Evaluering af National indsats for børn og unges læseglæde

Fem hovedresultater fra evalueringen af indsatsen

Indsatser for at fremme børn og unges læseglæde afhænger af flere faktorer, der spiller sammen. De virker på forskellige måder alt efter målgruppen og lokale forhold i den enkelte kommune. Forskerne bag evalueringsrapporten sammenfatter her de centrale faktorer i fem hovedresultater.

Fire indsatstyper anvendes til at fremme børn og unges læseglæde

Der er en stor diversitet i de 17 indsatskommuners læseglædeindsatser. Helt overordnet kan de inddeles i fire typer:

• Litteraturformidling, der bl.a. kan rumme vejledning af eleverne med fokus på tænkemodellen Læsningens drivkræfter og forskellige samtaleværktøjer samt inspiration med brug af podcast og forløb med QR-koder.
• Øget adgang til og udvidelse af alsidige materialesamlinger på skolerne, på biblioteker og mobilt med vandrende bogkasser.
• Alsidige læsemiljøer med rum til ro, afslapning, fordybelse, fælles læsning, lyttelæsning og fælles drøftelser.
• Inddragelse af eksterne aktører såsom forældre, forfattere, skuespillere, musikere og andre kunstnere.

Fem typer børneinddragelse anvendes til at mobilisere børn og unge

Der er mange tegn på, at børneinddragelse mobiliserer børn og unge og samtidig har en positiv indvirkning på de professionelles engagement. Inddragelsen har mange former, der kan sammenfattes i fem deltagelsesroller for børn og unge med fokus på læseglæde:

• Børn som litteraturformidlere, hvor de for eksempel agerer som bogvenner, læseagenter, eller læse- og bogambassadører.
• Børn som medansvarlige for materialesamlingen, der for eksempel tager på bogmesser og køber og kasserer bøger.
• Børn som læsemiljøansvarlige og indretningsarkitekter, hvor de er med til at indrette læsemiljøer og læsehuler og gentænke brug af klasserum og andre fysiske lokaliteter.
• Børn som eventansvarlige, hvor de har opgaven med at planlægge forfatterbesøg og samarbejde med skuespillere.
• Børn som medlemmer af styregrupper med den særlige rolle at repræsentere andre elever på tværs af skoler og deltage i centrale beslutningsprocesser i forbindelse med læseglædeindsatser.
  

Samarbejde på tværs af skoler og folkebiblioteker vurderes generelt positivt

Det institutionelle samarbejde på tværs af skoler og folkebiblioteker bliver overordnet vurderet meget positivt i evalueringen, men det er afgørende, at samarbejdspartnerne er opmærksomme på de væsentlige forskelle og anvender dem konstruktivt til at være gensidigt forundringsparate og i stand til at sætte ord på børne- og elevsyn, faglighedsforståelser og tilgange til børneinddragelse og kvalificere forestillinger om og kendskab til hinandens fagligheder.

Ledelsens opbakning gør en forskel, der kan styrkes gennem fire organisatoriske indsatser

Ledelsens opbakning har ifølge evalueringen positiv betydning for samarbejdet. Dette kan styrkes ved et fælles fokus på fire centrale typer af organisatoriske indsatser:

• Tværinstitutionelle samarbejdsaftaler.
• Fastlagte, regelmæssige møder.
• Faste fælles kommunikationskanaler og -platforme.
• Tydeligt defineret fordeling af roller og ansvar.

Skalering og implementering skal tilpasses lokale rammer og forhold

Der findes ikke kun én model for skalering og implementering af læseglædeindsatser. Derfor er det vigtigt at finde de rette balancepunkter i det lokale arbejde med at implementere indsatserne. I den forbindelse er der fem opmærksomhedspunkter:

• Opskalering, hvor man udvider indsatsens omfang, så flere kan deltage.
• Udbredelse, hvor man formidler gode erfaringer med indsatsen, så flere kan lade sig inspirere og vælge selv at arbejde med indsatsen.
• Forankring, hvor tiltag gentages og gøres til nye organisatoriske rutiner, der er stabile over tid og omstændigheder.
• Implementeringslogik, hvor man skal balancere brug af ledelsesinitiativ (oppe-fra-og-ned-logik) og netværksinitiativ (nede-fra-og-op-logik).
• Kvalitetsforståelse, hvor man skal afveje få eksemplariske tiltag af høj kvalitet, der kan bruges til inspiration og udbredelse, i forhold til flere tiltag af mere varieret kvalitet, der bedre kan skaleres til flere.

Fem anbefalinger

De fem hovedresultater danner grundlaget for evalueringens anbefalinger, der retter sig mod medarbejdere i skolernes pædagogiske læringscentre, folkebibliotekarer, skoleledere, biblioteksledere, udviklingskonsulenter og andre, der arbejder med børns læsning i kommunalt regi:

1. Anvend et udvidet sprog om læseglæde, der tilbyder forskellige tilgange til læsning.
   
2. Inddrag børn og unge på flere måder og niveauer, og kvalificer inddragelsen fagligt ved hjælp af et fælles sprog.
   
3. Undersøg de lokale forudsætninger for at samarbejde, og find en model for samarbejdet, der passer til de aktuelle rammer, ressourcer og potentialer.
   
4. Vær opmærksom på, at ledelsen kan fremme læseglædeindsatser på flere måder gennem støtte, prioritering, problemløsning og direkte deltagelse.
   
5. Tilpas deltagerantal og udbredelsesstrategi til indsatsens karakter og de lokale forhold.
   

Hent hele evalueringsrapporeten her:

Evalueringsrapport