Æstetiske læreprocesser - samarbejde mellem kulturinstitutioner

Eksterne læringsmiljøer er skrevet ind i den styrkede pædagogiske læreplan under 'Inddragelse af lokalsamfundet' - kendt som Åben Dagtilbud. Men hvordan griber vi som kulturinstitutioner denne mulighed for at styrke både børns sprog og generelle udvikling gennem et samarbejde omkring litteratur og æstetiske læreprocesser? Det har vi samlet nogle konkrete bud på her, hvor du finder både modeller og cases.

Hvorfor æstetiske læreprocesser med de små?

Vi voksne går ikke så tit hjem og skaber en skulptur efter en tur på kunstmuseum. Men du kender måske dét at lytte til musik af kunstneren, før du går til en koncert, og efterfølgende gå og nynne nogle af numrene, fordi du er helt opfyldt af oplevelsen.

For de små børn er verden ny. De er stadig i gang med at forstå deres omverden og sætte ord på den. Samtidig er følelserne indeni nye og store. Den klassiske definition på æstetiske læreprocesser er, at det er den læring der sker, når et indtryk (noget sanset/følt/oplevet) bliver bearbejdet til et udtryk (kropsligt eller i et materiale). Oplevelser med kunst og æstetiske læreprocesser kan være en måde for det lille barn at være i denne nye verden med de store følelser - og samtidig kan læreprocessen være med til at udvikle barnet personligt, sprogligt og socialt.

[E]n læringsmåde, hvorved man via æstetisk mediering omsætter sine indtryk af verden til æstetiske formudtryk for herigennem at kunne reflektere over og kommunikere om sig selv og verden.
Austring & Sørensen (2006) s. 202

Derfor er mange børnekulturformidlere også meget opmærksomme på at etablere det før, under og efter, som illustreres med den såkaldte sommerfuglemodel. Dvs. at børnene inden et kunstnerisk eller kulturelt møde stemmes til oplevelsen og efterfølgende bearbejder den.

På temasiden her vil du møde konkrete eksempler på æstetiske læreprocesser og nogle modeller, der gør det lettere at udvikle sine egne forløb og sætter nogle af de centrale begreber i spil.

Bennyé D. Austring og Merete Sørensen peger på fire forhold af særlig betydning for kvaliteten af æstetiske læreprocesser (Austring & Sørensen, 2006, s. 169):

Stemthed: At skabe fælles fokus, der kan stemme deltagerne til arbejdsprocessen på baggrund af en oplevelse/impuls, der kan sætte følelser og tanker i gang (se også s. 162)
Flow: At give tilpas udfordring i rammer, der matcher i forhold til rum, tid og ressourcer, så processen bliver lystbetonet og legende - dvs. heller ikke for resultatorienteret (se også s. 156)
Relationen mellem form og indhold: At finde en balance, hvor formarbejdet beriger indholdet, fremfor et ensidigt fokus på enten indhold eller form (se også s. 164)
Igangsætterens rolle: At beherske metoder tilstrækkeligt og tage ansvaret for processen for at frisætte deltagerne (se også s. 166)

Kilde: Austring, Bennyé D. og Sørensen, Merete. (2006).Æstetik og læring : grundbog om æstetiske læreprocesser. Kbh.: Hans Reitzel. (Socialpædagogisk bibliotek).

Sprogudvikling og æstetiske læreprocesser

At arbejde med æstetiske læreprocesser kan i høj grad styrke børnenes kommunikative kompetencer, idet den refleksive proces (at omdanne indtryk til egne udtryk) hjælper barnet til at erfare verden og koble disse sansninger og erfaringer til verbalsproget.

Konkrete sprogunderstøttende aspekter:

Flere modaliteter som fagter, lyd, billeder m.m. understøtter sprogforståelsen
Ordforrådets bredde og dybde styrkes i mødet med kulturelle udtryk (fodtøj - stiletter - sandaler - støvler)
Barnet kommunikerer med kroppen og lærer i høj grad med krop og sanser
Arbejdet med indtryk og udtryk kan skabe alsidighed i sprogmiljøet
Processen kan være en motivation for at tage sproget i brug
Forståelse af sproget som repræsentation - barnet bevæger sig fra empirisk til diskursiv læring, idet sansninger udtrykkes og italesættes med barnet (følelsen af noget vådt forbindes måske med farven blå, vandpytter, hav og benævnes 'vand')

Hvordan starter I op?

Samarbejdspartnere

Er I heldige at have lokale kulturinstitutioner, der kan være samarbejdspartnere, kan I som bibliotek opfordre til et samarbejde mellem dagtilbuddene, jer selv og en anden kulturinstitution - hvad end I har et kunstmuseum, en musikskole, et teater eller noget helt andet.

