Menu

Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling er et tema i Den styrkede pædagogiske læreplan, der omhandler barnets identitet, følelser og forståelse af sig selv i verden.

De seks læreplanstemaer

Den styrkede pædagogiske læreplan er et fælles værdigrundlag for alle dagtilbud, som indeholder seks forskellige temaer, der skal udfoldes i hverdagens aktiviteter.

De seks temaer tager alle udgangspunkt i barnet og dets omverden og samvær med andre. Se EMU's side om læreplanstemaerne.

Det digitale bibliotek eReolen har desuden skabt BørnehaveReolen, som viser forslag til e-bøger og anden inspiration til de forskellige temaer.

Det Danske Filminstitut (DFI) har samlet materiale til hvert læreplanstema på siden Børnebiffen i dagtilbud. Her kan fagpersoner finde viden om filmens rolle ift hvert tema og få inspiration til aktiviteter, der medtænker film-mediet.

Du kan læse om indeværende læreplanstema her: Alsidig personlig udvikling | Filmcentralen

Sprog & Leg har udviklet et skema, der kan støtte jer i at nå hele vejen rundt om temaerne, når I bruger bøger til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.

Sprog & Legs skema til de seks temaer

Find relevante bøger til temaet nederst på siden.

Den styrkede pædagogiske læreplan i dagplejen Den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbud Den styrkede pædagogiske læreplan Den styrkede pædagogiske læreplan

Alsidig personlig udvikling

Det er vigtigt at beskæftige sig med børns følelsesliv som et led i den alsidige personlige udvikling. Når vi arbejder med følelser får barnet eller den unge en bedre fornemmelse for, hvem de selv er, og hvad de selv og andre rummer af følelser.

Læringsmiljøet skal understøtte, at børn engagerer sig i leg og aktiviteter, der inviterer dem til at udfolde, udforske og erfare sig selv og hinanden på mange og nye måder.

Kilde: Den styrkede pædagogiske læreplan (2018)

En vigtig del af barnets alsidige personlige udvikling indebærer også barnets kendskab til sit historiske ophav. Barnet skal derfor have mulighed for at reflektere over relationer og generationer, således de opbygger en større selvindsigt og selvforståelse og dertil udvikler en forståelse af tid og sted.

Inspiration til aktiviteter

Her giver Sprogsporet inspiration til, hvad bibliotek og dagtilbud sammen kan lave af sjove og kreative sprog-aktiviteter med udgangspunkt i læreplanstemaet Alsidig personlig udvikling.

Barnets følelsesliv

Små børns følelsesmæssige udvikling er helt essentiel for deres mentale sundhed og videre udvikling i livet. Dette indebærer evnen til at kunne regulere sin adfærd og følelser i sociale relationer, som udvikles i de helt tidlige leveår, og afhænger primært af den tilknytningskvalitet, som barnet oplever i sin relation til dets primære voksne.

Fordi børn i gennemsnit befinder sig 30 timer om ugen i daginstitution, spiller pædagoger en stor rolle i børns følelsesmæssige udvikling. Følelser kan være en kompleks sag og de kan - selv for voksne - være svære at identificere og sætte ord på.
For at barnet kan lære at mærke og forstå sine følelser, er det derfor vigtigt at tale med barnet om både de små og de store følelser. Sproget spiller netop en stor rolle i barnets følelsesmæssige udvikling.

Ved at samtale med barnet om dets følelser, udvikler barnet sproglige og kommunikative kompetencer, der styrker barnets følelsesmæssige intelligens

Drejeskive med forskellige følelsesmæssige udtryk

Hjulet her kan bruges til en snak om følelser. Åben filen her for at hente drejeskiverne med forskellige følelsesmæssige udtryk - lige til at printe og tage i brug. Hjulet er lavet med inspiration fra makkerparret bag Instagramprofilen Barnepjat.

Emoji-banko

Bankoplade med emojies

Prøv at spille emoji-banko hvor I undervejs i spillet også kan bruge jeres egen mimik til at efterligne udtrykket på pladen. Åben filen her for at hente 6 forskellige plader lige til at printe.

Barnets ophav

At vide hvem man er, betyder også at vide, hvor man kommer fra. Det er vigtigt for børn alsidige personlige udvikling at vide, hvad og hvem der har været med til at forme barnet og dets levevis.

