Indsatsen kort fortalt
I 2022 lancerede Kulturministeriet en national læseglædeindsats. Målet var at skabe en læseglæde og stærk læsekultur i børn og unges liv gennem et styrket samarbejde mellem folkeskolens pædagogiske læringscentre (PLC’er) og folkebibliotekerne. Indsatsen blev søsat på baggrund af en anbefaling fra Strategisk Biblioteksudvalg, hvorefter Slots- og Kulturstyrelsen udbød et open call. Styrelsen opfordrede folkebiblioteker, PLC’er og andre aktører til at gå sammen om at udforme et projektoplæg. Det blev et bredt sammensat konsortium med Tænketanken Fremtidens Biblioteker i spidsen, der i 2023 fik opgaven med udforske, udfordre og udvikle samarbejdet om børn og unges læseglæde og læsekultur.
Indsatsens fire hovedelementer:
- Viden fra praksis og fra forskere
- Lokale udviklingsforløb med fokus på samarbejde om børns læseglæde i de i alt 35 involverede kommuner (17 indsats- og 18 følgekommuner)
- Konceptualisering af læseglædeaktiviteter og samarbejder samt udvikling af en kompetencemodel
- National formidling og udbredelse af kendskab til indsatsen gennem hele projektperioden (2023-2025).
Mens 2023 var dedikeret til rekruttering af kommuner og udarbejdelse af en forundersøgelse, var 2024 året, hvor de 17 indsatskommuner skruede op for det strategiske og praktiske samarbejde mellem PLC’erne og folkebibliotekerne. Det resulterede i nye koncepter for samarbejde og konkrete læseglædetiltag udviklet sammen med børn.
Indsatsens deltagere
Indsatsens involverede en lang række interessenter, der alle spillede vigtige roller i arbejdet med at udvikle og forankre samarbejdet om børns læseglæde, både på kommunalt, regionalt og nationalt niveau.
De 17 indsatskommuner var: Gentofte, Aalborg, Ikast Brande, Stevns, Slagelse, Hjørring, Tønder, Rødovre, Odder, Kerteminde, Esbjerg, Kolding, Silkeborg, Langeland, Viborg, Vejen og Rebild.
De 18 følgekommuner var: Brønderslev, Vesthimmerland, Brøndby, Ringkøbing-Skjern, Hedensted, Aabenraa, Horsens, Sydslesvig, Holbæk, Sorø, Roskilde, Gribskov, Furesø, Gladsaxe, Solrød, Frederiksberg, Dragør og Glostrup.
Center for Anvendt Skoleforskning var forskningspartner, mens antropolog Ea Helth Øgendahl fulgte indsatskommunerne med særligt henblik på at konceptualisere samarbejdsmodeller, og lektor Marianne Eskebæk Larsen fra Nationalt Videncenter for Læsning opsamlede erfaringer fra hele indsatsen for at lave en kompetencemodel. eReolen GO! bidrog med særlig viden om børneinddragelse og barn-til-barn-formidling. Tænketanken Fremtidens Biblioteker stod for den daglige projektledelse samt kommunikation af indsatsen.