Menu

Læs for din hamster eller under dynen: Læsedysten

Med et print af Læsedysten, en blyant ved hånden og et lille udvalg af bøger, kan læsning på en enkel, legende og sjov måde let integreres i hverdagen. Læsedysten består af en række udfordringer, der alle sparker til læselysten på hver deres måde.  

Aldersgruppe:
0-3. klasse

Varighed:
En uge

Sådan gør I

Det er nemt at gå i gang med Læsedysten, og det kræver ikke det store af jer. I skal blot printe en Læsedyst ud eller downloade den til jeres pc.

Det er en god idé at hænge Læsedysten op på køleskabet eller på en opslagstavle i børnehøjde, så jeres barn selv kan læse udfordringerne og krydse dem af, når de er klaret.

Vælg selv om I vil gå i gang med "den store Læsedyst", som I kan bruge en måned eller en sommerferie på eller om I vil starte ud med "den lille Læsedyst", der er god til at kaste sig over i en efterårsferie eller en anden uge i løbet af året. I kan også vælge at lave jeres helt egne læseudfordringer i familien og klare dem sammen eller udfordre hinanden.

Når Læsedysten er overstået er det oplagt med en lille præmie. Om det skal være være bland-selv-slik, en tur i svømmehallen, en tur på biblioteket eller retten til at bestemme fx lørdagens menu, er helt op til jer.

Det skal I bruge

Den lille læsedyst - for familier

16 udfordringer
Download PDF

Den store læsedyst - for familier

30 udfordringer
Download PDF

Vores egen læsedyst - for familier

10 udfordringer - lav jeres egne
Download PDF

Måske er du også interesseret i...

Arrangement, Leg med litteratur Bingospil, der byder på spørgsmål om bøger og kendte børnebogsfigurer: Sæt en omgang 'Bogbingo' på programmet. Alder: 0-3. klasse Varighed: 30 min. Leg med litteratur Cirkus i børnebiblioteket: Så skal der leges på biblioteket! Alder: 3-6 år, 0-3. klasse Viden om Børneinddragelse i biblioteket: Hvad siger børnene? : Se med, når børneperspektivet er i fokus og få inspiration og ideer til dit næste arrangement, aktivitet eller projekt Alder: 0-3. klasse, 4-6. klasse