Psykologisk tryghed

Psykologisk tryghed

Psykologisk tryghed er vigtigt i enhver sprogtræningssituation. Det fordrer ro, tillid og trivsel som mange af borgerne har brug for. Psykologisk tryghed beskriver et miljø, hvor mennesker føler sig trygge ved at tale åbent om sine bekymringer, behov og ønsker, og hvor de tør at dele ideer, stille kritiske spørgsmål og give ærlig feedback uden risiko for at blive "udstillet". Dermed skaber det en ramme for bedre læring, kritisk refleksion og følelsen af ligeværd.

En lav grad af psykologisk tryghed kommer oftest til udtryk ved, at deltagerne helst vil tale med dig i enrum, eller når andre ikke hører det. Du kan også opleve at de er stille i plenum, eller at de aldrig er uenige med dig i det, du siger. Og virker de nervøse er det som regel også et tydeligt tegn. Det hele kan naturligvis også skyldes et usikkert sprog, men er den psykologiske tryghed høj, vil de i de fleste tilfælde prøve at sige noget, så godt de kan.

Du kan fremme psykologisk tryghed ved at skabe en indbydende og imødekommende atmosfære. Sørg for at borgerne føler sig som en del af miljøet, og tag aktive skridt for at vise det. Udstrål nysgerrighed og interesse for dem, deres meninger, kultur og holdninger i det hele taget. Opfordre dem til at give feedback og udtrykke egne ønsker eller behov, når I taler sammen. Det højeste niveau af psykologisk tryghed viser sig, når de begynder at udfordre eksisterende ideer eller holdninger, og tør at give udtryk for deres uenigheder. Dette niveau er afgørende for en optimal læring, da det netop er udtryk for kritisk refleksion, større engagement og vilje til at udvikle sig.

Fokuser også på at fremme en kultur, hvor det er ok at fejle. Borgerne skal have opfattelse af, at deres sprog ikke skal være perfekt, og at de ikke bliver vurderet. Her er det godt at vise sårbarhed. Vis og italesæt at du heller ikke selv kender alle svar, eller selv taler fejlfrit. Ofte vil det bryde den sproglige barriere mange oplever, når en autoritet nedtoner forventninger og anerkender fejl. For mange borgere er det netop opfattelsen af, at sproget skal være perfekt, der forhindrer dem i tale og øve det.

Gode råd

• Vær tydelig om rammer og roller for sprogtræningen. Det dæmper borgernes usikkerhed om, hvad der skal foregå, og hvordan.
• Understreg formålet. F.eks. at sprogtræningen ikke er undervisning, men mulighed for at øve dansk på det niveau, de er på nu.
• Vis situationsbestemt ydmyghed. Ingen kender alle svarene. Sætningen "det ved jeg ikke" er utroligt kraftfuld, og kan være med til at skabe en vane og accept af, at ingen ved det hele.
• Stil spørgsmål. For mange kan det være skræmmende at byde spontant ind i en snak, men oplevelsen af, at der er interesse for en, kan gøre det lettere.
• Brug strukturer og processer. Skab nogle mere engagerede samtaler og dialoger ved at anvende samtalestrukturer og processer, der sikrer inddragelse og refleksion. F.eks. at alle deltagerne skal sige noget på skift om et bestemt emne.
• Brug oprigtig værdsættelse af input. Det er vigtigt at anerkende og værdsætte, når borgerne deltager i dialogen. Reager ved at sige tak, eller stil opfølgende spørgsmål.
• Normaliser fejl. Hvis borgerne føler, at de bliver udstillet for at lave fejl, vil de selvfølgelig afholde sig fra at være aktive i dialogen.

Til forsiden