Læsespots

Kom i gang

Hvis I som bibliotek ønsker at tage initiativ til at implementere konceptet i jeres kommune, er det første skridt på vejen at tage kontakt til relevante personer på ledelsesniveau i den forvaltning, som skolerne hører under, for at sikre opbakning der.

Det er vigtigt, at samarbejdet bliver ligeværdigt, og at det betragtes som en fælles opgave først at udvikle/etablere læseaktiviteter, læsehjørner og cirkulerende SFO-bibliotek og siden drifte konceptet. I den sammenhæng er det essentielt at få en fælles forståelse af, hvad det strategiske sigte med indsatsen er: Hvad er formålet? Hvilke lokale strategiske målsætninger skal Læsespots medvirke til at indfri? I øvrigt er det vigtigt, at forvaltningen bidrager til at motivere og engagere SFO’ernes ledere til at prioritere indsatsen.

Organisering af udviklingsarbejdet

Læsespots betyder, at I gør tingene sammen på tværs af bibliotek og SFO’er: Bibliotek og SFO’er udvikler en praksis sammen ved at samskabe læseaktiviteter, læsehjørner og SFO-bibliotek og ved at sætte både forskellige fagligheder og børnenes perspektiv i spil.

Figuren herunder viser, hvordan I kan organisere samarbejdet i større kommuner. Som I kan se, sker udviklingen af værktøjer og rammer i klynger, hvilket bl.a. sikrer kvalificering af idéer, videndeling og erfaringsudveksling. For at understrege ligeværdigheden koordineres arbejdet i klyngen af en duo bestående af en BIB- og en SFO-klyngetovholder.

Antallet af klynger afhænger af kommunens størrelse og antallet af SFO’er. I kommuner med mindre end 7 SFO’er vil der ikke være behov for at inddele i flere klynger. Klynger fungerer bedst ved en størrelse på 4-5 SFO’er. Den samme biblioteksformidler bør ikke være tilknyttet mere end én klynge.

Klyngen består af en BIB-klyngetovholder, der er børnebibliotekar/biblioteksformidler, og en repræsentant for hver af klyngens SFO’er, som er pædagog. Vi kalder dem Læsespotansvarlige. Det er lederne for klyngens SFO’er, der sammen beslutter, hvem af de Læsespotansvarlige i klyngen, der skal være SFO-klyngetovholder og køre parløb med BIB-klyngetovholderen.

Den Læsespotansvarlige i SFO’en har ansvar for, at SFO’en bidrager til samarbejdet. Det vil sige, at vedkommende er med til at udvikle læseaktiviteter, læsehjørner og SFO-bibliotek, og at personen inddrager og orienterer sine kolleger undervejs.

I skal være opmærksomme på, at SFO’erne i de fleste tilfælde ikke er vant til at samarbejde på tværs. Derfor skal der i hver klynge i starten bruges tid på at finde ud af, hvordan samarbejdet skal fungere og forventningsafstemme. Det kan være vanskeligt at finde tidspunkter, hvor alle kan mødes, hvis klyngen tæller en del SFO’er. Derfor er det en god idé at lave en mødeplan, der dækker hele skoleåret, så pædagogerne i samråd med deres leder og kolleger kan få skabt mulighed for at deltage.

Udvikling af redskaber og rammer

Samarbejdet skal munde ud i redskaber og rammer, som kan bruges i SFO’erne fremadrettet. I takt med, at læseaktiviteter, læsehjørner og SFO-bibliotek udvikles, kompetenceudvikles pædagogerne, så de bliver i stand til selv at facilitere læseaktiviteter og læsefællesskaber, ligesom deres generelle kendskab til biblioteket øges.

Hen over skoleåret udvikles redskaber og rammer hen ad vejen: Først udvikles læseaktiviteter, dernæst læsehjørner og SFO-biblioteket. Udvikling af læsehjørner og SFO-bibliotek kan fint overlappe, da det giver mest mening, at pædagogerne er ansvarlige for processen omkring udvikling af læsehjørner i den enkelte institution, mens BIB-klyngetovholderne sammen tager ansvar for processen omkring etablering af SFO-biblioteket.

