"Du er god nok. Bliv ved med at være som du er. Stay gold."
Jeg er vokset op uden nogensinde at have været i fare og uden at gøre oprør, for jeg har aldrig haft noget at gøre oprør mod. Sådan var det, men sådan føltes det ikke. Tværtimod. Uden at kunne forklare hvorfor, følte jeg som ung altid, at jeg var anderledes – at jeg tænkte for meget, følte for meget, drømte alt, alt for meget – og at der var noget galt med mig; undtagen når jeg læste. Når jeg læste, fik jeg pludselig lov til at være et helt andet sted, hvor jeg glemte mig selv.
Af Sanne Munk Jensen
Jeg er vokset op en lille by, der ligger så langt oppe nordpå, at man ikke kan komme længere.
Jeg vokset op med en mor, en far, en lillebror og en hund i et hus, hvor der altid var krydderboller, mikroovnspopcorn, en elregning, der altid var betalt, flag på fødselsdage og juletræ til jul, og hvor græsplænen grænsede op til stisystemet, der førte mig sikkert op til skolen.
Jeg er vokset op uden nogensinde at have været i fare og uden at gøre oprør, for jeg har aldrig haft noget at gøre oprør mod.
Sådan var det, men sådan føltes det ikke. Tværtimod. Uden at kunne forklare hvorfor, følte jeg som ung altid, at jeg var anderledes – at jeg tænkte for meget, følte for meget, drømte alt, alt for meget – og at der var noget galt med mig; undtagen når jeg læste. Når jeg læste, fik jeg pludselig lov til at være et helt andet sted, hvor jeg glemte mig selv. Pludselig var jeg sammen med Christiane F. – en narkoprostitueret fra Berlin, der levede helt anderledes vildt og energisk og farligt, og som jeg var dybt fascineret af. Og selv om vi ikke kunne være mere forskellige fra hinanden, så genkendte jeg fuldstændig og for første gang nogensinde hendes fandenivoldskhed fra mig selv. Pludselig var jeg i København og sammen med Liv og Alexander, der havde problemer, som jeg slet ikke anede eksisterede, fordi jeg aldrig selv havde været i nærheden af at have en kæreste. Pludselig var mit og min families liv i fare i Anne Franks Dagbog, og pludselig var jeg Outsideren sammen med Johnny og Ponyboy og resten af drengebanden i et land og et miljø, jeg aldrig havde befundet mig i før. Alle disse var unge, der levede på kanten af livet, og som vitterligt var anderledes, og alligevel læste jeg mig så hårdt og massivt ind i dem alle sammen, at jeg fx næsten følte, at det var mig, Johnny sagde ”Stay gold, Ponyboy” til, inden han sank ned i puden og døde, alt for ung. Det var, som at få et langt, varmt og usynligt kram: ”Du er god nok. Bliv ved med at være, som du er. Stay gold.”
For mig er det noget af det allerfineste, som bøger kan – at de kan give så mange indblik i så mange forskellige former for liv, at man faktisk ikke længere føler sig alene, og ikke længere føler sig nær så forkert: Der er andre som mig. Der er andre, der har følt det samme før mig, og der er endda andre, der har det værre end mig. Samtidig er bøger det eneste medie, hvor udtryk og indtryk ikke er dikteret på forhånd. I bøger behøver du ikke nøjes med bare at se, hvad der sker; beskrivelser af lys og lyde og lugte bliver til billeder i dit hoved og til fornemmelser i din krop, og alt dette er dit. Der er ikke andre, der opfatter en bog præcis som dig eller omsætter den til præcis de samme tanker; det er din fortælling, og du må bruge den til lige, hvad du vil. Læs bøger, der er sørgelige, hvis du har brug for at græde eller være lidt sammen med nogen, der (også?) har det hårdt. Læs spændende bøger, hvis du har brug for lidt høj puls, og at der skal ske noget. Læs bøger, der er uhyggelige, hvis det kilder i din mave, læs bøger om nogen, der minder om dig, hvis det får dig til at føle dig set eller tænke over dit eget liv, læs bøger der tager dig med til helt andre, magiske universer, hvis du gerne vil væk, læs sjove bøger, hvis du vil underholdes, læs bøger, hvor sproget er smukt som musik i dine ører, læs bøger der kan lidt af det hele, læs din yndlingsbog igen, lyt til bøger, og hvis der i en periode sker så meget i dit liv, eller slet ikke sker nok til, at du har overskud til at åbne en bog, så slap af og vid, at det er okay, og at bøgerne er der og venter på dig, til du er klar igen. Uanset hvad og hvordan og hvor meget eller hurtigt du læser, så er du nemlig ikke alene. Det findes der helt sikkert et væld af bøger, der kan bekræfte dig i.
Usynlige kram,
Sanne Munk Jensen
Hvad betyder læsning for dig?
Vi har spurgt tre forfattere Sanne Munk Jensen, Sarah Engell og Ditte Wiese, hvad læsning og læselyst er for dem. Om hvad læsningen kan give os som mennesker og hvilke læseoplevelser, der har gjort størst indtryk på dem hver især. Det er der kommet tre fremragende artiker ud af. Læs dem her.
Min bedste læseoplevelse!
Læsesporet har spurgt, hvad min bedste læseoplevelse som ung var. Og det er jo som at spørge, hvilken dag, der var bedst. Der var mange.
Mod til at drømme stort!
Skønlitteratur kan noget, som Netflix, YouTube og Instagram ikke kan. Sarah Engell deler ud af hendes litterære oplevelser.
Hent en samlet PDF med de tre artikler sat flot op.