Har I ingen oplagte samarbejdspartnere i nærområdet, kan I som bibliotek invitere kunstnere til at komme hos jer på et enkeltstående besøg. Eller I kan fx se på mulighederne i Huskunstnerordningen for et længere forløb.

Ressourcer

Gør op med både jer selv og jeres samarbejdspartnere, om I satser på et tiltag, som er muligt for alle parter at drifte på lang sigt, eller i stedet vil satse på en kortere, intens periode med ekstra ressourcer tilført - enten fra eget budget eller søgt eksternt.

Kommunikation

Hvis I skal nå bredt ud til daginstitutionerne med et tilbud, så planlæg sammen med jeres samarbejdspartner, hvordan I bedst henvender jer til institutionerne. Tag gerne jeres forvaltning med på råd - måske er der muligheder for hjælp til både kommunikation og transport, hvis I ønsker at gå bredt ud med jeres tilbud.

Andre overvejelser før I går i gang

For at få et helstøbt forløb og sikre, at I og jeres samarbejdspartnere taler ud fra samme ståsted, er der nogle overvejelser, som er gode at gøre sig på forhånd. Nedenstående punkter kan inspirere til drøftelser om, hvilken position I indtager som afsender i en given formidlingssituation. Ikke alle punkter vil være lige relevante for alle forløb, og I vil sikkert også opleve, at jeres svar varierer fra forløb til forløb.

Børnesyn: Tager forløbet udgangspunkt i et børnesyn, hvor I ser børn som beeings eller becomings? Dvs. er jeres vigtigste formål at give børnene en kunstnerisk/kulturel oplevelse nu og her? Eller vil I danne dem til at blive kommende kulturbrugere?
Legesyn: Hvordan anskues leg i forløbet? Ser I legen som en aktivitet i egen ret eller som en særlig læringsform?
Kulturform: Børnekulturforsker Flemming Mouritsen sondrede mellem kultur for, med og af børn. Hvilke former skal optræde i jeres forløb?
Produkt vs. proces: Er det slutproduktet eller processen med børnene, som er vigtigst i dette forløb?
Materialevalgets æstetik: Overvej hvilke signaler jeres materialer sender, og hvilke sansninger de giver. Jakob Martin Strid viser fx på sin Instagram-profil Den fantastiske bus udført i henh. karton, LEGO og som klassisk modelbyggeri, og det giver vidt forskellige udtryk.
Input: Hvornår i processen har pædagogerne brug for kunstneren/formidleren? Er der behov for flere besøg?
Evaluering: Overvej på forhånd jeres succeskriterier og evaluering - se fx værktøjer til observation og dialog i nedenstående Værktøjskasse til tidlig kulturstart.

Se også reflektionsværktøjet for formidlere udviklet af Nationalt netværk af skoletjenester:

Ti gode råd - dagtilbud i eksterne læringsmiljøer

Eksempler fra praksis

På små ben i billedrum (2017-2018)

Her har to museer, biblioteker og en række daginstitutioner sammen stillet sig spørgsmålet: Hvad sker der, når et bibliotek, en kulturinstiution og en børnehave samarbejder om børnenes møde med billedkunst og litteratur?

På små ben i billedrum var et toårigt partnerskabsprojekt mellem ARKEN Museum for Moderne Kunst, Heerup Museum, Ishøj og Rødovre Biblioteker samt daginstitutionerne Regnbuen, Firkløveren, Valhøj, Rønneholm og Skanderup i henholdsvis Ishøj og Rødovre. Projektet var støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Nedenfor findes både projektrapporten På små ben til inspiration, samt projektets 4-møde-model bestående af et loop med 4 kulturmøder omsluttet af kompetenceudvikling og evaluering.

KULT-projektet (2016-2018)

Et bærende koncept i KULT-projektet var, at kulturformidleren introducerer barnet til kunst og kulturarv ved at arrangere og støtte barnets direkte møde med kulturen. Det to år lange KULT-projekt mundede ud i en lang række erfaringer, som blev samlet og formidlet i en rapport med det formål at inspirere pædagoger og andre kulturformidlere til at udnytte de oplevelses- og læringsmæssige potentialer, der ligger i at inddrage kunst og kulturarv i daginstitutionernes hverdag.

KULT-projektet blev realiseret af et partnerskab bestående af Professionshøjskolen Absalon, University College Nordjylland, University College Lillebælt, Kulturprinsen i Viborg og Nationalt Videnscenter for Historie- og Kulturarvsforskning (HistorieLab). Projektet var støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Nedenfor findes både projektrapporten Det blev en sommerfugl! til inspiration, samt projektets sommerfuglemodel bestående af et før, under og efter kulturoplevelsen.