Under “Materialer og grafik” ligger en revideret udgave af den projekthåndbog, som blev uddelt til alle projektdeltagere i Viborg Kommune og er en slags drejebog for udviklingsarbejdet. Den fungerede som en støtte for især projektleder og klyngetovholdere, men var en hjælp og et opslagsværk for alle deltagere. Projekthåndbogen beskriver, hvordan vi har grebet udviklingen an trin for trin i Viborg Kommune, og kan med fordel bruges som inspiration i jeres kommune.

Læseaktiviteter

Beskrivelserne af de læseaktiviteter, der blev udviklet i Viborg Kommune, er samlet i et inspirationskatalog, som også ligger under ”Materialer og grafik”. Det er til fri afbenyttelse og inspiration. Det anbefales imidlertid, at I udvikler jeres egne aktiviteter, da det er samarbejdet omkring dette, der bygger broen mellem bibliotek og SFO’er: Det er bl.a. i denne proces, at I får den gode dialog om, hvad læsning og læselyst er og hvordan børneperspektivet involveres i udviklingsarbejdet. En skabelon til brug for aktivitetsbeskrivelse ligger under ”Materialer og grafik”.

For at skabe diversitet i læseaktiviteterne fik hver af kommunens 5 klynger i Viborg Kommune et benspænd: Læs med kroppen, digitale læseoplevelser, leg en bog, fra barn til barn samt lyt og lyd.

Ved at starte med at udvikle læseaktiviteter får biblioteksformidlere og pædagoger spillet deres fagligheder på banen og lærer hinanden at kende. Der opstår inspiration til, hvad de fysiske rammer i SFO’en skal kunne og hvad SFO-biblioteket skal indeholde. Bøger og andre materialer, der bruges i forbindelse med læseaktiviteterne, findes på biblioteket eller online.

Læsehjørner

Læsehjørnerne skal sikre, at der er et velegnet område i SFO’en, hvor børnene kan læse sammen eller hver for sig, og hvor pædagogerne kan samle børnene om læseaktiviteter. Samtidig er læsehjørnet med til at inspirere børnene og gøre tilbuddet om læsning synlig.

Det er ikke alle SFO’er, der har mulighed for at allokere et større område udelukkende til læsning. Derfor kan det anbefales, at I arbejder med, at et læsehjørne kan være mange ting, f.eks. en vogn med puder, madrasser, lamper, tegnegrej mm. eller et telt, som kan bruges både inde og ude. Dette er årsagen til, at konceptet kaldes Læsepots.

SFO-biblioteket

Grundtanken i SFO-biblioteket er, at forskellige samlinger af bøger cirkulerer mellem SFO’erne med jævne mellemrum og sikrer, at børnene hele tiden har noget nyt at læse i, og at opmærksomheden på læselystindsatsen fastholdes. Input fra pædagoger og børn kan indsamles via samtaler/interview og ark, hvor børnene kan afkrydse genrer, som de kan lide mm. Arket er udviklet af Struer Bibliotek i forbindelse med deres projekt under Slots- og Kulturstyrelsens program og ligger under ”Materialer og grafik”.

I Viborg Kommune har vi et SFO-bibliotek, som består af tre ens ”delbiblioteker”, der cirkulerer i hvert sit geografiske område med 9 SFO’er i hver. Delbiblioteket består af 9 forskellige bogsamlinger med ca. 50 bøger i hver, der ligger i en kasse. Hver tredje måned cirkulerer kasserne inden for det geografiske område efter en forudbestemt plan. Kasserne fordeles via den kørselsordning, der i forvejen sikrer, at skolerne kan få bestilte bøger leveret fra Viborg Bibliotekerne. I perioden maj-august er alle bogsamlinger til tjek på biblioteket.

Drift

Når redskaber og rammer er klar og løbende taget i brug, overgår Læsespots til drift. Der skal gøres erfaringer med at facilitere læseaktiviteter og bruge læsehjørner og SFO-biblioteket lokalt i den enkelte SFO. For at fastholde fokus på indsatsen, samarbejdet og erfaringsudveksling, skal bibliotek og SFO’er i fællesskab formulere en ramme for det fortsatte samarbejde.

