Biblioteksværtens guide til betjening af ordblinde

I efteråret 2022 sendte Læsesporet 16+ et spørgeskema ud for at få et indblik i, hvordan bibliotekerne arbejder med ordblindhed.

Her viste det sig blandt andet, at bibliotekarerne i høj grad føler, de mangler viden om ordblindhed.

Derfor inviterede vi 1. juni 2023 Mie Askjær Midtgaard, som står bag Ordblindetalent, til at fortælle os om den ordblinde hjerne, og hvordan vi bedst kan hjælpe de ordblinde borgere i biblioteksrummet.

Ordblind hjerne versus ikke-ordblind hjerne

Det kan være svært at forstå, hvad der helt præcist udfordrer hjernen, når ordblinde ikke lærer at læse og skrive lige så hurtigt som ikke-ordblinde.

Mie tegner og fortæller: ”Når ikke-ordblinde læser et ord, bliver ordet sendt ind til det visuelle center og herfra kastes informationen videre til lydcentret. Denne aktivitet får os til at koble lyd og billede lynhurtigt.”

Hun tilføjer: ”I ordblinde hjerner er denne bane i hjernen ikke helt så aktiv, til gengæld bliver hukommelsescentret antændt en hel del. Det er en super energikrævende aktivitet for hjernen at bladre i hukommelsen, så derfor bruger den ordblinde langt flere kræfter på at fortolke og forstå en tekst, end en ikke-ordblind ville gøre.”

De mentale følger ved ordblindhed

Der følger ofte en række stigma med at være ordblind. Mange har dårlige erfaringer og har internaliseret disse i deres selvforståelse. De føler sig dummere end andre, eller er bange for at blive opfattet som dovne.

Tit har ordblinde også en tendens til at tro, at læsning derfor ikke er for dem, og har afskrevet muligheden for at forholde sig til det skrevne ord helt eller delvist.

Det er derfor enormt vigtigt, at vi er meget nysgerrige og undersøgende, når vi står overfor en formodet ordblind i bibliotekets udlån. Vi skal stikke en finger i jorden og spørge ind til, hvordan deres læsevanskeligheder kommer til udtryk og ikke være berøringsangst. Er vi det, risikerer vi at drage forkerte konklusioner. Ordblindhed kommer nemlig til udtryk i forskellig grad og på forskellige måder.

Gode råd i mødet med ordblinde

Der er særligt tre elementer, vi skal tænke på, når vi møder en ordblind eller læsehandicappet i udlånet:

1. Tilgængelighed: hvis vi har mulighed for at bruge ikoner til at supplere skriftsproget, skal vi gøre det. Desuden kan det være svært for ordblinde af afkode lodret. Du kan finde ikonerne her. (kræver log-ind til centralbibliotekernes e-læringsplatform Eurekos)
2. Mødet med den ordblinde låner: Det er vigtigt, at vi viser tålmodighed og omsorg, for at sikre at de ordblinde får succesoplevelser med skriftsproget. Send dem ikke selv over og søge på en computer, hjælp dem i stedet med at finde ud af hvor og hvordan, de kan finde materialerne. Når I præsenterer dem for en bog, kan I åbne bogen og lade dem læse en side. Der skal helst ikke være mere end 2-3 ord pr. side, som volder problemer, hvis bogen skal læses med øjnene alene. Dette er selvfølgelig mest relevant i arbejdet med børn, men kan også inddrages i mødet med voksne.
3. Hjælpemidler: Præsenter dem for Nota og for eReolen. Det er vigtigt at tydeliggøre, at det ikke er finere at læse med øjnene, end med ørerne. Der er gode muligheder for at låne lydbøger på eReolen og måske sidde med den fysiske bog foran sig. Desuden er det muligt at regulere oplæsningshastigheden, så den ordblinde kan få en fornemmelse af at blive en hurtigere læser. Når man henviser til disse apps, er det igen vigtigt at vise dem, hvordan de bruges.

Tidligere erfaringer fra andre biblioteker

Under spørgsmålsrunden kom et par forslag til, hvordan nogle biblioteker har arbejdet med ordblindhed i biblioteksrummet. Her kan du læse et par eksempler som inspiration til videre arbejde:

På Kolding Bibliotek kalder de fx letlæsningsbøgerne for ”speed reading – korte bøger til unge”, for ikke at få de ordblinde til at føle sig ekskluderet og anderledes. På Aarhus Bibliotekerne har de sat letlæsningsbøgerne op som i en boghandel med mange bogforsider ud ad. De har ikke delt bøgerne op efter lixtal, men i stedet genreopdelt dem. Bøgerne er begge steder placeret sammen med den øvrige del af samlingen.

Fra de tilstedeværende biblioteksansatte foreslås det også, at letlæsningsbøgerne kan placeres midt i skønlitteraturen, evt. på et udstillingsmøbel, som biblioteket har i forvejen. Det behøver ikke være ressourcetungt at skabe et tilgængeligt område for ordblinde.

Endvidere nævnes det, at man kan skabe en lånerkategori i Cicero specielt til læsehandicappede, hvor de automatisk får 6 ugers udlån i stedet for 4.

Hold øje med www.centralbibliotek.dk hvor Læsesporet 16+ løbende laver morgenmøder om ordblindhed