Stamtræ

Man kan lave et stramtræ med barnet. Meddel forældrene på forhånd, at I skal lave stamtræer med børnene, så de kan sende en liste med familiemedlemmer gennem tiden, eller involver forældrene direkte i at udfylde stamtræet.

Med et stamtræ kan barnet spore sin families historie gennem tiden og få en fysisk kortlægning over barnets afstamning. Stramtræet lægger også op til at samtale med barnet om familiedynamikker, særlige familietraditioner og i det hele taget familie-begrebets subjektive betydning. Ens familie er jo ikke nødvendigvis altid den, man er født ind i - den sociale familie er ikke altid den samme som den biologiske.

Skabelon til stamtræ (PDF til print)

Vis og læs historien

Biblioteket kan invitere daginstitutionerne ind til Middelaldermarked, et renæssancebal eller en anden slags aktivitet, der tager afsæt i historiske tidsperioder og begivenheder. Tag gerne fat i lokale kulturinstitutioner, som måske kan have udstillinger eller aktiviteter, I kan besøge. I den forbindelse kan I også lave historisk højtlæsning for børnene - spørg på biblioteket efter bøger for børn om historiske perioder.

Forældresamarbejde

Hvis det er praktisk muligt, kan I tage rundt og besøge børnenes hjem. I kan også invitere forældre og bedsteforældre til at komme i dagtilbuddet og fortælle om at være barn "i gamle dage" - måske i et andet land end Danmark.

Hvis I vil inddrage forældrene i Den styrkede pædagogiske læreplan, kan I henvise til bogen her:

Den styrkede pædagogiske læreplan kort fortalt

EMU har også lavet denne video:

Ved at klikke på videoen accepterer du YouTubes vilkår for brug

Lån på biblioteket

Mig og min omverden

For de mindste

Mit tøj og mine ting Hele fine mig Jeg er en panda! Baby kan Mig og min gade Græde, grine, være vred - det kan jeg, hvad med dig? Oskar længes Jeg griner, og jeg græder Mit hus LilleStor At være til Den lille bog om store følelser Jeg vil ikke - ha' tøj på! Det kan jeg også Kaj, dumme Kaj Buller er vred! Ida bliver ked af det Min råbedag!

For de lidt større

Indeni mig - og i de andre Da Carl næsten var ond Lotte fra Spektakelmagergade Den lille bog om store følelser LilleStor Kæden Mikkels morgen Pelle bliver større Hjem Der findes ikke monstre! Helt alene på en scene Petra Pigen der krøb Silkesød Dig og alle de andre Jonathans bog om stort og småt Da Børge B blev gennemsigtig At være til Theo siger nej! Det er okay Hvorfor det? Farver og følelser Lille Bange Egern Nogle gange vil jeg bare ikke Dagen Kamma Morgensur Hulder til Balder Hvad stiller man op  med Triste?

Familierelationer og familieformer

For de mindste

Hvem rydder ikke op? Min søde familie Aksel bor i to huse Sofie og sneglene Noa og bedstefar Mig og min mor Thomas hos bedstemor Buster bliver storebror

For de lidt større

Gaston Liva og Louis - storebror og storesøster! Fantastiske familier Nour og Nora skal til bryllup Min familie, din familie Æggedreng Bedste Fakta om fædre Ebbas mor går ikke i kjole Sådan er fædre Hele familien Nu er det min tur - Joeys far er i fængsel Pelles piratmødre Hvordan man babysitter en bedstemor Hvordan man babysitter en bedstefar Herman hører til hos os! Kan man spise softice med pinde? Min mor og jeg Elliot fra Østerby Super mor Frank mig her Far og far og lille Tango Vores fantastisk forskellige familier Mormor & mormor Om lørdagen tegner man bare sne Niller Pilfinger får en flyvetur Novra, Alfons Åberg Jeg sover ude Mellemrummet Filiokus En pige med pigsko Dybt vand

På eReolen

Den lille bog om store følelser Indeni mig - og i de andre Bogen om at få søskende Jeg er misundelig Frederikke kommer til at stjæle Holger og fluen Theo siger nej! Vitello vil have en far Sallys far er sygt pinlig

For fagpersoner

Den styrkede pædagogiske læreplan i dagplejen Den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbud Den styrkede pædagogiske læreplan Den styrkede pædagogiske læreplan

Gode steder på nettet

Børns udvikling - Læs om børns udvikling og behov fra 0-6 år (bornsvilkar.dk)

Alsidig personlig udvikling - Dansk Center for Undervisningsmiljø (dcum.dk)