Klar, parat, skolestart
Det er en stor ting at starte i skole, og mange børn kan være nervøse for skolestarten. Alt er nyt, og de har aldrig prøvet det før, men du kan hjælpe dit barn som forældre. På siden her kan du finde inspiration til skolestartsbøger, I kan læse derhjemme og du kan få tips til at få gode samtaler om skoledagen.
Aldersgruppe:
3-6 år, 0-3. klasse
Gode skolestartsbøger
I disse boganbefalinger er der fokus på at være stor og lille på samme tid, at finde ud af hvad en skole egentligt er, hvordan du kan danne nye venskaber og andre følelser, som er på spil i forbindelse med skolestart. Der er ikke fokus på bogstaver og tal, men i stedet for lægges der op til den gode samtale om skolestart.
Tryk på bogens forside for at låne den hos dit lokale bibliotek.
”Klar, parat, skolestart” med DR og bibliotekerne
Det er en stor overgang, når børn starter i skole. Store børnehavebørn bliver pludseligt de mindste i skolegården, og som forældre er du også vant til at aflevere i trygge rammer, som nu skiftes ud med nye rammer.
Den gode samtale kan være svær at få, når der kommer trætte skolestartere hjem, som siger: ”Jeg kan ikke kan huske, hvad vi har lavet i dag” eller ”Vi har ikke lavet noget” – derfor har vi lavet en samtalestarter i form af en Nipnapper.pdf , som gerne skulle gøre det både sjovere og nemmere og få gang i samtalen om skoledagen. Der er ligeledes meget andet materiale tilgængeligt, som I ikke må snyde jer selv for.
DR Ramasjang har udviklet en ny programserie: ”Klar, parat, skolestart”, som netop taler ind i skolestart med et relationelt fokus på samtale mellem forældre og børn. Klar, parat, skolestart: Sæson 1 – Ellys pinlige far | DRTV. Serien er udarbejdet på baggrund af omfattende research og data fra Egmont-rapporten ”Når de store bliver små”. Rapporten undersøger, hvordan man kan skabe en god skolestart.
En god skolestartsoplevelse derhjemme - aktiviteter til print selv
- Udfyld dit eget nye skoleskema - og tjek de gode bøger ud på bagsiden Skoleskema.pdf
- Oscar skal tisse, men ved ikke hvordan man låser skolens toilet Tisse-labyrint
- Kan du stave til hundelort? Rebus
- Hvad skal med i madpakken? Rul en madpakke.pdf
- Kom godt fra start med nye legeaftaler Legeaftale_0.pdf
- Skal der holdes fødselsdag Fødselsdagsinvitation til print_0.pdf
- Kan du binde dine sko? Bind snørebånd.pdf
- ”Nogen gange har man bare en rådden-banan-dag” - citat Oscar Find rådne bananer i skolegården.pdf
Nipnapperen er tilgængelig i to versioner, så I også kan bruge vores bud eller lave jeres egen, som passer præcist til jeres familie.
Udover samtale-nip-napperen kan du her få et par tips fra psykolog og forsker Toril Sveistrup Jensen, som blandt andet har forsket i førskolebørns udvikling, og hvordan man får børn til at huske, hvad de har oplevet her: https://www.dr.dk/boern/alleordtaeller/samtale-nip-napper-gode-ideer-til-tale-om-skoledagen
Skolestart i "Alle ord tæller"
"Klar, Parat, Skolestart" er en del af "Alle ord tæller"-projektet, hvor DR vil sammen med en række samarbejdspartnere de næste tre år (efterår 2023-2026) udvikle og afprøve produkter, metoder, indsatser og redskaber for at skabe bedre forudsætninger for gode læseoplevelser og derigennem styrke læselysten og læsekulturen for danske børn (1-14 år).
Om Alle ord tæller
Alle ord tæller er DRs 3-årige læseindsats, der vil skabe bedre forudsætninger for gode læseoplevelser og derigennem styrke læselysten og læsekulturen for danske børn i alderen 1-14 år. Projektet er støttet af TrygFonden og produceret i samarbejde med Syddansk Universitet, TrygFondens Børneforskningscenter, Center for Undervisningsmidler, Enact:Lab og Centralbibliotekerne.