfte
... og selvfølgelig en udstilling med bøger om Pippi Langstrømpe!
Måske med bøger til både børnene og deres voksne?
... og måske med bøger, der minder os om Pippi?

Materialer og grafik
Her finder I diverse forskellige ting og sager, som kan printes og bruges i forbindelse med en fejring af Pippi Langstrømpe. Her er flag, fletninger og festtips, quiz og plakater. God fornøjelse! Og tak til Gyldendal, som har givet tilladelse til, at Bibliotekernes Læsespor kan dele de flotte materialer her på siden.
Rettigheder
Af rettighedsmæssige årsager er det kun det færdige materiale på læsesporet.dk, der må benyttes af bibliotekerne. Bibliotekerne må ikke lave egne lokale produktioner, da illustrationer og grafik har ophavsrettigheder. Materialerne på Læsesporet med illustrationer af Pippi er udarbejdet og godkendt af Gyldendal.
Her er otte ark. Lige til at printe og bruge i forbindelse med en Pippi-udstilling. Her er masser af viden at hente om Pippi og hendes tilgang til livet.
Vil I dele klistermærker ud til børnene i børnebiblioteket? Så er trykfilen klar til jer lige her.
Her er plakaten, som kan bruges, når I skal afsløre, hvornår Pippi skal fejres i børnebiblioteket hos jer.
Og flere plakater lige til at printe!
Her er tips til fødselsdagsfest.
Print og klip fletningerne ud. Brug dem som dekoration i børnebiblioteket eller sæt dem på spejle, så alle der kigger i jeres spejle kan spejle sig i Pippi Langstrømpe.
Her er flagranken! For nu skal der festes så hele Villa Villekulla ryster!