Menu

Byg videre på min idé

Skør leg, hvor idéer får lov til at vokse sig store og vilde i fællesskab

Aldersgruppe:
4-6. klasse

Det skal I bruge

Jer selv

Sådan gør I

Introduktion til børnene:

Nu skal vi lave en sjov lille energizer, der handler om at bygge videre på hinandens idéer. Man må kun være positiv og begynder altid sin sætning med at sige; ”Ja, det er en god idé…”

  • Børnene sættes sammen i par
  • Det ene barn kommer med en kort idé (f.eks.: ”Hvad med, om vi byggede en luftballon”)
  • Det andet barn bygger videre på idéen og må kun være positiv (f.eks.: Ja, det er en god idé. Så kunne vi lave den, så den også kan sejle under vandet”)
  • Idéen går nu tilbage til det første barn, som bygger videre. (F.eks.: ”Ja, det er en god idé. Så kunne den have masser af vinduer, så man kunne se på fisk og andre dyr i havet”.)
  • Barn nr. 2 bygger videre på idéen
  • Osv.

Sådan samler I op på resultaterne

Man kan evt. lade nogle af børnene fortælle om deres idéer, når legen er slut.

Variationer

Legen kan også laves i plenum i en stor rundkreds, hvor alle er med til at byde ind. Det kan gå efter tur i rundkredsen eller være frivilligt at træde ind i kredsen og bygge videre på idéen.

Hvor kommer metoden fra?

Udviklet af Aarhus bibliotekerne i forbindelse med Design Thinking