Hvis det vurderes at være for ressourcetungt at opretholde alle klynger som fællesskaber (og det vil det især være i større kommuner), kan det give mening at etablere ét stort læringsfællesskab (netværk), der tæller alle læsespotansvarlige og 1-3 af BIB-klyngetovholderne, der var med i udviklingsarbejdet. Der udpeges en relevant person som tovholder.

Læringsfællesskabet skal

• Understøtte, at der fortsat er samarbejde på tværs mellem bibliotek og SFO’er
• Understøtte fortsat fokus på indsatsen ud fra lokale strategiske mål
• Sikre videndeling omkring aktiviteter, litteratur, relevante undersøgelser/rapporter/forskning, muligheder for kompetenceudvikling mm.
• Undersøge og samarbejde med at afdække effekten af indsatsen i fællesskab

I Viborg Kommune mødes læringsfællesskabet tre gange i løbet af et skoleår. Det ene møde er en temaformiddag og de øvrige to møder foregår online. Indholdet besluttes af læringsfællesskabets medlemmer, og faste punkter er inspiration fra biblioteket og præsentation af erfaringer, nye idéer el.lign. fra 1-2 SFO’er. Driftsmodellen for Læsespots i Viborg Kommune kan rekvireres som inspiration ved henvendelse til Viborg Bibliotekerne, se under ”Hvem står bag konceptet?”.

Hvis I som bibliotek ønsker at tage initiativ til, at der udvikles Læsespots i jeres kommune, er det centralt at indgå et ligeværdigt partnerskab med den forvaltningsenhed, som kommunens skoler hører under, og med SFO’erne, som skal deltage.

Rammesætningen skal omfatte:

• Strategisk målsætning: Hvorfor skal vi lave denne indsats i vores kommune? Hvad vil vi gerne opnå?
• Tidsplan med milepæle: Hvilke aktiviteter skal ske hvornår?
• Organisering og udpegning af projektleder/tovholder, der med fordel kan være en projekterfaren person fra biblioteket
• Ressourcer i form af tid og penge på både bibliotek og i SFO’erne

Vær opmærksom på, at implementering af Læsepots kræver tid, fordi der skal opbygges nye relationer, gensidigt kendskab og udvikles forskellige værktøjer og rammer. Af hensyn til det fremtidige samarbejde og indsatsens kvalitet, er det vigtigt, at der sættes tid af til at samle op på læring og erfaringer undervejs.

Det er væsentligt, at der er afsat midler til etablering af læsehjørner (materialer) og SFO-biblioteket. I Viborg Kommune afsatte vi 5.000 kr. pr. SFO til læsehjørner og 10.000 kr. pr. bogsamling (ca. 50 bøger), som SFO-biblioteket består af. Der skal mindst være samme antal bogsamlinger i SFO-biblioteket, som der er SFO’er i kommunen.

Materialer og grafik

Projekthåndbog for Læsespots (revideret version):

Læsespots - Projekthåndbog Revideret.pdf

Skema til beskrivelse af læseaktivitet:

aktivitetsbeskrivelse_læseaktiviteter i SFO.pdf

Spørgeskema til børn (efter forlæg fra Struer Bibliotek):

Spørgeskema til børn.pdf

Organisering af Læsespots:

Læsespots organisering.pdf

Inspirationskatalog med beskrivelse af læseaktiviteter:

Læsespots_Inspirationskatalog.pdf

Bilag til inspirationskatalog:

Læsespots_Bilag til Inspirationskatalog.pdf

Hvem kan du kontakte?

Kontaktperson for Læsespots er Anne-Mette, som kan kontaktes på mail am@viborg.dk

Baggrund for konceptet

Læsespots er udviklet af Viborg Bibliotekerne og Børn & Unge i Viborg Kommune. Redskaber og fysiske rammer blev udviklet i perioden fra august 2020 til november 2021, hvorefter konceptet blev sat i drift.

Indsatsen evalueres ved udgangen af 2022 med henblik på at videreføre eller tilrette den eksisterende rammesætning.

