Læs jer til bingo!
Læsebingo går ud på at "få hele pladen fuld". Barnet - og gerne resten af familien - løser alle 16 udfordringer, og måske er vinderen så heldig at få en præmie, når alle 16 udfordringer er krydset af. En af udfordringerne lyder: Læs i 5 min. i en bog, som du tror, at du ikke kan lide. En anden lyder: Læs og fortæl 3 ting om det du har læst til en voksen. Se resten af udfordringerne på Læsebingopladen.
Aldersgruppe:
4-6. klasse
Varighed:
Flere uger
Sådan gør I
Forberedelse
- Print Læsebingopladen og fortæl familien, at du har en udfordring til jer. Lad gerne hele familien deltage i udfordringen.
- Lån sammen stakkevis af bøger, tidsskrifter, tegneserier og andet læsestof på biblioteket. Vælg det, I synes, ser spændende ud hver i sær - eller få bibliotekaren til at hjælpe jer med at finde læsestof til jer
- Aftal en præmie. Den af jer, der først får en række fuld, vinder retten til at bestemme ét eller andet hjemme hos jer. Det kan være retten til at bestemme, hvad der skal være på menuen lørdag aften, retten til at bestemme, hvem der skal gøre rent på vinderens værelse, eller retten til at bestemme om det er mor eller far, der snupper en gang vinterbadning i åen/fjorden/havet - eller under den kolde bruser!
- Sæt gerne tid af til at løse udfordringerne på Læsebingopladen hver eller hver anden dag
Sæt i gang
- Læs og løs de forskellige opgaver i lige præcis den rækkefølge, I hver især foretrækker
- Kryds af efterhånden, som I hver i sær læser og løser udfordringerne
Afrunding
- Den, der først får hele pladen fuld, har vundet! Og det skal naturligvis fejres med en præmie. Om det er bland-selv-slik, en tur i svømmehallen, en tur på biblioteket eller retten til at bestemme fx lørdagens menu, er op til jer.
Det skal I bruge
Udviklet af 6 nordjyske biblioteker og Gug Skole som en del af projektet Læseforældre
Måske er du også interesseret i...
Viden om Johannes' læseråd til forældre: Få læseråd fra Johannes på 11 år. Viden om Læsere mellem medier: Dyk ned i nye bogformater og børns brug af medier. Dit drømme-event: Lav fede events sammen med børn