Vores egen fagbog om dyr
Udviklet af Randers bibliotek.
Eleverne skal i grupper lave deres helt egen fagbog med et dyr, de gerne har valgt på forhånd. Ved at dykke ned i en fagbog og skrive én selv, får eleverne større forståelse for de elementer, en fagbog består af. Eleverne får fagbogen med tilbage på skolen, hvor de kan arbejde videre med den. Der er desuden et forberedende materiale med, så eleverne kan have viden om faglitteratur, inden de kommer på biblioteket.
Aldersgruppe:
0-3. klasse
Antal:
En eller flere 3. klasser
Varighed:
3 timer
Sådan gør I
Forberedelse
- Forbered borde så der er plads til tre elever ved hvert bord
- Print x antal eksemplarer af skabelon til fagbog
- Læg redskaberne frem, med farveblyanter, alm. blyanter, viskelæder, sakse, lim og almindeligt hvidt papir - ét sæt til hver gruppe. Hav gerne emneplakater, du kan vise
Program
Velkomst og præsentation af dagens program (ca. 15 min.)
Byd velkommen og start Powerpointpræsentationen: Hvad er en fagbog? Fortæl om de forskellige elementer i en fagbog, og vis dem på Powerpoint. Fortæl at de skal bruge deres egne ord. De må få 3 print til deres bog, resten skal laves i hånden.
Rundvisning (ca. 20 min.)
Rundvisning i børnebiblioteket i én eller to grupper, efter behov. Fortæl om både de almindelige og
de lette og emnetal, samt plakater med emnetal.
Find fagbøger og gå i gang (Varer ca. 50 min.)
Eleverne finder 2 bøger om dyr. Fortæl dem de skal finde gode fagbøger, som de tager med. Eleverne skal finde de to billeder i bøgerne, de gerne vil have en kopi af. Kort pause mens vi kopierer. Herefter går eleverne i gang med at læse, skrive og tegne.
Det er vigtigt, at alle elever i gruppen er i gang. Her er læreren en god hjælp. Bibliotekaren går rundt og hjælper ved bordene.
Pause (ca. 30 min.)
Eleverne spiser madpakker. Bibliotekarer holder pause. Læreren har ansvaret.
Afrunding
Afslut lav fagbog (ca. 1 time)
Eleverne er formentlig ikke færdige til tiden, men det er helt okay. De kan arbejde videre på skolen.
Fremlæggelse og afslutning
Her fortæller grupperne om deres fagbog. Eleverne viser deres forside frem og læser en side op af deres bog.
Ekstramateriale
Som forberedelse på besøget kan læreren få tilsendt 'Stjerneløb om dyr' og/eller 'Den store dyrequiz'. Her kan klassen blive sporet ind på emnet. Alternativt kan disse aktiviteter bruges i forbindelse med afholdelsen af tilbuddet.
Det skal I bruge
'Fagbogs-skabelon'
Skal I lave fagbøger med de yngste elever? Her er skabelonen, I kan bruge!Download
Alt I skal vide, før I laver en fagbog
Her er alt, hvad der er værd at vide, før fagbogen skal laves...Download
Kort og godt til læreren om Lav en fagbog!
Se hvad det er eleverne kommer igennem i forløbet Lav en fagbog!Download
Måske er du også interesseret i...
Viden om Nøj, det' for børn: Dyk ned i både den gamle og den nye børnekultur med DR, bibliotekerne - og dit barn Arrangement, Forløb Bibliobitterne: Et legende møde med biblioteket. Leg med litteratur Findebøger, vrimlebøger, myldrebøger...: Få inspiration til ...