I Viborg Kommune er der 27 SFO’er fordelt på 26 lokaliteter, som alle deltog i projektet under Slots- og Kulturstyrelsens program. Efter projektfasen blev det gjort frivilligt for SFO’erne at deltage i læringsfællesskabet, som driver indsatsen videre. Ved starten af skoleåret 2022-23 deltog ca. 20 SFO’er fortsat.

Konceptet for Læsespots er udviklet i forbindelse med Slots- og Kulturstyrelsens program ”Læselyst og læsefællesskaber for børn i indskolingens fritidstilbud”. Denne indsats talte 35 projekter over hele landet og blev sat i verden i kølvandet på undersøgelser, der peger på, at børns læselyst er under pres.

Målet med Læsespots er, at biblioteket og SFO’erne sammen finder en vej til at skabe læselyst, bogglæde og læsefællesskaber for børnene og lægger grunden til, at der kan opstå en egentlig læsekultur i den enkelte SFO.

Læsespots handler om, at biblioteket og alle kommunens SFO’er over en periode på et skoleår sammen udvikler:

• Læseaktiviteter, som pædagogerne kan sætte i gang i hverdagen – gerne samlet i et inspirationskatalog
• Læsehjørner i alle SFO’er tilpasset forholdene og ønskerne det enkelte sted
• Et ”SFO-bibliotek” med mange forskellige bogtyper, der cirkulerer mellem SFO’erne

Samskabelsen af disse værktøjer og rammer betyder:

• At læsning og bøger bliver synlige og en integreret del af SFO’ens hverdag
• At det pædagogiske personale kompetenceudvikles gennem samarbejdet med biblioteket og får inspiration til at sætte litteratur i spil i hverdagen
• At der med jævne mellemrum kommer nye læseoplevelser til børnene ind ad døren i SFO’en
• At der opstår synergi mellem de fagligheder, som er til stede på biblioteket og i SFO’erne, og at det gensidige kendskab øges til fordel for børnene

Det bærende i konceptet er, at samarbejdet mellem bibliotek og SFO’er betragtes som ligeværdigt og bygger på principperne i samskabelse. Desuden inddrages børneperspektivet, når værktøjer og rammer udvikles. Dette sikrer ejerskab, relevans og engagement.

Samarbejdet gennem et helt skoleår bygger et solidt fundament for et fremtidigt samarbejde på tværs, og der vil bl.a. være behov for at lægge en plan for driften af SFO-biblioteket. Konceptet for Læsespots omfatter derfor også et bud på, hvordan samarbejdet kan ”driftes”, når værktøjer og rammer er etableret.

Læsespots bygger på samskabelse mellem bibliotek og SFO’er og inddragelse af børneperspektivet, der har til formål at give SFO’erne redskaber, fysiske rammer og kompetencer, som gør et tilbud om læsning og læseaktiviteter til en naturlig del af hverdagen i SFO’en.

Ved at samskabe løsningerne opstår personlige relationer og et gensidigt kendskab, som bl.a. styrker pædagogernes opmærksomhed på biblioteket og hvad det kan bruges til, ligesom biblioteksformidlerne får inspiration til at udvikle tilbud til SFO’erne. Styrkelse af børnenes læselyst og læsefællesskaber gøres til en fælles sag. Desuden sikrer samskabelsesprincippet, at de udviklede løsninger er relevante og får ejerskab.

I Læsepots’ projekthåndbog, som ligger under ”Materialer og grafik”, gives der inspiration til, hvordan man kan samskabe med børn. Indholdet er hentet fra CoCreate Playful Minds i Billund, der på deres hjemmeside bl.a. har en let anvendelig Toolbox, der inspirerer til, hvordan man konkret kan arbejde:

CoC Playful Minds (se under VidenLAB).

Sørg for at etablere en fælles samarbejdsplatform, hvor klyngerne kan gemme og dele materialer, og hvor der kan kommunikeres på tværs. I Viborg Kommune bruger vi Aula, som biblioteksformidlerne er blevet oprettet som brugere af. Et alternativ kunne være Teams, der også bruges på mange skoler.