En del af rapporten består af et idékatalog, herunder et uddrag fra en inspirationsfolder til dagtilbud, som Vendsyssel Kunstmuseum har lavet i samarbejde med lektor Felicia B. Lillelund, med 9 metoder til at aktivere børn i mødet med kunst. Disse metoder findes også nedenfor.

Modeller til skitsering af jeres egne forløb

Model for æstetiske læreprocesser

Sommerfuglemodellen (tegning og tabel)

4-møde-modellen fra Ishøj

Konkret case med modellerne

Her finder du ovenstående modeller taget i anvendelse i en konkret case. Bemærk, at det ikke er et tænkt og eksemplarisk forløb, men et konkret forløb fra virkeligheden. Derfor følges modellerne ikke stringent, men de giver netop et billede af, hvordan et forløb fra hverdagen kan skitseres. Modellerne skal støtte og inspirere - ikke hæmme jer i jeres idéudvikling.

Casen er Alfons-forløbet Usynligt fra vinter/forår 2024, som Herning Bibliotekerne har udarbejdet på baggrund af udstillingen Her er Alfons Åberg på HEART - Herning Museum Of Contemporary Art. En udstilling med originale værker af forfatter og illustrator Gunilla Bergström vist i samarbejde med Nivaagaards Malerisamling. Det er et tilbud til institutionerne at besøge både museum og bibliotek, men det er ikke et krav. Nogle institutioner vil derfor kun opleve enten museets arrangementstilbud eller bibliotekets understøttende forløb, hvilket muliggøres af det fælles afsæt i Gunilla Bergströms Alfons-univers.

Usynligt sat ind i model for æstetiske læreprocesser

Usynligt sat ind i Sommerfuglemodellen (tabel)

Usynligt sat ind i 4-møde-modellen fra Ishøj

Beskrivelse af hele forløbet med tjekliste og postløb

9 metoder til børns aktive møder med kunstværker

Lektor Felicia B. Lillelund har i samarbejde med Vendsyssel Kunstmuseum beskrevet 9 forskellige metoder til, hvordan man kan aktivere børn i et sanseligt møde med kunstværker. Metoderne bygger på viden om, at små børn først og fremmest lærer i kraft af sansning, bevægelse og følelsesmæssig involvering.

Nedenfor kan printes den fulde beskrivelse af de 9 metoder, som her ses i overskriftsform.

1. Ta’ en rolle

”Hvis det her nu var et skuespil, hvilke roller ville der så være”? Efter denne samtale fordeles rollerne mellem børnene og evt. pædagogen. Flere børn kan godt have samme rolle.

2. Foldemetoden

Hvis man viser børn en skulptur på museet, kan de bagefter lave deres egen skulptur. Vis dem, hvordan man kan folde forskellige ting ud af papir. Lad dem lave en udstilling til sidst, som fotograferes.

3. Tegnemetoden

Børnene ser på værket og skal tegne det, de ser. De vælger selv, om de vil tegne det hele eller udvalgte dele. Herefter tegner man videre, men nu skal de tilføje noget, som ikke er på det ’rigtige’ billede.

4. Lav en menneskelig skulptur

Efter at have set et værk, maleri eller skulptur, så beder man børnene lave værket med deres egne kroppe. De danner nu en menneskeskulptur, som man fotograferer.

5. Kast med terningen

Man skal til denne metode bruge en stor terning, gerne af skumgummi. Terningen beklædes med billeder af det, som man ønsker børnene skal finde på museet. Når terningen kastes skal børnene gå på jagt efter det viste.

6. Dukkemetoden

Formidleren af værket bruger en dukke. Dukken forstår ikke så meget, så børnenes opgave bliver at forklare, hvordan det hele hænger sammen. Det er vigtigt, at man ikke efterlader dukken ”død” et sted.

7. Ta’ tingen i hånden

Formidleren af værket har taget en ting/artefakt med. En ting, som enten er på værket, eller som på en eller anden måde kan hænge sammen med værket. Ved at børnene rører ved tingen mens de taler om billedet, er det tit muligt at gøre værket mere forståeligt.

8. Leg tingfinder

Formidleren medbringer fotos, som viser elementer af forskellige værker på museet. Børnene skal så på jagt efter dette.

9. Åbn øjnene og drøm en rejse

Sig til børnene: ”Forestil Jer, at I skal på en lang rejse. Måske den mest fantastiske og spændende rejse, I har været på. Rejsen går ind i ét af malerierne… Find nu et maleri til din drømmerejse. Hvad sker der?”

Print her den fulde beskrivelse af de 9 metoder til børns aktive møder med kunstværker